Projektleder, der kan skabe, designe og optimere i Revit

Tech-Huset - Midtjylland
Ønsker du et selvstændigt job med stor indflydelse på egen hverdag og planlægning af egne indsatser? Har du indgående erfaring med BIM og IKT? Og vil du lede både medarbejdere og projekter i byggebranchen? Hvis du kan svare ja – og hvis du tegner som Picasso i Revit – så har du nu muligheden for at blive en del af en fremadsynet virksomhed i vækst med ambitiøse planer og en passioneret ejerkreds.

Når traditionelle dyder møder fremtidsorienteret udvikling

Tech-Huset er fremtidens konsulenthus med speciale i maskin- og byggebranchen. Fra kontorerne i Kolding og København hjælper virksomheden kunder over hele landet fra idé til produktudvikling. Løsningerne tilpasses kundens individuelle behov, og derfor kalder Tech-Huset sig Danmarks mest fleksible konsulenthus.

Hverdagen er præget af travlhed og mange projekter, der skal følges op på. Derfor søges nu en engageret projektleder til byggeafdelingen, der kan hjælpe med at opbygge og udvikle teamet og sikre fremdrift i diverse projekter. I denne rolle leder du både medarbejdere og byggeprojekter og bliver desuden bindeled mellem kunderne og projekterne. Mere specifikt kan du se frem til følgende opgaver og ansvarsområder:

  • Drive diverse projekter fremad inkl. opfølgning og ugentlig gennemgang af pipeline, tidsplan mm.
  • Erfaring med VVS, El samt ventilation (tekniske installationer) er en fordel
  • Lede og motivere konstruktions- og tegningsteamet på pt. 12 personer
  • Sikre et højt teknisk niveau, kontinuerlig optimering på projekterne og en høj kundetilfredshed
  • Deltage i kontraktforhandlinger inkl. kvalificering af projekter
  • Ansvarlig for BIM og IKT

Din base bliver på kontoret i Kolding, og du får reference til virksomhedens adm. direktør.

Projektleder med panoramaoverblik og people skills

Vi er på udkig efter en dygtig projektleder, der trives i en travl hverdag. Tech-Huset er i stor udvikling, så du får brug for at være både omstillingsparat og fleksibel i din tankegang. Det falder dig helt naturligt, for du er nemlig vant til at skabe struktur ud af kaos med dit store overblik. Lynhurtigt får du prioriteret i listen, og derfor lykkes du med at sikre fremdrift i diverse projekter og nå vigtige deadlines.

Som leder er du typen, hvis energi smitter af på kollegaerne. Du går gerne den ekstra mil for at sikre det gode samarbejde, og det falder dig helt naturligt at motivere dem omkring dig. Har du allerede prøvet kræfter med ledelse, så kommer du godt fra start i rollen – og har du endda erfaring med distanceledelse, så er det endnu bedre, for to af dine medarbejdere sidder nemlig i København.

Din baggrund kan være konstruktør eller ingeniør – vigtigere er det, at du har erfaring med IKT-aftaler. IT-mæssigt har du helt styr på Excel, og du tegner som Picasso i Revit (MEP). Du begår dig desuden ubesværet på både dansk og engelsk, og hvis du kender til Auto-CAD, er det en fordel.

Trivsel, nærhed og frihed

Tech-Huset består af en række dygtige specialister med en bred vifte af fagligheder. Dine nye kolleger er derfor en blanding af maskiningeniører, maskin- og bygningskonstruktører, tekniske og grafiske designere m.m. Blandt ledelsen er der et stort fokus på trivsel, nærhed og frihed. Derfor fylder selvledelse og humor på arbejdspladsen, og medarbejderudvikling står højt på ledelsens prioriteringsliste.

Den passionerede ejerkreds brænder for virksomheden og er derfor hands-on i hverdagen. Ambitionen om at være fremtidens konsulenthus stiller krav til procedurer og arbejdsgange, og derfor går Tech-Huset til opgaverne med et udviklingsorienteret mindset og et stort fokus på agile og nytænkende processer og arbejdsgange.

Læs mere om den fremadsynede virksomhed her.

Interesseret?

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte nedenstående konsulent. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

For at komme i betragtning til dette job skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Her kan du uploade dit CV samt beskrive din motivation for at ansøge. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Vil du høre mere om jobbet?

Spørgsmål til jobbet kontakt os gerne

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte den ansvarlige headhunter.

HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.
Christian Bjerg

Christian Bjerg

Headhunter

Med en tung salgs- og ledelseserfaring i rygsækken er Christian Bjerg klædt godt på til at rekruttere ledere og specialister til hele den kommercielle sektor. Før Christian kom til HumanTrust, sad han i stillinger som eksportdirektør, salgsdirektør og senest selvstændig headhunter, hvor han særligt har stået for rekruttering indenfor den kommercielle og digitale verden til segmenterne mode, tekstil, eksport, salg, indkøb og byg. Christian ser rekruttering som et møde mellem mennesker, hvor kemi og fælles værdier er altafgørende. Netop det tætte samarbejde med både virksomhed og kandidat er dét, som giver Christian energi i sit daglige arbejde, og han går derfor gerne den ekstra mil for at sikre værdifuld sparring undervejs, og at den rette beslutning træffes i sidste ende.

Læs mere Læs mindre
Peter Bang Fasting Bauer

Peter Bang Fasting Bauer

Headhunter & Partner

Det er ikke tilfældigt, at vi har udnævnt Peter til kvalitetschef. Kvaliteten af de forløb, vi gennemfører, skal konstant være i fokus for HumanTrust. Med Peter som anfører, er vi sikre på, at missionen bliver fuldført. Peters erhvervserfaring spænder bredt inden for salg, afsætning og ledelsesudvikling, hvor han gennem 15 år har arbejdet målrettet med rekruttering- og headhunteropgaver. Han vil derfor primært stå for de virksomheder, der søger kandidater til tekniske områder, økonomi, fagspecialister, samt salg & afsætning. De andre partnere ser Peter som en yderst struktureret person, der sætter mål – og når dem!

Læs mere Læs mindre