Projektudviklingschef

HusCompagniet A/S - Jylland/Fyn
Er du den nye projektudviklingschef til Nordens største husbyggerfirma, HusCompagniet? Hvis du vil med på en vækstrejse, hvor du står for identifikation og indkøb af arealer til byggeri samt udvikling/ byggemodning af udstykninger, så skal du helt sikkert læse med her…

Markedsledende husbyggerfirma

HusCompagniet er Danmarks og Nordens største husbyggerfirma, der er specialister i moderne parcelhuse og rækkehuse til private købere og professionelle investorer. Virksomhedens førende markedsposition bygger på konstant innovation og vedholdende fokus på kundetilfredshed gennem end-to-end tilpassede løsninger.

Den sunde vækst har ført en række nyoprettede stillinger med sig, heriblandt stillingen som projektudviklingschef Jylland/Fyn. I denne rolle bliver dine vigtigste ansvarsområder at identificere, indkøbe og udvikle udstykninger til række- og parcelhuse beliggende i Jylland og på Fyn samt at byggemodne udvalgte områder inkl. budgetansvar.

Du får følgende arbejdsopgaver og ansvarsområder:

  • Identificere og indkøbe arealer til række- og parcelhuse
  • Udformning af lokalplaner og myndighedsgodkendelser
  • Bidrage til styring af byggemodninger.
  • Deltage i udarbejdelse af projektforslag på nye grundstykker
  • Opdyrke og vedligeholde netværk indenfor branchen
  • Udarbejdelse af tilbud, købsaftaler samt referater i forbindelse med møder

Der er stor bevægelsesfrihed i forhold til, hvor din bopæl er, da du i rollen som projektudviklingschef kommer til at rejse rundt på besøg ved alle de forskellige jyske og fynske afdelinger. Det er derfor vigtigt, at du formår at opbygge og vedligeholde gode relationer til nøglepersoner i alle afdelingerne. Din reference bliver til direktør for B2B, Søren Ravn.

Stærk tovholder med byggeteknisk flair

For at få jobbet som projektudviklingschef skal du være en dygtig forhandler samt stærk til det byggetekniske og kontraktuelle forhold. Det har du opbygget fra tidligere jobs, hvor du har været rådgiver eller projektudvikler, og derfor har du et godt kendskab til branchen samt et stort netværk indenfor nybyggeri.

Du er formentlig uddannet kommercielt eller økonomisk ingeniør. Det vigtigste er dog, at du har et kommercielt mindset, en kundeorienteret tilgang til opgaverne og et struktureret overblik. Derfor er du en stærk tovholder, som formår at bevare overblikket, agere målrettet og få afsluttet opgaven.

Som person har du god gennemslagskraft og gode samarbejdsevner. Du kan nemlig både skære igennem på en myndig og professionel måde, når der er brug for det, men du formår også at lytte og finde kompromiser, når der i stedet er behov for dette. Derfor kan du begå dig på alle niveauer og trives godt med en bred kontaktflade.

Kom trygt i hus

HusCompagniet har rødder, der går mere end 40 år tilbage. Virksomheden blev etableret i 2010 via en fusion mellem to danske, mellemstore husbyggerfirmaer og har siden da vækstet betydeligt. Det er gennem tiden blevet til mere end 24.000 huse – alle forskellige og tilpasset hver families behov og drømme.

Som markedsleder ser HusCompagniet det som sin forpligtelse at sætte standarderne og føre an i udviklingen af en mere bæredygtig husbyggerbranche. I 2020 havde 50% af de solgte huse alternative energikilder, og målet er at dette tal skal fortsætte med at stige.

Som arbejdsplads er HusCompagniet et attraktivt sted at være på grund af det store fokus på den enkelte medarbejders udvikling, trivsel og arbejdsglæde samt de mange personalegoder.

Læs mere om virksomheden på deres hjemmeside, Facebook og LinkedIn.

Interesseret?

For at komme i betragtning til dette job skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Her kan du uploade dit CV samt beskrive din motivation for at ansøge. Vi glæder os til at høre fra dig.

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte vores Headhuntere, Rolf Østergaard eller Christian Jonsbak Uttrup.

Vil du høre mere om jobbet?

Spørgsmål til jobbet kontakt os gerne

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte den ansvarlige headhunter.

HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.
Rolf Østergaard

Rolf Østergaard

Headhunter

Gennem mere end 20 års erfaring med salg har Rolf opbygget et solidt kendskab til og netværk i forskellige brancher. Han har derigennem styrket sin værdifulde evne til at skabe tillid og personlige relationer, så kunderne oplever, at de kan få hjælp til at løse deres problemstillinger.

Rolf har et mål – et mål om altid at gøre tingene bedre end dagen før. Det gælder ikke bare personligt, men for hele holdet.

Som person er Rolf særligt kendetegnet ved sit engagement, sin professionalisme og ikke mindst sin ansvarlighed.

Læs mere Læs mindre
Christian Jonsbak Uttrup

Christian Jonsbak Uttrup

Headhunter, CEO & Founder

Vores engagerede administrerende direktør samt salgsansvarlige, Christian, har arbejdet med afsætning både i Danmark og internationalt. Hans brede erfaring inden for afsætning og ledelse i alle led af organisationen, stammer fra mange år i tekstilbranchen. De sidste 10 år har han arbejdet målrettet med rekruttering.

Reel, tillidsvækkende og grundig var nogle af ordene, som Christian fik med på vejen af sine partnere.

Læs mere Læs mindre