Produktionschef til ID® Identity

ID® Identity - Midtjylland
Kan du sikre optimering og struktur på produktionsprocesser? Og vil du stå i spidsen for et dygtigt team i en ambitiøs virksomhed med et fælleskabsorienteret DNA? Så kig nærmere på denne nyoprettede stilling som produktionschef hos ID® Identity.

39 års erfaring med klassisk design

Den danske tekstilvirksomhed ID® Identity skaber Corporate Wear til virksomheder og events i høj kvalitet – og det har de gjort siden 1983. Det tidsløse og langtidsholdbare design, der er udviklet til at styrke både identitet og fællesskab, klæder forskellige brancher på i hele Europa.

Med store ambitioner om vækst og med et strategisk mål om at optimere serviceniveauet og sikre den bedst mulige kunderejse ønsker virksomheden at styrke og samle produktionsafdelingen under én samlet leder – og her kommer du ind i billedet. Produktionsafdelingen laver ID® Identitys tryk og broderi, og hvis du er den nye produktionschef, skal du stå i spidsen for at udvikle afdelingen og kan derudover se frem til følgende ansvarsområder og arbejdsopgaver:

  • Ansvar for at optimere processer og strukturer herunder udvikling af digitale løsninger
  • Motiverende, nærværende og hands-on ledelse af et team på 12 medarbejdere med fokus på medarbejderudvikling- og trivsel
  • Sikre fremdrift og eksekvering på nye initiativer
  • Budgetansvar for driftsområderne herunder drift- og investeringsbudgetter
  • Indgå i et tæt samarbejde med udvikling, salg og marketing

Du vil få base i Holstebro, og du refererer til CEO Thomas Husted.

Motiverende leder med optimeringsmindset

Vi er på udkig efter en visionær produktionschef, der evner at se fremad og tænker i løsninger fremfor begrænsninger. Du er ambitiøs både på virksomhedens og egne vegne, og med dit optimeringsmindset tager du ejerskab over ID® Identity’s udvikling. Derfor er du konstant på forkant, når det kommer til hvilke fremtidige investeringsbehov, der kan sikre det bedste operationelle flow og en fortsat konkurrencedygtig produktion.

Som leder er du nærværende og handlekraftig, og du har et skarpt blik for, hvad der motiverer dine medarbejdere. Det, i kombination med dine stærke kommunikationsevner, sikrer, at dine medarbejdere udvikler sig, trives, tager ejerskab – og eksekverer. Dine interpersonelle færdigheder kommer dig også til gode, når du skal opbygge relationer til interessenter og eksterne partnere.

Indgående kendskab til serviceydelser og produktionsledelse vægter højere end din uddannelsesbaggrund, men det er et plus, hvis du har en lederuddannelse. Du har flair for IT, og du er især gode venner med ERP-systemer og Excel. Du behersker dansk og engelsk både mundtligt og skriftligt.

Et bæredygtigt, fællesskabsorienteret DNA

Med et fokus på fremtiden kan ID® Identity ’s DNA beskrives med tre ord: use, care, unite. Det betyder, at virksomheden har et skarpt fokus på funktionalitet og holdbarhed, stor omtanke for miljøet og produkter, der forener og styrker fællesskaber.

Virksomheden sætter en ære i at levere kvalitetsprodukter, og det lykkes de blandt andet med på grund af deres engagerede, dygtige medarbejdere – og dem har de mange af. Du får 90 dedikerede kollegaer, der vægter fællesskab, samarbejde og godt arbejdsmiljø.

Læs mere om virksomheden på deres hjemmeside og LinkedIn.

Interesseret?

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte nedenstående konsulent. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

For at komme i betragtning til dette job skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Her kan du uploade dit CV samt beskrive din motivation for at ansøge. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Vil du høre mere om jobbet?

Spørgsmål til jobbet kontakt os gerne

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte den ansvarlige headhunter.

HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.
Steen Klindt Ejlertsen

Steen Klindt Ejlertsen

Headhunter, CEO & Partner

Fra sin erfaring fra nationale og internationale virksomheder har vores adm. direktør, Steen, opnået stor ledelses- og forretningsmæssig erfaring. Med en både teoretisk og praktisk erfaring i bagagen har han stærke kompetencer indenfor udvikling af organisationer og i særdeleshed i forhold til personale. Igennem sin erhvervskarriere har Steen opbygget et stærkt og solidt netværk på tværs af brancher – især indenfor salg, produktion og reklame. Steens personlige engagement, kommunikative egenskaber og gode humør gør ham til en naturlig del af teamet her hos HumanTrust A/S.

Læs mere Læs mindre