Lønningsbogholder

VOLA - Midtjylland
Vil du have ansvaret for lønbehandlingen hos et internationalt designikon, der er kendt for sine eksklusive armaturer? Har du blik for udviklingsorienterede og værditilførende tiltag? Så kan du nu blive en del af et motiverende arbejdsmiljø, hvor du får mulighed for at skabe balance mellem dit arbejds- og privatliv…

Det bedste fra dansk design

I over 50 år har VOLA produceret og solgt eksklusive armaturer samt dertilhørende tilbehør til hele verden. Virksomheden ønsker at ansætte dig, som kan varetage lønfunktionen fra A til Z og har overblikket til at identificere områder i lønsetuppet og økonomiafdelingen, der kan videreudvikles.

Som lønningsbogholder kommer dine primære arbejdsområder til at bestå af:

  • Udarbejdelse og behandling af løn og gage til timelønnede, funktionærlignende samt funktionærer
  • Personalespørgsmål i relation til løn- og ansættelsesforhold, herunder ansættelsesbeviser og -kontrakter
  • Rapportering af personale og lønrelaterede data for både Danmark og udlandet
  • Videreudvikling af lønsystemer i samarbejde med systemafdelingen
  • Udarbejdelse af analyser og afstemninger til ledere og revisor

Din arbejdsplads bliver på virksomhedens hovedkontor i Horsens, hvor du er en del af økonomiafdelingen. Her får du tre kollegaer, og din nærmeste leder er virksomhedens økonomi- og regnskabschef.

Din lønekspertise bruger du til at skabe værdiskabende tiltag

Hvad end der er tale om overenskomster eller den nye ferielov, er du personen, som dine kollegaer henvender sig til. Du har svaret på deres ansættelsesrelaterede spørgsmål, hvilket skyldes din store erfaring fra lønningsbogholderi. Samtidig er du bevidst om, hvornår du skal sparre med f.eks. din leder eller lønkonsulenter hos Dansk Industri.

Du er god til at tale med dine kollegaer i øjenhøjde, og din tilgængelighed gør, at du hurtigt etablerer stærke relationer – både internt og eksternt.

Du er kvalitetsorienteret samt ambitiøs på egne og virksomhedens veje. Du påtager dig et stort ansvar for dine arbejdsopgaver, og du er bestemt ikke bleg for at give en kollega en hjælpende hånd. Dit blik på lønfunktionen er udviklingsorienteret, og du er nysgerrig på, hvordan teknologiens muligheder kan bruges værdifuldt.

Det forventes, at du har erfaring fra en lignende stilling, hvor du har beskæftiget dig med lønudbetaling til timelønsansatte, funktionærlignende og funktionærer. Det ses gerne, at du har stærke IT-kompetencer, er superbruger af diverse ERP-systemer og fortrolig med Excel. VOLA anvender ERP-systemet AX 4.0, mens lønsystemet kører på AX 2012.

Celebrating continuity celebrating change

Virksomheden er kendt for dens høje kvalitet og unikke design, der har rødder i et samarbejde med Arne Jacobsen – et samarbejde der fortsat tegner stregerne i den skandinaviske enkelthed, der præger VOLA-serien.

Hos VOLA bliver du en del af en helhedsorienteret kultur, der arbejder sammen som en lang værdikæde – uden silotænkning, så alle perspektiver integreres og anerkendes. Alle løsninger besluttes på baggrund af, hvad der tjener VOLA bedst. Virksomheden vinder over den enkelte – med bevidstheden om VOLA’s medarbejdere som en uundværlig del af virksomheden. Der er således stor respekt for balancen mellem arbejds- og privatliv.

Kulturen er desuden præget af en høj grad af nytænkning og effektivisering, som blandt andet tæller LEAN. VOLA agter fortsat at udvikle dens position som et eksklusivt designmærke, der repræsenterer det bedste fra skandinavisk design. Yderligere om VOLA kan læses på virksomhedens hjemmeside, Facebook, PinterestTwitter og Instagram.

Interesseret?

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte nedenstående konsulent. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

For at komme i betragtning til dette job, skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Vil du høre mere om jobbet?

Spørgsmål til jobbet kontakt os gerne

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte den ansvarlige headhunter.

HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.
Peter Bang Fasting Bauer

Peter Bang Fasting Bauer

Headhunter & Founder

Det er ikke tilfældigt, at vi har udnævnt Peter til kvalitetschef. Kvaliteten af de forløb, vi gennemfører, skal konstant være i fokus for HumanTrust. Med Peter som anfører, er vi sikre på, at missionen bliver fuldført.

Peters erhvervserfaring spænder bredt inden for salg, afsætning og ledelsesudvikling, hvor han gennem 12 år har arbejdet målrettet med rekruttering- og headhunteropgaver. Han vil derfor primært stå for de virksomheder, der søger kandidater til tekniske områder, økonomi, fagspecialister, samt salg & afsætning.

De andre partnere ser Peter som en yderst struktureret person, der sætter mål – og når dem!

Rolf Østergaard

Rolf Østergaard

Headhunter

Gennem mere end 20 års erfaring med salg har Rolf opbygget et solidt kendskab til og netværk i forskellige brancher. Han har derigennem styrket sin værdifulde evne til at skabe tillid og personlige relationer, så kunderne oplever, at de kan få hjælp til at løse deres problemstillinger.

Rolf har et mål – et mål om altid at gøre tingene bedre end dagen før. Det gælder ikke bare personligt, men for hele holdet.

Som person er Rolf særligt kendetegnet ved sit engagement, sin professionalisme og ikke mindst sin ansvarlighed.