
Økonomichef til førende sengeproducent
Erfaring, ekspertise og et målrettet fokus på kundernes behov
Det, der for mere end 80 år siden startede som en lille familiejet virksomhed, er i dag en global, førende virksomhed, der kan bryste sig af at have nogle af verdens mest prestigefyldte madrasmærker i deres portefølje. Hilding Anders stræber efter, at deres erfaring og ekspertise inden for senge, skal sikre den bedst mulige nattesøvn – og derfor er kundens behov i fokus.
Hilding Anders Danmark – som er en del af Hilding Anders – er på udkig efter en dygtig økonomichef, der kan varetage det overordnede ansvar for drift af virksomhedens økonomifunktion. Hvis det er dig, får du rig mulighed for at præge din rolle, men kan blandt andet se frem til følgende ansvarsområder og arbejdsopgaver:
- Planlægning af mål og strategiplaner for økonomifunktionen herunder ledelse af to medarbejdere
- Effektivisering, udvikling og sikring af procedurer og forretningsgange
- Sikre retvisende og rettidig månedsrapportering samt opfølgning og løbende controlling
- Udarbejdelse af budgetter og regnskaber – ift. det eksterne regnskab og skat er der støtte at hente hos koncernens revisionspartner
- Cash flow-styring, P/L-status samt månedlig opdatering af forecast for årets resultat
- Kontinuerlig opfølgning på standard-cost-priser
Organisatorisk får du en strategisk, central position i virksomheden, og du bliver en tæt sparringspartner til Adm. Direktør Kirsten Sønderskov Andersen. Herudover skal du være en god støtte og sparringspartner til de enkelte afdelingsledere, når det kommer til løbende business controlling af såvel supply chain som sales. Du får base på kontoret i Horsens og kan se frem til 3-4 månedlige rejsedage til lokationen i Hurup Thy, hvor fabrikken er beliggende.
Initiativrig, skarp økonomisk specialist
Vi er på udkig efter en økonomisk specialist, der har styr på processer og tal – og som det falder naturligt at lede på en nærværende og motiverende facon. Din forretningsforståelse er lige så stor som dit overblik og dine visioner, når det kommer til fremtidige tiltag – og dine udviklingsorienterede initiativer kan mærkes i driften og ses i regnskabet.
Du trives med at være den, dine kollegaer søger sparring hos, og med din fagligt stærke argumentation sætter du en klar og tydelig retning. Med din smittede energi og dit engagement bidrager du positivt til kulturen og etablerer gode relationer til nøglepersoner både i Horsens og i Hurup.
Initiativ, struktur og præcision ligger til dit højreben, og du er superbruger i Excel. Din uddannelsesbaggrund kan være en cand.merc. eller lignende, mens din motivation for at arbejde i krydsfeltet mellem økonomi og ledelse er vigtigere end din erfaring med at være leder. Du taler flydende dansk og engelsk.
Global virksomhed med lokal tilstedeværelse
Dedikation, iværksætter ånd og et kundeorienteret fokus er nøgleingredienser i opskriften på Hilding Anders’ succes. Missionen er klar; Hilding Anders vil hjælpe mennesker over hele verden med at få en god nattesøvn. Med 10.000 medarbejdere og en bred portefølje af kvalitetsprodukter fra premium til private label og internationale lokale brands leverer virksomheden til mere end 40 lande.
Som den nye økonomichef for den danske afdeling af Hilding Anders – Hilding Anders Danmark – bliver du en del af en succesrig virksomhed, hvor medarbejderne er fagligt stolte og motiverede. Virksomhedskulturen bærer præg af en flad struktur, hvor alle byder ind – og hvor alle bliver hørt.
Hilding Anders Danmark har omkring 130 ansatte i henholdsvis Horsens og Hurup.
Interesseret?
Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte nedenstående konsulent. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.
For at komme i betragtning til dette job skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Her kan du uploade dit CV samt beskrive din motivation for at ansøge. Vi glæder os til at høre fra dig.
Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.
Vil du høre mere om jobbet?