Projektingeninør til Daka ecoMotion

Daka ecoMotion A/S - Midtjylland
Vil du bringe dine kompetencer inden for optimering af processer og projektledelse i spil i en succesrig virksomhed, der hver dag værner om klodens knappe ressourcer ved at recirkulere animalske biprodukter? Så kig på stillingen som Projektingeniør hos Daka ecoMotion!

Troværdig og professionel partner med fokus på det grønne kredsløb

Intet skal gå til spilde, alt kan bruges. Det er filosofien hos en af Danmarks største genanvendelsesvirksomheder, Daka Danmark, som leverer bæredygtige løsninger – skræddersyet til deres kunder. Daka Danmark har fire forrteningsben, heriblandt Daka ecoMotion, som producerer en af de mest miljøvenlige og bæredygtige typer biodiesel på markedet.

Med målet om at være en af Europas førende producenter af biobrændstoffer, har Daka ecoMotion brug for en dygtig projektingeniør, der kan sikre optimering af produktionsprocesser og energiomkostninger. Hvis det er dig, der skal med på den grønne rejse, kan du se frem til følgende ansvarsområder og arbejdsopgaver:

  • Projektledelse, projektkoordinering og projektgennemførelse fra idefase til implementering og afslutning
  • Sikkerhedsarbejde herunder APV og TTU
  • Ansvar for energiprojekter herunder deltagelse på energimøder og energi-audits
  • Indgå i et tæt samarbejde med virksomhedens øvrige afdelinger; Produktion, Vedligehold, Laboratorie, Logistik og Indkøb
  • Driftsoptimering af processer herunder håndtering samt prioritering af forslag og idéer fra produktionen
  • Teknisk dokumentation

Du får base på virksomhedsdomicilet i Løsning og referer til virksomhedens Maintance Manager.

Struktureret og optimerende projektingeniør med teknisk snilde

Dine koordinerende evner er i en liga for sig, og din sans for struktur er misundelsesværdig. Du har et skarpt blik for detaljen, men formår samtidig at bevare det forkromede overblik. Derfor kan man altid stole på, at du fører dine projekter helt i mål – og at du har tænkt forbedringer og udviklingspotentialer ind i processen. Beregningerne inden for termodynamik, el og pumpeteknik ligger til dit højre ben, og med din høje grad af teknisk snilde sætter du dig ubesværet ind i ny teknik.

For dig er teamånd altafgørende for et godt resultat. Derfor går du en ekstra mil for at skabe sammenhold og sikre det gode samarbejde med såvel kollegaer som samarbejdspartnere. Du motiveres af en afvekslende hverdag, og dit store engagement smitter.

Din baggrund kan være maskinmester, maskiningeniør eller lignende. Vigtigere er det, at du har erfaring som projektleder – gerne fra procesindustrien. Hvis du har arbejdet med tekniske anlæg, er det et plus. Du behersker desuden dansk og engelsk på højt niveau.

Et arbejde med mening

Som projektingeniør hos Daka Danmark bliver du en del af en bæredygtig fremtid, hvor du hver dag får mulighed for at gøre en forskel. Fælles for de fire forretningsben er, at virksomheden giver naturens ressourcer tilbage på en bæredygtig måde. Daka ecoMotion anvender animalsk fedt og brugt friturefedt til at bæredygtigt biobrændstof – og det giver en reduktion af CO2-udledningen på mindst 85% sammenlignet med fossil diesel.

Medarbejderstaben i Daka Danmark tæller ca. 300 medarbejdere. I Daka ecoMotion får du 43 dedikerede kollegaer, der brænder for deres fag og er stolte over at være en del af den grønne mission. Kulturen er præget af en åben, ligeværdig og uformel kommunikation og et familiært sammenhold.

Du kan læse mere om virksomheden på www.daka.dk og www.dakaecomotion.dk/da/.

Interesseret?

Det er vores headhunter Peter Bang Fasting Bauer, som du skal tale med, hvis du har spørgsmål til stillingen. Vær opmærksom på, at Peter holder ferie i uge 28, 29, 30 og 31. Derfor afholdes der først jobsamtaler i løbet af august. Rigtig god sommer.

For at komme i betragtning til dette job skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Her kan du uploade dit CV samt beskrive din motivation for at ansøge. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Vil du høre mere om jobbet?

Spørgsmål til jobbet kontakt os gerne

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte den ansvarlige headhunter.

HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.
Peter Bang Fasting Bauer

Peter Bang Fasting Bauer

Headhunter & Partner

Det er ikke tilfældigt, at vi har udnævnt Peter til kvalitetschef. Kvaliteten af de forløb, vi gennemfører, skal konstant være i fokus for HumanTrust. Med Peter som anfører, er vi sikre på, at missionen bliver fuldført. Peters erhvervserfaring spænder bredt inden for salg, afsætning og ledelsesudvikling, hvor han gennem 15 år har arbejdet målrettet med rekruttering- og headhunteropgaver. Han vil derfor primært stå for de virksomheder, der søger kandidater til tekniske områder, økonomi, fagspecialister, samt salg & afsætning. De andre partnere ser Peter som en yderst struktureret person, der sætter mål – og når dem!

Læs mere Læs mindre