Logistics Coordinator

estron - Them
Har du lyst til en alsidig hverdag i et internationalt miljø, hvor du kommer til at arbejde tværorganisatorisk med mange forskellige områder inden for logistik og indkøb? Så kig nærmere på stillingen som Logistics Coordinator hos estron a/s i Them.

Foretrukken leverandør af miniaturetråde, stik og kabler

estron udvikler og producerer pålidelige miniaturekomponenter til høreapparater og kommunikationsudstyr, der anvendes af millioner af mennesker verden over. Det kræver en toptunet logistikafdeling, og derfor er virksomheden nu på udkig efter en dygtig Logistics Coordinator, der kan hjælpe med den daglige drift inkl. indkøb og planlægning.

Du får følgende arbejdsopgaver og ansvarsområder:

  • Udvikle og vedligeholde ERP-system (Microsoft Dynamics Nav), f.eks. oprette varer og leverandørkort samt vedligeholde og optimere stamdata
  • Planlægning ift. produktionssteder samt MRP-kørsel i NAV
  • Ordrebehandling – køb / salg fra produktionssteder
  • Deltage i udviklingen af bl.a. stregkoder, forecast og konfigurator til Ruter+BOM
  • Indkøbsdisponering indenfor aftalte indkøbsaftaler
  • Deltage i udarbejdelsen af og opfølgningen på KPI’er i logistikafdelingen og på koncernniveau

Du får base på virksomhedens domicil i Them. Din reference bliver til Head of Logistics & Production, Lars Henrik Bondegaard.

Internationalt og tværorganisatorisk samarbejde

Det er et absolut must, at du er en stærk ERP-bruger, som har erfaring med planlægning, oprettelse af varer, udarbejdelse af varekort og placering af ordrer. Du får desuden brug for gode samarbejdsevner samt forståelse for vareflow og produktion. Du kommer nemlig til at arbejde tværorganisatorisk sammen med bl.a. udvikling, salg, produktion, økonomi samt dine kolleger i logistikafdelingen.

Det er en fordel, hvis du tidligere har arbejdet for en produktions- eller projektorganisation – og meget gerne en international af slagsen. estron opererer nemlig i hele verden og har leverandører i både Danmark, Europa og Asien. Derfor kommer du også langt med stærke engelskkundskaber og en god kulturforståelse.

Sikkerhed og kvalitet

Med mere end 25 års specialerfaring er estron garant for innovation, fleksibilitet og troværdighed i verdensklasse. Virksomheden er ISO 9001-certificeret og kendt for sin høje kvalitet og kundetilfredshed.

Internt er virksomheden kendetegnet ved sit flade hierarki hvor åben kommunikation og samarbejde er højt prioriteret. Det vil du hurtigt mærke, hvis du bliver den nye Logistics Coordinator til estron.

Læs mere om virksomheden på deres hjemmeside og LinkedIn.

Interesseret?

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte nedenstående konsulent. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

For at komme i betragtning til dette job skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Her kan du uploade dit CV samt beskrive din motivation for at ansøge. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Vil du høre mere om jobbet?

Spørgsmål til jobbet kontakt os gerne

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte den ansvarlige headhunter.

HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.
Steen Klindt Ejlertsen

Steen Klindt Ejlertsen

Headhunter & Co-owner

Fra sin erfaring fra nationale og internationale virksomheder, har Steen opnået stor ledelses- og forretningsmæssig erfaring. Med en både teoretisk og praktisk erfaring i bagagen, har Steen stærke kompetencer indenfor udvikling af organisationer og i særdeleshed i forhold til personale.

Igennem sin erhvervskarriere har Steen opbygget et stærkt og solidt netværk på tværs af brancher – især indenfor salg, produktion og reklame.

Steens personlige engagement, kommunikative egenskaber og gode humør, gør ham til en naturlig del af teamet her hos HumanTrust A/S.

Læs mere Læs mindre
Christian Jonsbak Uttrup

Christian Jonsbak Uttrup

Headhunter, CEO & Founder

Vores engagerede administrerende direktør samt salgsansvarlige, Christian, har arbejdet med afsætning både i Danmark og internationalt. Hans brede erfaring inden for afsætning og ledelse i alle led af organisationen, stammer fra mange år i tekstilbranchen. De sidste 10 år har han arbejdet målrettet med rekruttering.

Reel, tillidsvækkende og grundig var nogle af ordene, som Christian fik med på vejen af sine partnere.

Læs mere Læs mindre