Økonomichef / CFO

Svane Køkkenet – Aarhus, Randers og Viborg - Midtjylland
Har du lyst til en nøglerolle i krydsfeltet mellem økonomi, ledelse, HR og IT? Vil du med på en spændende vækstrejse? Så er du måske den nye Økonomichef / CFO, der kan få balancen til at stemme på tværs af Svane-butikkerne i Aarhus, Randers og Viborg!

Ny power-enhed i køkkenbranchen

Som noget nyt er Svane Køkkenets butikker i Aarhus, Randers og Viborg gået sammen som én samlet enhed, som tilbyder unikke løsninger til de midtjyske kunder. Den nye power-konstellation omsætter tilsammen for et større trecifret millionbeløb og beskæftiger 55 medarbejdere.

Til at skabe en fælles økonomisk styring og ledelse på tværs af de tre butikker søges nu en stærk Økonomichef / CFO. I denne rolle får du det overordnede ansvar for økonomistyring, bogholderi, HR og IT. Du får desuden 3 bogholdere i direkte reference og bliver en del af ledergruppen med reference til virksomhedens adm. direktør.

Dine fornemmeste opgaver bliver blandt andet:

  • Overordnet ansvar for økonomi, herunder eksempelvis:
    • Drive udarbejdelse af budgetter, budgetopfølgning, månedsregnskaber og -lukninger, forecast samt driftsøkonomiske analyser
    • Likviditetsstyring og controlling
    • Debitorstyring og forsikring
  • Overordnet ansvar for HR, herunder eksempelvis:
    • Personaleledelse og -udvikling af økonomiafdelingen
    • Optimering af procedurer og processer
    • GDPR
  • Overordnet ansvar for IT-funktionen herunder eksempelvis:
    • Hardware, intern support, alarm, kopi, telefoni m.v.

Stærk økonomisk profil med solid forretningsforståelse

For at lykkes i stillingen er det allervigtigste, at du kommer med en stærk økonomisk baggrund og en relevant uddannelse såsom en HD-R, cand.merc., cand.merc.aud. eller tilsvarende.

Derudover har du gode kompetencer indenfor ledelse, HR og IT samt en solid forretningsforståelse. Har du ovenikøbet erfaring med driftsøkonomi i en kæde og med langvarige forbrugsgoder, er du godt stillet.

Det er vigtigt, at du har gode samarbejdsevner og gennemslagskraft, da du kommer til at arbejde sammen med mange forskellige mennesker på tværs af de tre butikker. Du har nemt ved at lære nye IT-systemer at kende og har en interesse i at optimere på området. Du er superbruger af Excel og har gerne kendskab til Uniconta.

Dansk design fra allerøverste skuffe

Siden 1992 har Svane Køkkenet hjulpet danskerne med at realisere deres køkkendrømme. Kæden tilbyder et bredt sortiment af dansk design og danskproducerede køkkener og bad i moderne design, der følger de nyeste trends.

Der bliver kræset for detaljen, når Svane Køkkenets konsulenter går til opgaven, for kvaliteten skal sidde lige i skabet hver gang.

Interesseret?

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte nedenstående konsulent. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

For at komme i betragtning til dette job skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Her kan du uploade dit CV samt beskrive din motivation for at ansøge. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Vil du høre mere om jobbet?

Spørgsmål til jobbet kontakt os gerne

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte den ansvarlige headhunter.

HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.
Christian Jonsbak Uttrup

Christian Jonsbak Uttrup

Headhunter, CEO & Founder

Vores engagerede administrerende direktør samt salgsansvarlige, Christian, har arbejdet med afsætning både i Danmark og internationalt. Hans brede erfaring inden for afsætning og ledelse i alle led af organisationen, stammer fra mange år i tekstilbranchen. De sidste 10 år har han arbejdet målrettet med rekruttering.

Reel, tillidsvækkende og grundig var nogle af ordene, som Christian fik med på vejen af sine partnere.

Læs mere Læs mindre