O365 Application Specialist

Daka Danmark A/S - Hedensted
Har du lyst til en IT-nøglerolle, hvor du får stor mulighed for at sætte dit præg på den fortsatte O365-udrulning i takt med etableringen af den nye IT-afdeling i Daka Danmark? Så kan det være, du har, hvad der skal til for at implementere og administrere Office 365, Sharepoint Online, Teams og andre tilhørende apps som Application Manager på hovedkontoret i Hedensted.

Førende virksomhed med fokus på det grønne kredsløb

Daka Danmark A/S producerer kvalitetsingredienser til eksempelvis dyrefoder samt energi- og landbrugssektoren ud fra et genanvendelsesprincip. Produkterne fremstilles af animalske biprodukter og organiske restprodukter, og det har virksomheden haft succes med i en sådan grad, at den i dag er en af Danmarks største på området.

I løbet af 2021 flytter IT- og økonomiafdelingerne til hovedkontoret i Hedensted, og det giver anledning til at nytænke det nuværende IT-setup. Dynamics 365 FO er netop blevet implementeret som nyt ERP-system, og der arbejdes derfor pt på sammenhænge til Office 365, herunder Sharepoint Online – et område som den nye Application Specialist vil få store muligheder for at præge.

Som O365 Application Specialist bliver dine fornemmeste opgaver blandt andet at:

  • Udarbejde adoptionsplaner og gennemføre en rollebaseret migrering til O365
  • Migrere fileshares til SharePoint Online
  • Udbygge, vedligeholde og drifte intranet i SharePoint Online
  • Administrere og varetage governance af Microsoft 365 og SharePoint Online
  • Vejlede ledelsen i Daka vedr. ibrugtagning af tjenester
  • Supportere og undervise brugere i hele organisationen.

Som en del af IT-afdelingen, der består af fem kompetente kolleger, får du reference til IT Manager, Kenneth Borch. Din daglige base er som nævnt i Hedensted, men der vil være en del besøg til de forskellige lokationer i Danmark, hovedsaligt Randers, Løsning og Horsens, når du skal supportere og uddanne kolleger, brugere og beslutningstagere i brugen af applikationerne.

Bindeled mellem IT og resten af organisationen

Som Application Specialist hos Daka er det vigtigt, at du er nytænkende og tør udfordre forretningen. I og med en stor del af din rolle bliver at videreformidle applikationsteknisk viden, er det helt essentielt, at du er dygtig til at kommunikere, interagere og samarbejde med kollegaer på alle niveauer.

Derudover får du brug for at kunne tænke i helheder, når du skal skabe brugbare og langsigtede løsninger for brugeren/forretningen. Det kræver både et godt overblik og en solid forståelse for administrationen af SharePoint Online, Teams og hele Office 365-paletten.

Har du desuden erfaring med datamigreringstools som ShareGate eller SG Apricot er du allerede godt på vej.

En attraktiv arbejdsplads med gensidig tillid

Som medarbejder hos Daka bliver du en del af en bæredygtig fremtid og får mulighed for at gøre en forskel hver dag på job. Intet går til spilde, alt kan bruges – det er Dakas filosofi, og fra dette udgangspunkt søger virksomheden konstant at værdifor­ædle produkter og finde nye anvendelser højere i bioøkonomipyramiden.

Daka Danmark A/S er en del af den internationale SARIA-koncern. Virksomheden har fire forretningsområder: Daka Sarval A/S, Daka SecAnim A/S, Daka ecoMotion A/S og Daka ReFood A/S. Derudover hører datterselskabet Konvex AB, Sverige under Daka Denmark A/S.

Medarbejderstaben tæller ca. 300 ansatte spredt over seks lokationer, heraf ca. 85 medarbejdere på kontoret i Hedensted. Virksomhedskulturen er præget af engagement og gensidig tillid, som udmønter sig i en åben, ligeværdig og uformel kommunikation. Den høje anciennitet blandt medarbejderne vidner ligeledes om en høj trivsel.

Læs mere på virksomhedens hjemmeside samt LinkedIn.

Interesseret?

For at komme i betragtning til dette job skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Her kan du uploade dit CV samt beskrive din motivation for at ansøge. Vi glæder os til at høre fra dig.

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte vores Headhuntere, Michael Worsøe Larsen eller Marlie Hede. 

Vil du høre mere om jobbet?

Spørgsmål til jobbet kontakt os gerne

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte den ansvarlige headhunter.

HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.
Michael Worsøe Larsen

Michael Worsøe Larsen

Headhunter

Michael Worsøe Larsen fokuserer på rekrutterings- og konsulentopgaver indenfor TECH; fra IT-specialisten og op til den øverste IT-leder.

Gennem sin erfaring som Headhunter i mange år ved Michael, hvad der skal til, når vi taler om rekruttering til TECH-branchen. Han har nemlig solide kompetencer inden for IT-rekruttering af både frontend- og backend-personale samt nøglespillere i digitaliseringsprocesser.

Kompetencerne bruger han til at udfordre og ruste dig til den løbende industrielle og teknologiske udvikling. I sit rekrutteringsarbejde vender han hver en sten, og han er kendt for sit analytiske fodarbejde og sit blik for de tekniske detaljer - så fagligheden er på plads.

Læs mere Læs mindre
Marlie Hede

Marlie Hede

Headhunter & Co-owner

Med mange års ledelseserfaring, blandt andet som direktør i tekstilbranchen, og som selvstændig inden for virksomheds- og karriererådgivning, har Marlie opbygget et stort netværk. Kombineret med en bred uddannelsesmæssig baggrund, er Marlie skarp på analyse af virksomheder og deres behov, og da hun samtidigt er en sand menneskekender, som bruger sin intuition er grundlaget for stærke resultater sikret.

Marlie brænder for optimering og udvikling af virksomheder og mennesker i deres karriereliv. Med sin ambitiøse tilgang til at skabe værdi og resultater, bidrager Marlie med stærke faglige kompetencer og en vindende personlighed til gavn for hele holdet.

Læs mere Læs mindre