Regionschef / Afdelingschef

Jansson Alarm A/S - Københavnsområdet
Brænder du for en udfordrende kommerciel ledelsesopgave hos en virksomhed med klare værdier og et stærkt forretningssetup? Motiveres du af at arbejde med forretningsudvikling på alle niveauer, og vil du stå i spidsen for etableringen af en ny afdeling for en servicevirksomhed på et nyt marked med stort vækstpotentiale? Så kan dette være lederstillingen for dig…

Fremtidsorienteret og velfunderet virksomhed

Jansson Alarm A/S er specialister i alarmsystemer, der beskytter virksomheder med brand- og tyverialarmer, videoovervågning samt adgangskontrol. Efter at have positioneret sig i Jylland og på Fyn vil virksomheden nu intensivere sine aktiviteter på Sjælland, hvor du skal etablere virksomhedens nye afdeling.

Dine primære ansvarsområder kommer til at bestå af følgende:

  • Ansvarlig for alle sjællandske aktiviteter med fuldt personaleansvar – på sigt 15 medarbejdere
  • Forretningsudvikling, markedsføring og salg til primært større kunder
  • Sikrer gennemførelse af projekter inkl. økonomi og deadlines
  • Overordnet P/L ansvar
  • Forretningsoptimering og budgetansvarlig

Som medlem af ledergruppen bliver din strategiske indflydelse stor, og du får rig mulighed for at udfolde dig som den leder og salgsprofil, du er. I stillingen refererer du direkte til virksomhedens adm. direktør.

Forretningspotentialet forløser du med din stærke forretningsforståelse

Etableringen og videreudviklingen af det succesfulde brand i den nye landsdel tiltaler dig, da du motiveres af at arbejde med forretningsudvikling på samtlige niveauer. I dit arbejde evner du at balancere mellem udstikning af de strategiske retningslinjer og formår at arbejde hands-on med eksekveringen. Din jordforbindelse gør dig til en vellidt person blandt dine medarbejdere, og du formår at lede og motivere dine omgivelser.

Din faglige ballast og forretningsforståelse kombineret med din klare interesse for sikring, gør dig ideel for jobbet, hvor du med din strategiske sans og udadvendte personlighed, succesfuldt indgår i dialog med interne og eksterne interessenter. De anser dig alle som robust og energifyldt, hvilket er vigtige personlige kompetencer, da du kommer til at arbejde meget selvstændigt.

Vi forventer, at du har en udpræget kommerciel profil med teknisk interesse og har dokumenteret ledelseserfaring. Du har teknisk forståelse og interesse for de tekniske forretningsområder fra eksempelvis alarmbranchen, el entrepriser eller hos en anden projektorganisation fra byggebranchen. Din kontaktflade bliver stor, hvorfor det er krav, at du har gode kommunikationsevner på dansk og gerne engelsk.

Et stærkt og velkendt brand

Jansson Alarm A/S er en selvstændig forretningsenhed under Jansson Gruppen A/S, der også består af Jansson El A/S og Jansson Kommunikation A/S. Koncernen har mere end 25 års erfaring og beskæftiger 270 medarbejdere, hvoraf 50 medarbejdere er en del af Jansson Alarm A/S.

Du bliver en del af et organisationsmiljø, der bygger på værdierne flid, dygtighed og god opførsel. Gennem tætte kunderelationer og med stort kendskab til moderne teknologier løfter medarbejderne i flok, når kundernes forretning skal beskyttes og tryghedssikres. Læs yderligere om virksomheden på deres hjemmeside, LinkedIn eller Facebook

Interesseret?

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte nedenstående konsulent. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

For at komme i betragtning til dette job, skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet her'. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Vil du høre mere om jobbet?

Spørgsmål til jobbet kontakt os gerne

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte den ansvarlige headhunter.

HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.
Peter Bang Fasting Bauer

Peter Bang Fasting Bauer

Headhunter & Founder

Det er ikke tilfældigt, at vi har udnævnt Peter til kvalitetschef. Kvaliteten af de forløb, vi gennemfører, skal konstant være i fokus for HumanTrust. Med Peter som anfører, er vi sikre på, at missionen bliver fuldført.

Peters erhvervserfaring spænder bredt inden for salg, afsætning og ledelsesudvikling, hvor han gennem 12 år har arbejdet målrettet med rekruttering- og headhunteropgaver. Han vil derfor primært stå for de virksomheder, der søger kandidater til tekniske områder, økonomi, fagspecialister, samt salg & afsætning.

De andre partnere ser Peter som en yderst struktureret person, der sætter mål – og når dem!