New Business Officer – Norden

ID® Identity A/S - Jylland & Sjælland
Motiveres du af at dyrke relationerne med slutkunder og forhandlere, og kan du sikre, at ID® Identity A/S altid er top of mind? Trives du i tætte kunderelationer, hvor du konverterer kundernes behov til markedets bedste løsninger? Så kan stillingen, hvor du skal åbne dørene til nye Key Accounts, være den rette for dig… 

Profilbeklædning med identitet og synlighed i centrum

ID® Identity A/S skaber og leverer identitet til virksomheder og events med afsæt i Corporate Wear, private label og tekstilservice. Produkterne afsættes til europæiske B2B slutkunder via et omfattende europæisk forhandlernetværk. Med fokus på at styrke sit værdibaserede salg søger tekstilvirksomheden nu dig, der kan pushe salget hos slutkunden og bruge din forretningsforståelse til at fortælle, hvad ID® tilbyder gennem hele værdikæden.

I stillingen får du følgende ansvarsområder:

  • Pleje slutkunder med et stort indkøbspotentiale for ID®s produkter, herunder private label
  • Medansvarlig for, at ID® lukker nye slutkundeprojekter og -events via et stærk og udbygget forhandlernet på tværs af distrikter og direkte kunder
  • Sikre optimal lead generering via samspil mellem ID®, slutkunde og forhandler
  • Implementere og udvikle ID®s nye salgsstrategi og kernefortælling i Danmark og Sverige

Du bliver en del af salgsorganisationen, men du har som udgangspunkt base på dit hjemmekontor – gerne på Sjælland. Er du bosiddende i Jylland eller på Fyn, får du base på domicilet i Holstebro. Du refererer direkte til virksomhedens CCO, og du skal forvente en årlig rejseaktivitet på 25 dage.

Relationsopbyggende og beslutningsdygtig sælgerprofil

Salgsfaget er dit kald, og du formår at åbne døren til nye kundeemner. Dit forretningsgen er stort, hvilket du bruger til at spotte kundernes forretningsmuligheder. På den måde lykkes du med at støbe salget og opbygge tætte relationer til store danske og svenske nøglekunder, så ID® altid er top of mind i markedet for profil- og erhvervsbeklædning.

Nogle af dine salgsleads følger du selv til dørs, men du overdrager størstedelen til forhandlere samt salgskollegaer. Det forudsætter, at du er en stærk formidler, der klart og tydeligt formår at definere slutkundernes behov og bistå dem med relevant sparring omkring blandt andet produktudvikling.

Produkt- og tekstilerfaring er en klar fordel. Det gælder ligeledes din erfaring med forhandlernetværk, da det er essentielt, at du forstår vigtigheden af at nå slutkunden direkte og i samarbejde med forhandlerne. Inden for B2B salg har du beskæftiget dig med projektsalg herunder private label. Du kommer til at beskæftige dig med storkunder i Danmark og Sverige, hvorfor det forventes, at du kan dansk og engelsk på højt niveau og har forståelse for svensk.

En af Europas førende producenter af Corporate Wear

ID® Identity A/S bestræber sig til hver en tid på at være branchens bedste samarbejdspartner inden for Corporate Wear ved at bringe kvalitet, logistik og viden ind i samarbejdet. 85 medarbejdere beskæftiger koncernen på det moderne domicil, der er beliggende i Holstebro.

Hos ID® Identity A/S bliver du en del af et trygt og spændende arbejdsmiljø med plads til forskelligheder. Der er et klart, resultatorienteret sigte, og virksomheden prioriterer de små ting, der styrker samarbejdet, sammenholdet og arbejdsmiljøet. Læs yderligere om ID® Identity A/S på deres hjemmeside eller LinkedIn.

Interesseret?

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte nedenstående konsulent. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

For at komme i betragtning til dette job, skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Vil du høre mere om jobbet?

Spørgsmål til jobbet kontakt os gerne

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte den ansvarlige headhunter.

HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.
Marlie Hede

Marlie Hede

Headhunter & Co-owner

Med mange års ledelseserfaring, blandt andet som direktør i tekstilbranchen, og som selvstændig inden for virksomheds- og karriererådgivning, har Marlie opbygget et stort netværk. Kombineret med en bred uddannelsesmæssig baggrund, er Marlie skarp på analyse af virksomheder og deres behov, og da hun samtidigt er en sand menneskekender, som bruger sin intuition er grundlaget for stærke resultater sikret.

Marlie brænder for optimering og udvikling af virksomheder og mennesker i deres karriereliv. Med sin ambitiøse tilgang til at skabe værdi og resultater, bidrager Marlie med stærke faglige kompetencer og en vindende personlighed til gavn for hele holdet.

Christian Jonsbak Uttrup

Christian Jonsbak Uttrup

Headhunter, CEO & Founder

Vores engagerede administrerende direktør samt salgsansvarlige, Christian, har arbejdet med afsætning både i Danmark og internationalt. Hans brede erfaring inden for afsætning og ledelse i alle led af organisationen, stammer fra mange år i tekstilbranchen. De sidste 8 år har han arbejdet målrettet med rekruttering.

Reel, tillidsvækkende og grundig var nogle af ordene, som Christian fik med på vejen af sine partnere.