Projektleder til landsdækkende kølefirma med base i Ishøj

Kølegruppen A/S - Københavnsområdet
Er du en teknisk dygtig sparringspartner, kan du drive egne projekter fra start til slut, og vil du bidrage til synligheden omkring en succesrig virksomhed med 20 års knowhow og et kontinuerligt fokus på kvalitet? Så er du måske den nye projektleder hos Kølegruppens afdeling i Ishøj.

Professionel og innovativ partner

Det landsdækkende kølefirma Kølegruppen A/S tilbyder kunderne at være med hele vejen fra idé og design til installation og service. Med indgående erfaring som både rådgiver, designer, producent og servicepartner indenfor køleanlæg og varmepumper er Kølegruppen en af branchens førende.

Med en fyldt ordrebog er kølegruppen på udkig efter en ny projektleder med både forståelse og interesse for forretning, der kan varetage følgende ansvarsområder og arbejdsopgaver:

  • Drive egne projekter fra start til slut
  • Udarbejde tilbud og lave efterkalkulation med henblik på fremadrettet optimering
  • Etablere og vedligeholde langvarige kunderelationer
  • Deltage i byggemøder
  • Dokumenthåndtering og kvalitetssikring

Kølegruppen har afdelinger i Vejle, Silkeborg og Ishøj, hvor sidstnævnte bliver din daglige base.

Teknisk dygtig projektleder

Vi er på udkig efter en projektleder, for hvem det er naturligt at tage ansvar og gå proaktivt til værks. Dine evner til at skabe overblik hjælper dig, når du skal jonglere med mange bolde på en gang, og man kan altid regne med, at du har hånd i hanke med din projekter. Med din fagligt skarpe argumentation accepteres du hurtigt som en stærk sparringspartner for såvel kollega som ledelse.

Du mestrer netværksdisciplinen bedre end de fleste, og du er hurtig til at skabe stærke og tillidsfulde relationer – både internt og eksternt. I kombination med dit store drive og din vedholdende facon får du skabt mere synlighed omkring Kølegruppen på Sjælland.

Du har en uddannelsesbaggrund som kølemontør – og gerne en videreuddannelse som eksempelvis maskinmester suppleret med flere års erfaring i marken. Du er fortrolig med Office-pakken, og du mestrer både mundtlig og skriftlig dansk samt engelsk på samtaleniveau.

Solid markedsposition og stærkt bagland

I Kølegruppen bliver opgaverne drevet på ”jysk” manér. Det kommer til udtryk ved en høj grad af pragmatisme og fairness, når der er udfordringer. Høj faglighed, god service og ordentlighed er fundamentet i virksomheden, og det har sikret en stærk position på markedet.  

Virksomhedskulturen er karakteriseret ved, at alle har mulighed for at præge sit individuelle arbejdsområde. Det er vigtigt, at beslutningerne tages ude, hvor slaget slås, så der er stor tiltro til, at medarbejderne træffer beslutninger, og at dette gøres på baggrund af stort internt engagement og hjælpsomhed.

Du kan blive klogere på Kølegruppen på deres hjemmeside, Facebook og LinkedIn.

Interesseret?

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte nedenstående konsulent. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

For at komme i betragtning til dette job skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Her kan du uploade dit CV samt beskrive din motivation for at ansøge. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Når du søger stillingen, giver du tilladelse til, at vi deler dit CV og dine informationer med Kølegruppen.

Søg jobbet

Spørgsmål til jobbet kontakt os gerne

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte den ansvarlige headhunter.

HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.
Rolf Østergaard

Rolf Østergaard

Headhunter

Gennem mere end 20 års erfaring med salg har Rolf opbygget et solidt kendskab til og netværk i forskellige brancher. Han har derigennem styrket sin værdifulde evne til at skabe tillid og personlige relationer, så kunderne oplever, at de kan få hjælp til at løse deres problemstillinger. Rolf har et mål – et mål om altid at gøre tingene bedre end dagen før. Det gælder ikke bare personligt, men for hele holdet. Som person er Rolf særligt kendetegnet ved sit engagement, sin professionalisme og ikke mindst sin ansvarlighed.

Læs mere Læs mindre
Christian Jonsbak Uttrup

Christian Jonsbak Uttrup

Headhunter & Partner

Christian har arbejdet med afsætning både i Danmark og internationalt. Hans brede erfaring inden for afsætning og ledelse i alle led af organisationen stammer fra mange år i tekstilbranchen. De sidste 10 år har han arbejdet målrettet med rekruttering indenfor et bredt spektrum af brancher. Reel, tillidsvækkende og grundig var nogle af ordene, som Christian fik med på vejen af sine partnere.

Læs mere Læs mindre