Lagerchef

European House of Beds A/S - Midtjylland
Er du Jyllands dygtigste lagerchef, og er du på udkig efter en lederstilling, hvor du kan sætte dine kompetencer i spil? Er du klar til at tage ansvaret for et lager, hvor orden og ordholdenhed er overskriften, og hvor dygtige medarbejdere har de bedste betingelser at arbejde ud fra? Så er du måske European House of Beds’ nye lagerchef?

Anerkendt sengeproducent i vækst

European House of Beds A/S er en hurtigvoksende, innovativ dansk sengeproducent med mere end 60 års erfaring med produktion af kvalitetssenge. I kølvandet på en kontinuerlig vækstbølge har virksomheden brug for en lagerchef, der kan bringe lageret til next level med stærke kompetencer indenfor ledelse og driftsafvikling.

Som lagerchef får du bl.a. følgende ansvarsområder:

  • Ledelse og kompetenceudvikling af 15-20 medarbejdere
  • Sikre at dag- og aftenhold har optimale arbejdsforhold, performance og attention
  • Lageret inkl. pluk samt materiel og lagerindretning
  • Varemodtagelse, forsyning af råvarer til produktion, eksterne lagre, evt. transport til og fra fabrikken m.m.
  • Sikre at der altid er orden på lageret, så medarbejderne kan præstere optimalt, og man med stolthed kan invitere kunder og myndigheder indenfor

Du bliver chef for lager og logistik med base på European House og Beds’ matrikel i Horsens, hvor 85 medarbejdere har deres daglige gang – heraf 35 funktionærer og 50 ansatte i produktion og lager. Du refererer til virksomhedens COO.

Du skaber orden og struktur på lageret

Som lagerchef lander du i en central rolle, hvor du med dine koordinerende evner sikrer, at alle ordrer pakkes og forsendes hver dag, uanset udsving i mængder. Det gør du, fordi du er lige så ambitiøs på egne som virksomhedens vegne og sætter en stolthed i et lager, der er i orden, og hvor medarbejdere har de bedste betingelser at arbejde ud fra. 

Der skal noget til at slå dig ud af kurs. Med din robusthed og gode samarbejdsevner forstår du at aktivere dine medarbejdere og holde momentum og det gode humør oppe – også når der er tryk på.

European House of Beds forestiller sig, at din baggrund har rødder fra en lignende virksomhed hvor netop ordholdenhed, orden og høj effektivitet er en del af hverdagen, og hvorfra du kan dit kram i forhold afvikling af lagerdrift. Med andre ord; du kommer med praktisk erfaring og ledelseserfaring, som du er klar til at sætte i spil fra dag ét.

Du har gode kommunikative evner på dansk og engelsk i skrift og tale. Det er vigtigt, da du får en bred berøringsflade og skal kommunikere på flere organisatoriske niveauer. Virksomheden står overfor at skulle implementere WMS-system på lageret, hvilket du får en central rolle i. Har du LEAN- eller lederkurser i bagagen, er det et stort plus.

Dansk design, danske kvalitetssenge

European House of Beds er kendt for deres design og produktion af kvalitetssenge med distribution via mere end 400 forhandlere i Skandinavien og Nordeuropa. Virksomheden har et mål om at producere komplette sengekollektioner i et moderne design til en attraktiv pris.

Som den nye lagerchef bliver du en del af en kultur med en høj grad af hjælpsomhed og teamspirit. Ingen er for fine til at give en hånd med, også selvom hverdagen er travl. Det gør man ud fra mottoet: ”Alt er muligt”. Du kan læse mere om European House of Beds på deres hjemmeside, LinkedIn og Facebook.

Interesseret?

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte nedenstående konsulent. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

For at komme i betragtning til dette job, skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Vil du høre mere om jobbet?

Spørgsmål til jobbet kontakt os gerne

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte den ansvarlige headhunter.

HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.
Steen Ejlertsen

Steen Ejlertsen

Headhunter & Co-owner

Fra sin erfaring fra nationale og internationale virksomheder, har Steen opnået stor ledelses- og forretningsmæssig erfaring. Med en både teoretisk og praktisk erfaring i bagagen, har Steen stærke kompetencer indenfor udvikling af organisationer og i særdeleshed i forhold til personale.

Igennem sin erhvervskarriere har Steen opbygget et stærkt og solidt netværk på tværs af brancher – især indenfor salg, produktion og reklame.

Steens personlige engagement, kommunikative egenskaber og gode humør, gør ham til en naturlig del af teamet her hos HumanTrust A/S.