Produktionsplanlægger til populær slik- og chokoladevirksomhed

Carletti - Skødstrup v. Aarhus
Er du kendt for dit store overblik, din sans for kvalitet og dit fleksible mindset? Og kunne du tænke dig at blive en del af et stærkt team i et teknisk udfordrende miljø hos en anerkendt slikproducent? Så kan du meget vel være den nye produktionsplanlægger til Carletti A/S.

100 år med slikklassikkere

P-tærter, skumbananer, Big Ben-karameller og meget, meget mere. Du kender med garanti allerede Carletti, som udvikler og producerer en bred vifte af chokolade og slik, heriblandt nogle af danskernes mest populære slikklassikere.

Som den nye produktionsplanlægger bliver dit væsentligste ansvarsområde at stå for den overordnede planlægning af produktionen i to af virksomhedens produktionshaller. Mere konkret kan du se frem til følgende ansvarsområder og arbejdsopgaver:

  • Daglig kapacitetsplanlægning og ressourcestyring af alle maskiner i produktionen
  • Supportere, prioritere og koordinere den daglige produktion i tæt samarbejde med teamlederne
  • Håndtering af produktordrer inkl. vareoprettelse, ophængning af produktionskort og færdigmelding af produktionsordrer
  • Sikre kontinuerlig udvikling og forbedringer af planlægningsprocesser, systemer og værktøjer
  • Deltage på tavlemøder hver morgen

Din base bliver på fabrikken i Skødstrup ved Aarhus, og du refererer til fabrikschefen.

Planlægning, prioritering og optimering

Det er altafgørende, at den nye produktionsplanlægger har en forbilledlig overbliksevne, et fleksibelt mindset og en vis robusthed. Du lander nemlig i en rolle, hvor mange ønsker at trække på din ekspertise, og hvor normalen er, at der sker hyppige ændringer i planen. Derfor skal du kunne jonglere med de famøse mange bolde og tænke løsningsorienteret. Det indebærer også, at du evner at prioritere benhårdt og tør udfordre kollegaerne på, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan.

Din uddannelse er mindre vigtig end din erfaring med produktionsplanlægning indenfor FMCG-området. Du er kendt for dit drive og din stræben efter perfektion. Du stiller dig nemlig ikke sådan lige tilfreds. Derimod søger du altid efter at optimere produktivitet og leveringssikkerhed.

Sprogligt behersker du både dansk og engelsk, og IT-mæssigt har du indgående kendskab til Microsoft Dynamics AX – både Acepta og Rob-ex, samt ERP og MS Excel.

En verden af slik og chokolade

I 1918 blev Carletti etableret i Aarhus, og her holder hovedkvarteret stadig til den dag i dag. Sidenhen er forretningen vokset fra en lille grossistvirksomhed til en international koncern, som fortsat er 100 procent danskejet og i dag har +400 medarbejdere og en trecifret millionomsætning.

Ambitionerne for fremtiden er fortsat store: Carletti vil være den førende slik- og chokoladevirksomhed, hvor engagerede og dygtige medarbejdere løbende skaber gode resultater.

Interesseret?

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

For at komme i betragtning til dette job skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Her kan du uploade dit CV samt beskrive din motivation for at ansøge. Alle materialer behandles fortroligt, og vi følger gældende GDPR-regler. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Søg jobbet

Spørgsmål til jobbet kontakt os gerne

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os.
Rolf Østergaard

Rolf Østergaard

Recruitment Advisor

Gennem mere end 20 års erfaring med salg har Rolf opbygget et solidt kendskab til og netværk i forskellige brancher. Han har derigennem styrket sin værdifulde evne til at skabe tillid og personlige relationer, så kunderne oplever, at de kan få hjælp til at løse deres problemstillinger. Rolf har et mål – et mål om altid at gøre tingene bedre end dagen før. Det gælder ikke bare personligt, men for hele holdet. Som person er Rolf særligt kendetegnet ved sit engagement, sin professionalisme og ikke mindst sin ansvarlighed.

Læs mere Læs mindre