Projektleder til VVS-branchen

Henning Mortensen A/S - Midtjylland
Kan du drive projekter i installationsbranchen fra start til slut? Er du en god netværker, som holder projektets deltagere orienteret og motiveret undervejs? Så kom med på holdet hos Henning Mortensen A/S, hvor du får en afgørende fod med i fremtidens opgaver indenfor VVS- og byggeriprojekter.

Du skaber sammenhæng i projekterne

Den familieejede virksomhed, Henning Mortensen A/S er specialiserede inden for en lang række af vand-, varme-, el- og ventilationsopgaver. Med god tilgang i ordrebogen oplever virksomheden stor vækst og har derfor brug for dig, der med dine tekniske kompetencer indenfor bl.a. VVS og byggeprojekter kan sikre kvalitet gennem hele projektet.

Som projektleder får du følgende ansvarsområder:

  • Kalkulation af projekter
  • Projektledelse og -styring
  • For- og efterkalkulationer
  • Optimering af projekter
  • Indkøb af materialer

Din base bliver på virksomhedens afdeling i Silkeborg, og du refererer til projektdirektør, Morten Dam Sørensen. Med forretningsaktiviteter i det meste af landet, skal du forvente rejseaktivitet – primært dagsture.

Central sparringspartner

I kraft af din lederrolle får du en indflydelsesrig position hos en virksomhed, der har et stærkt og anerkendt navn i byggebranchen. Du manifesterer dig hurtigt i rollen, da du ikke er bleg for at tage ejerskab over projekterne, hvor du bliver en central sparringspartner fra start til slut. Det motiverer dig, fordi du både brænder for at støbe projektets fundament og lægge den endelige finish på projektet.

Du er særligt optaget af godt købmandskab og performance. Med dit engagement og solide overblik får du eksekveret handlingsplanerne – også når der er fart på. Du har tilmed gode styrings- og ledelsesevner, som du bruger til at motivere projektdeltagerne undervejs i projektfasen gennem dit gode humør og fokus på trivsel og personalepleje.

Vi forestiller os, at du kommer med fem års erfaring som projektleder – gerne i en tilsvarende rolle eller med solidt håndværksmæssigt kendskab, så du har forståelse for virksomhedens forretningsben og taler fagsproget. Det forventes, at du er dygtig til at kommunikere på dansk i tale og skrift og ligeledes kan engelsk.

Faglighed og ærlighed bag succesfuld forretning

Henning Mortensen A/S har med godt håndværk og troværdighed skabt sig et stærkt navn i installationsbranchen. Den familieejede virksomhed har eksisteret siden 1959 og har i dag kontorer i Silkeborg og Aarhus. Henning Mortensen A/S beskæftiger mere end 250 medarbejdere.  

Du bliver en del af en virksomhed, hvis kvalitetsbevidste og kompetente medarbejdere i fællesskab løfter virksomhedens daglige drift og samarbejdsaftaler. Her får du mulighed for at involvere dig i en lang række af spændende processer og være med til at videreudvikle virksomheden. Læs mere om Henning Mortensen A/S på deres hjemmeside, LinkedIn og Facebook.

Interesseret?

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte nedenstående konsulent. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

For at komme i betragtning til dette job, skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Vil du høre mere om jobbet?

Spørgsmål til jobbet kontakt os gerne

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte den ansvarlige headhunter.

HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.
Rolf Østergaard

Rolf Østergaard

Headhunter

Gennem mere end 20 års erfaring med salg har Rolf opbygget et solidt kendskab til og netværk i forskellige brancher. Han har derigennem styrket sin værdifulde evne til at skabe tillid og personlige relationer, så kunderne oplever, at de kan få hjælp til at løse deres problemstillinger.

Rolf har et mål – et mål om altid at gøre tingene bedre end dagen før. Det gælder ikke bare personligt, men for hele holdet.

Som person er Rolf særligt kendetegnet ved sit engagement, sin professionalisme og ikke mindst sin ansvarlighed.

Claus Hein Ruggaard

Claus Hein Ruggaard

Headhunter

Claus Ruggard har mange års erfaring med udvikling af organisationer. Som selvstændig i mange år har han i den grad fået medarbejdere til at arbejde sammen ved at skabe selvindsigt for den enkelte. Denne selvindsigt bruger han i sit arbejde som Headhunter, hvor han ved at lytte får både virksomhed og medarbejdere til at skabe en fælles forståelse.

Claus ved om nogen, hvordan kommunikation kan gøre den afgørende forskel i en rekruttering, og hans stille og lyttende facon gør Claus til en værdsat kollega.