Payroll Specialist

Blue Water Shipping A/S - Esbjeg
Vil du med på et hold, hvor tillid og frihed er fast forankret i kulturen? Kan du bistå ledelsen og kollegaer med din ekspertise på lønområdet? Så har du her mulighed for at indtage en nøglerolle i at sikre korrekt og rettidig løn til omkring 1.200 ansatte hos Blue Water Shipping A/S…

Blue Water Shipping A/S er et internationalt transport- og logistikfirma, som tilbyder skræddersyede løsninger med unikke serviceydelser af høj kvalitet. Virksomheden har brug for din ekspertise på lønområdet, der kan være med til udfolde visionen om at være den bedste, lokale speditør i branchen.

Du får sammen med 2 kolleger følgende ansvarsområder:

  • Ansvarlig for løn til ca. 1.200 medarbejdere
  • Opsætning og vedligehold af Epos lønsystem samt anvendelse af SmartTid
  • Løbende lønafstemninger og kontakt til revisorer i forbindelse med årsafslutninger
  • Direkte support til ledere og medarbejdere samt fremsendelse af lønrapportering
  • Kontakt til pensionsselskaber og offentlige myndigheder

Som følge af afdelingens omrokering bliver du en del af et team, hvis opgave er at sikre korrekt og rettidig løn til de mange ansatte i Blue Water Shipping A/S. I afdelingen, People and Culture Foundation, er der 7 ansatte – heraf tre kollegaer i payroll-funktionen. Du refererer til Manageren for People & Culture Foundation, og din base bliver på hovedkontoret i Esbjerg med udsigt til Jyllands sydvestlige kyst – Danmarks port mod vest.

Nøjagtighed er din naturlige leverance

Dit strukturerede mindset kombineret med dine høje standarder for lønkørsler, sikrer nøjagtighed i alt hvad du foretager dig - uden at miste deadlines. Derfor er det vigtigt, at du har et indre drive til at nå i mål med parallelle opgaver og kan bevare motivationen i et opgavefokuseret miljø.

Det falder dig naturligt at dele ud af din allround viden om lønspørgsmål, når kollegaer og ledelsen opsøger din ekspertise. Dit teamorienterede blik er afgørende i den feedbackkultur, der tegner stregerne på kontoret, hvor det handler om at spille hinanden gode. Du evner at holde hovedet koldt i en hverdag, hvor mange ønsker at trække på dine kompetencer, mens du fortsat sikrer kvalitet og ensartethed på alle lønkørsler.

Den ideelle kandidat har en grundlæggende interesse for lønadministration. Vi forestiller os, at du har en baggrund inden for finans- og revisionsbranchen eller kommer fra en rolle som lønkonsulent. Har du kendskab til Microsoft HR, vil det være et plus, da Blue Water Shipping A/S netop er ved at køre programmet i stilling. Derudover behersker du dansk og engelsk og har gode formidlingsevner, både på skrift og i tale.

Blue Water Shipping A/S bakker op om din faglige og personlige udvikling. Derfor får du mulighed for at sætte dit eget præg på stillingen, ligesom du bliver tilbudt løbende opdateringskurser på lønadministration og deltagelse i møder omkring ny lovgivning på benefits og lønområdet.

’Best in town’ – både lokalt og globalt

Blue Water Shipping A/S værner om virksomhedens stærke identitet på den jyske vestkyst med bevidstheden om en rolle, som rækker langt udover landegrænser. Med 1.800 medarbejdere er Blue Water Shipping A/S en global leverandør af alle former for logistikydelser indenfor moderne Supply Chain Management. Virksomheden vil være den bedste, lokale speditør indenfor branchen, uanset opgaven.

Du bliver en del af et hold, som kærer om at bevare virksomhedens troværdighed, så både kunder, medarbejdere og samarbejdspartner altid har tillid til Blue Water Shipping A/S. Derfor udgør tætte relationer en essentiel rolle for forretningen, og det mærkes ved arrangerede familieture, gourmetaftener og sportslige aktiviteter på tværs af afdelinger, som bringer organisationen tættere sammen. Det tilfører værdi både internt og eksternt, som rækker langt udover at transportere gods på en sikker og effektiv måde.

Læs mere om Blue Water Shipping A/S på deres hjemmeside og Facebook.

Interesseret?

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte nedenstående konsulent. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

For at komme i betragtning til dette job, skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

For at begrænse udbredelsen af Corona - vil vi i denne tid, så vidt det er muligt, afholde alle vores indledende samtaler via Skype.

Vil du høre mere om jobbet?

Spørgsmål til jobbet kontakt os gerne

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte den ansvarlige headhunter.

HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.
Marlie Hede

Marlie Hede

Headhunter & Co-owner

Med mange års ledelseserfaring, blandt andet som direktør i tekstilbranchen, og som selvstændig inden for virksomheds- og karriererådgivning, har Marlie opbygget et stort netværk. Kombineret med en bred uddannelsesmæssig baggrund, er Marlie skarp på analyse af virksomheder og deres behov, og da hun samtidigt er en sand menneskekender, som bruger sin intuition er grundlaget for stærke resultater sikret.

Marlie brænder for optimering og udvikling af virksomheder og mennesker i deres karriereliv. Med sin ambitiøse tilgang til at skabe værdi og resultater, bidrager Marlie med stærke faglige kompetencer og en vindende personlighed til gavn for hele holdet.

Claus Hein Ruggaard

Claus Hein Ruggaard

Headhunter

Claus Ruggard har mange års erfaring med udvikling af organisationer. Som selvstændig i mange år har han i den grad fået medarbejdere til at arbejde sammen ved at skabe selvindsigt for den enkelte. Denne selvindsigt bruger han i sit arbejde som Headhunter, hvor han ved at lytte får både virksomhed og medarbejdere til at skabe en fælles forståelse.

Claus ved om nogen, hvordan kommunikation kan gøre den afgørende forskel i en rekruttering, og hans stille og lyttende facon gør Claus til en værdsat kollega.