

Kvalitets- og laboratoriechef
Laboratorieledelse og personaleansvar
Nordic Sense har siden 1982 udviklet, designet og produceret private label-produkter inden for kosmetik og personlig pleje. Kundebasen er i dag primært i Norden, men virksomheden har ambitiøse planer om en internationalisering.
Med ansættelsen af en ny kvalitets- og laboratoriechef ønsker Nordic Sense at geare virksomheden til en højere laboratoriekvalitet med fokus på hurtigt tempo og fast struktur. Du vil blive ansvarlig for kvalitetsstyringssystemer, kvalitetskontrol, reklamationer og ISO (9001 – 14001 – 45001) samt implementering af IFS.
Stillingen indebærer også personaleansvar for syv medarbejdere, og en del af dit job vil derfor blive at sikre et godt arbejdsmiljø med høj medarbejdertrivsel.
Dine primære arbejdsopgaver bliver:
- Gennemførelse af interne og eksterne audits
- Synliggørelse af kvalitetskrav samt kontinuerlig optimering af kvaliteten
- Sparring med produktionschefen omkring kvalitet
- Forordninger og regulativer
- Daglig opfølgning på KPI’er
- Tage initiativ til videreudvikling af eksisterende produkter.
- Implementering af IFS.
Flair for at se muligheder og træffe beslutninger
For at lykkes i stillingen som kvalitets- og laboratoriechef er det vigtigt, at du har erfaring med faglig ledelse. Du kommer fra en lignende stilling i fremstillingsindustrien og har gerne et stort kendskab til fødevareindustrien eller en anden relateret industri. Din uddannelsesbaggrund er måske kemiingeniør, farmaceut, cand.scient., civilingeniør eller klinisk biokemiker.
Det er et krav, at du har indgående kendskab til IFS, da du bliver ansvarlig for implementeringen af det. Ligeledes er det et must, at du har erfaring med NAVISION, som virksomheden benytter.
Har du siddet med budget- og driftsansvar tidligere, er det en klar fordel. Lige så vigtigt er det, at du har et nytænkende og analytisk mindset, der spotter mulige forandringer og forbedringer.
Som leder er du synlig, empatisk og tilgængelig for medarbejderne. Medarbejdertrivsel betyder noget for dig, og du har en evne til at skabe tillid mellem mennesker og få tingene til at ske. Derudover er du flydende på dansk samt engelsk og kan tysk på forhandlingsniveau.
Skandinavisk private label-producent med kvalitet for øje
Nordic Sense går benhårdt efter at være Nordeuropas Best Value-partner af produkter til personlig pleje. Virksomheden bryster sig af sin høje kvalitet, funktionalitet, sikkerhed og dokumentation og er derudover kendt for at være en fleksibel organisation med kunden i centrum.
Den høje gennemsnitlige ansættelsestid blandt medarbejderne vidner om en høj trivsel og en sund virksomhedskultur, som du hurtigt vil opleve, hvis det er dig, der ender med at være den nye kvalitets- og laboratoriechef.
Hvis du er interesseret i at lære Nordic Sense endnu bedre at kende, kan du gøre det her.
Interesseret?
Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte nedenstående konsulent. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.
For at komme i betragtning til dette job, skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Vi glæder os til at høre fra dig.
Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.
Vil du høre mere om jobbet?