Master Data (MDM) konsulent med Enterprise-erfaring

BoConcept A/S - Midtjylland
Kan du sikre datakonsistens på tværs af komplekse systemer? Har du lyst til en nøglerolle med stor indflydelse på, hvordan Master Data fremadrettet håndteres i en global detailkæde? Så kunne du meget vel være den nye Master Data konsulent til BoConcept i Herning!

Moderne møbler funderet i godt håndværk

BoConcept er en dansk wholesale- og detailmøbelkæde med 310 butikker spredt over 65 lande på 6 kontinenter. Virksomheden sælger moderne luksusmøbler med fokus på funktionelt design og godt håndværk. I Danmark er de 230 medarbejdere spredt over to lokationer i hhv. Herning og Ølgod. IT-funktionen sidder i Herning og er organiseret efter Plan/Build/Run-modellen. Her kommer du til at arbejde tæt sammen med dygtige løsningsarkitekter, forretningskonsulenter, DevOps-udviklere og ikke mindst BoConcepts Business Units.

Din fornemmeste opgave bliver at sikre, at BoConcept har de nødvendige data i de rette systemer på de rette tidspunkter. Fokus vil være på kunde- og produktdata samt den komplette og sammenhængende datarejse på tværs af pt. 16 systemer.

Du får stor indflydelse på den igangværende optimering af MDM-funktionen, fra overordnet proces til strategier, datamodellering, integrationer og til konkrete implementeringer. Allerede fra start bliver du tilknyttet vigtige projekter såsom optimering af P2M-processen og indførelse af ny PIM-løsning.

Som Master Data konsulent bliver dine opgaver blandt andet at:

  • Implementere MDM-løsninger og udarbejde roadmaps
  • Sikre overblik og sammenhæng på tværs af nøglesystemer
  • Videreudvikle og vedligeholde MDM-processer, der sikrer datakvalitet og skalérbarhed
  • Aktiv projektbistand, hvor du kommer med input til krav-, design-, test- og implementeringsfaserne
  • Samarbejde både inden- og uden for IT gennem aktivt Stakeholder Management.

Datadrevet specialist, der kan sikre datakonsistens

Du kommer med en teknisk baggrund og flere års tung MDM-erfaring fra komplekse Enterprise-miljøer – gerne fra (global) detailhandel. Det har trænet dig i at håndtere store datamængder samt at omsætte løsninger fra strategi og koncept til implementering. Du har derudover et godt kendskab til moderne API’er og realtidssystemer.

Din arbejdsstil kan karakteriseres som vedholdende og struktureret. Du er typen, der arbejder metodisk ved at nedbryde opgaverne i håndtérbare størrelser. Det giver dig overblik og gør, at du kan bevare roen og komme i mål med dine opgaver.

For at trives i jobbet er det helt essentielt, at du har nemt ved at tale med folk og kan formidle komplekse IT-løsninger på en simpel og letforståelig måde. Du får en travl hverdag og en bred kontaktflade i en stor del af organisationen. Dette fordrer gode samarbejdsevner og en naturlig gennemslagskraft. Du behersker både dansk og engelsk i skrift og tale.

Fra møbelsnedkere til global detailkæde

I 1952 i Herning bliver BoConcept grundlagt af et par unge møbelsnedkere; Jens Ærthøj og Tage Mølholm. Det starter beskedent med en møbelforretning og fire medarbejdere, som siden hen har udviklet sig til en global detailkæde.

BoConcept bliver i 2016 en del af 3i Group plc, som siden da har hjulpet virksomheden med at sikre en solid position på internationale markeder verden over – og en loyal kundebase.

95 % af virksomhedens produkter sælges gennem franchisetagere, og den internationale medarbejderstab tæller 2.350 ansatte.

Lær virksomheden bedre at kende på deres hjemmeside her eller på LinkedIn her.

Interesseret?

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte nedenstående konsulent. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

For at komme i betragtning til dette job, skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Vil du høre mere om jobbet?

Spørgsmål til jobbet kontakt os gerne

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte den ansvarlige headhunter.

HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.
Michael Worsøe Larsen

Michael Worsøe Larsen

Headhunter, leading HumanTrust:tech

HumanTrust:tech fokuserer på rekrutterings- og konsulentopgaver indenfor TECH. Vi løser alle rekrutteringsopgaver fra IT-specialisten og op til den øverste IT-leder. Værdier, vision og proces er identisk med HumanTrust A/S, men kompetencerne er nøje udvalgt.

Michael Worsøe Larsen står i spidsen for HumanTrust:tech, og det er ikke en tilfældighed. Michael har nemlig solide kompetencer inden for IT-rekruttering.

Har du brug for nye kompetencer indenfor enten frontend eller backend, udvikling samt digitalisering, så er HumanTrust:tech og Michael en kompetent samarbejdspartner.

Gennem sin erfaring som Headhunter i mange år ved Michael, hvad der skal til, når vi taler om rekruttering til TECH-branchen. Kompetencerne bruger han til at udfordre og ruste dig til den løbende industrielle og teknologiske udvikling. I sit rekrutteringsarbejde vender han hver en sten, og han er kendt for sit analytiske fodarbejde og sit blik for de tekniske detaljer - så fagligheden er på plads.

Peter Bang Fasting Bauer

Peter Bang Fasting Bauer

Headhunter & Founder

Det er ikke tilfældigt, at vi har udnævnt Peter til kvalitetschef. Kvaliteten af de forløb, vi gennemfører, skal konstant være i fokus for HumanTrust. Med Peter som anfører, er vi sikre på, at missionen bliver fuldført.

Peters erhvervserfaring spænder bredt inden for salg, afsætning og ledelsesudvikling, hvor han gennem 12 år har arbejdet målrettet med rekruttering- og headhunteropgaver. Han vil derfor primært stå for de virksomheder, der søger kandidater til tekniske områder, økonomi, fagspecialister, samt salg & afsætning.

De andre partnere ser Peter som en yderst struktureret person, der sætter mål – og når dem!