International Sales Manager

Studio 9 - Midtjylland
Har du evnerne til at løfte et etableret brand til nye højder både på den danske og den internationale scene? Vil du stå i spidsen for videreudviklingen af en salgsorganisation og agere spillende træner for et kompetent team, når I sammen indtager Europa? Så bliv en del af det succesrige Studio 9, som leverer produkter og løsninger inden for design, branding og butiksinventar.

En del af Nine United-familien

Studio 9, som er en del af den succesrige danske koncern Nine United, leverer en bred vifte af produkter og løsninger inden for design, branding og butiksinventar. Kunderne er brands og store butikskæder, og Studio 9 ønsker nu at udvide succesen internationalt og udrulle konceptet i Europa.

Derfor er der brug for en international profil, der har modet og evnerne til stå i spidsen for både det eksisterende salgsteam i Danmark og opbygningen af en international salgsorganisation – først og fremmest i DACH-landene og senere på europæisk plan.

Dine ansvarsområder bliver blandt andet:

  • Overordnet, strategisk ansvar for alle salgsaktiviteter både nationalt og internationalt
  • Udarbejde og implementere en fremtidig, kommerciel strategi
  • Opbygge og lede salgsorganisationen – sætte det rigtige hold
  • Struktureret indsatsstyring og målrettede kommercielle indsatser
  • Deltagelse i forhandling af strategiske aftaler med nøglekunder
  • Personlig ansvarlig for en række internationale nøglekunder

Du bliver ansvarlig for og er en del af salgsorganisationen, som for nuværende består af seks dedikerede medarbejdere. Din base bliver i Nine United og Studio 9’s smukke omgivelser på havnen i Horsens, hvor 150 medarbejdere har deres daglige gang – heraf 15 hos Studio 9. Du refererer til direktør for Studio 9, Per Lykke. I rollen som International Sales Manager kan du forvente 30-40 årlige rejsedage.

Nysgerrig købmand på den europæiske scene

Du lander i en nyoprettet stilling og bliver overordnet ansvarlig for salget. Din forventede arbejdsfordeling lyder på 1/3 strategiarbejde, 1/3 taktisk ledelse (inkl. budgettering og rapportering) og 1/3 operationelt salgsarbejde. Dermed får du en rolle, hvor det at være ”spillende træner”, er en væsentlig del af jobbet.

Der er brug for en dygtig, international købmand, som evner at forstå både virksomhedens og kundernes forretning. Den kompetence har du oparbejdet gennem et stærkt, internationalt netværk, hvorfra du trækker på en god portion erfaring og kan fremvise flotte resultater fra tidligere opgaver.

Din sult efter ny viden stopper aldrig, og du formår på eget initiativ at opsøge nye muligheder og omsætte dem til innovative tiltag.

Som person er du ikke bleg for at udfordre det eksisterende. Du er en ydmyg og ambitiøs leder, som naturligt inddrager, udvikler og motiverer både medarbejdere og omgivelser. Alt dette gør du med respekt for virksomhedens DNA og kultur.

Vi forestiller os, at du kommer fra en lignende stilling, hvor du har haft ansvaret for salget til internationale markeder i Europa og meget gerne erfaring med retail, da to af forretningsområderne netop henvender sig til retail. Har du kendskab og interesse for området trim/garment accessories, vil det ligeledes være en fordel.

Virksomheden forventer, at du kommer med ledelseserfaring i bagagen, ligesom du behersker dansk og engelsk i skrift og tale – og gerne tysk.

Stærkt bagland

Med Studio 9 som en del af Nine United A/S vil du fra dag ét opleve et stærkt bagland med mange kompetencer in-house. Med indkøbskontorer i Kina, Tyrkiet, Indien og Bangladesh samt et bredt leverandørnetværk i ryggen er et af selskabets primære formål at skabe nærhed til kunderne og sikre, at de får det bedst mulige slutprodukt.

Studio 9 arbejder med tre forretningsområder: Trim/garment accessories, retail deco og shop fixtures.

Produkterne omfatter bl.a. butiksinventar, vinduesdekorationer, bøjler, packaging, shoppingbags og mannequiner samt tilbehør til tøj, f.eks. labels, hangtags, knapper, badges, mv. Alt sammen produkter, der skaber en stærk visuel identitet.

Interesseret?

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte nedenstående konsulent. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

For at komme i betragtning til dette job, skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Vil du høre mere om jobbet?

Spørgsmål til jobbet kontakt os gerne

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte den ansvarlige headhunter.

HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.
Marlie Hede

Marlie Hede

Headhunter & Co-owner

Med mange års ledelseserfaring, blandt andet som direktør i tekstilbranchen, og som selvstændig inden for virksomheds- og karriererådgivning, har Marlie opbygget et stort netværk. Kombineret med en bred uddannelsesmæssig baggrund, er Marlie skarp på analyse af virksomheder og deres behov, og da hun samtidigt er en sand menneskekender, som bruger sin intuition er grundlaget for stærke resultater sikret.

Marlie brænder for optimering og udvikling af virksomheder og mennesker i deres karriereliv. Med sin ambitiøse tilgang til at skabe værdi og resultater, bidrager Marlie med stærke faglige kompetencer og en vindende personlighed til gavn for hele holdet.

Christian Jonsbak Uttrup

Christian Jonsbak Uttrup

Headhunter, CEO & Founder

Vores engagerede administrerende direktør samt salgsansvarlige, Christian, har arbejdet med afsætning både i Danmark og internationalt. Hans brede erfaring inden for afsætning og ledelse i alle led af organisationen, stammer fra mange år i tekstilbranchen. De sidste 9 år har han arbejdet målrettet med rekruttering.

Reel, tillidsvækkende og grundig var nogle af ordene, som Christian fik med på vejen af sine partnere.