Projektleder til populær samarbejdspartner og specialist i elsikkerhed

Dan Delektron - Børkop
Har du styr på dokumentation, kvalitetssikring og kundekontakt, og vil du lede projekter i en markedsledende virksomhed, der har landets mest omfangsrige erfaring med elsikkerhed? Så læs mere om stillingen som projektleder hos Dan Delektron A/S.

Markedsledende specialist med kunden i fokus

Når danske virksomheder skal bruge en specialist i sikkerhed indenfor lynbeskyttelse, jordingsanlæg, transientbeskyttelse og potentialudligning – så ringer de til Dan Delektron A/S! Virksomhedens løsninger bygger på solid faglig indsigt og ekspertise – og så ved man, hvad der kan lade sig gøre i praksis. Blandt andet derfor er listen over tilfredse samarbejdspartnere lang, og der står blandt andet DSB, LEGO, Novo Nordisk og Københavns Lufthavn.

En stor kundeportefølje og en fyldt ordrebog kræver kompetent byggesagsstyring, og derfor leder Dan Delektron efter en projektleder, der kan styre projekter i mål indenfor den aftalte tid, budget og leverance. Hvis du er den nye kollega til holdet, vil du få stor indflydelse på din hverdag, som blandt andet kommer til at rumme, at du:

  • Er ansvarlig for projektledelse af både små og større projekter
  • Sikrer, at kvaliteten er som aftalt og sørger for dokumentationen på længerevarende projekter
  • Står for kontakten til og med bygherre og rådgivere
  • Er en proaktiv sparringspartner for kunderne under planlægningen, udførelsen og overdragelsen
  • Kommer til at være inde over økonomistyring af igangværende projekter, f.eks. efterkalkulation
  • Afholder og deltager i koordineringsmøder

Med udgangspunkt i kontoret i Børkop kan du se frem til en afvekslende arbejdsuge med ca. 50 % kontor og 50 % ude. I det daglige er du tæt på ledelsen, når der skal tages beslutninger, og du refererer til direktør Kenn Hansen.

Du koordinerer og kvalitetssikrer hele vejen rundt

Du får brug for en ordentlig stak visitkort, for din kontaktflade bliver bred. Du bliver nemlig det koordinerende led mellem kunder, samarbejdspartnere og kolleger, og derfor er det vigtigt, at du trives i en udadvendt rolle.

Lige så vigtigt er det, at du har et højt drive og formår at afslutte opgaverne i tide. Du har et køligt overblik over igangværende opgaver og agerer proaktivt i alle projektets faser. Du sætter en ære i at levere et godt stykke arbejde og går altid udviklingsorienteret og kvalitetsbevidst til opgaven.

Baggrundsmæssigt har du erfaring med at sikre løbende opfølgning på kvalitetssikring og dokumentation, og du trives godt med projektstyringens mange facetter. Din uddannelsesbaggrund er formentlig en teknisk eller håndværksmæssig uddannelse, som kombineret med din erfaring fra elbranchen gør, at du er fuldt klædt på til jobbet.

Her vil du gerne arbejde!

”Vores kunder – store som små – skal opleve, at vi leverer den gode service og at vi er i øjenhøjde med dem under hele processen: i projekteringsfasen, i udførelsen, i overleveringen, ja sågar også i eftersyn og vedligehold i mange år efter byggeriet for længst er taget i brug.”  

Sådan siger Dan Delektrons direktør, Kenn Hansen om din nye arbejdsplads, som har eget værksted og kan hjælpe med alt fra rådgivning og konsulentydelser til projektløsninger, eftersyn og vedligehold. Ordentlighed er et helt centralt ord hos Dan Delektron, og det ses både på de attraktive ansættelsesforhold og virksomhedens værdier.

Der hersker en uformel tone, stærk holdånd og en flad struktur. Du kan derfor se frem til at blive en del af en arbejdsplads, der passer på sine medarbejdere. Det vil du hurtigt mærke, hvis du bliver den nye projektleder.

Du kan læse mere om virksomheden på deres hjemmeside, Facebook og LinkedIn.

Interesseret?

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte nedenstående konsulent. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

For at komme i betragtning til dette job skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Her kan du uploade dit CV samt beskrive din motivation for at ansøge. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Søg jobbet

Spørgsmål til jobbet kontakt os gerne

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os.
Rolf Østergaard

Rolf Østergaard

Recruitment Advisor

Gennem mere end 20 års erfaring med salg har Rolf opbygget et solidt kendskab til og netværk i forskellige brancher. Han har derigennem styrket sin værdifulde evne til at skabe tillid og personlige relationer, så kunderne oplever, at de kan få hjælp til at løse deres problemstillinger. Rolf har et mål – et mål om altid at gøre tingene bedre end dagen før. Det gælder ikke bare personligt, men for hele holdet. Som person er Rolf særligt kendetegnet ved sit engagement, sin professionalisme og ikke mindst sin ansvarlighed.

Læs mere Læs mindre