Internal Sales Manager

Nordic Sense A/S - Midtjylland
Kan du løfte den interne salgsstrategi til nye højder og omdanne langhårede statistikker til konkrete handleplaner? Er du datadrevet, resultatorienteret og kommercielt tænkende? Så er du måske den nye Internal Sales Manager hos Nordic Sense.

Opbygning af intern salgsorganisation

Nordic Sense har siden 1982 udviklet, designet og produceret private label-produkter inden for kosmetik og personlig pleje. Kundebasen er i dag primært i Norden, men virksomheden har ambitiøse planer om en internationalisering. Derfor vil der i den kommende tid være behov for at opbygge internationale kunderelationer.

Og her kommer du ind i billedet!

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Daglig ledelse af den interne salgsorganisation (sammen med CCO)
  • Drive interne salgsprocesser
  • Opdyrke nye kunderelationer i markedet
  • Etablere nye salgskanaler
  • Sætte fokus på datadrevet salg.

Derudover bliver du en vigtig sparringspartner til vores CCO, som du også refererer til. Stillingen indebærer 10-20 rejsedage om året.

Resultatorienteret vindertype

Din baggrund kunne være en merkantil uddannelse, men det vigtigste er, at du kommer med et kommercielt mindset og en relationsskabende personlighed. Du er en succesfuld købmandstype, der også har erfaring med salgsledelse.

Du har tidligere arbejdet med hele værdikæden inden for detail og kender de europæiske markeder godt. Måske har du endda erfaring med private label eller projektsalg, som du vil kunne trække på i jobbet.

Som person er du ikke bleg for at udfordre status quo. Du ser muligheder overalt omkring dig eller skaber dem selv. Du har nemlig gennemslagskraft og tør at træffe beslutninger. Andre ville beskrive dig som en igangsætter og en vindertype på grund af din eksekverende, karismatiske væremåde.

Din kommunikation sidder derudover lige i skabet, og det bruger du, når du skal forhandle. Du taler engelsk og også gerne tysk på forhandlingsniveau. Derudover har du god erfaring med NAVISION og mod på at gå forrest på området.

Skandinavisk private label-producent med kvalitet for øje

Nordic Sense går benhårdt efter at være Nordeuropas Best Value-partner af produkter til personlig pleje. Virksomheden bryster sig af sin høje kvalitet, funktionalitet, sikkerhed og dokumentation og er derudover kendt for at være en fleksibel organisation med kunden i centrum.

Den høje gennemsnitlige ansættelsestid blandt medarbejderne vidner om en høj trivsel og en sund virksomhedskultur, som du hurtigt vil opleve, hvis det er dig, der ender med at være den nye Internal Sales Manager.

Hvis du er interesseret i at lære Nordic Sense endnu bedre at kende, kan du gøre det her.

Interesseret?

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte nedenstående konsulent. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

For at komme i betragtning til dette job, skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Vil du høre mere om jobbet?

Spørgsmål til jobbet kontakt os gerne

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte den ansvarlige headhunter.

HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.
Christian Jonsbak Uttrup

Christian Jonsbak Uttrup

Headhunter, CEO & Founder

Vores engagerede administrerende direktør samt salgsansvarlige, Christian, har arbejdet med afsætning både i Danmark og internationalt. Hans brede erfaring inden for afsætning og ledelse i alle led af organisationen, stammer fra mange år i tekstilbranchen. De sidste 9 år har han arbejdet målrettet med rekruttering.

Reel, tillidsvækkende og grundig var nogle af ordene, som Christian fik med på vejen af sine partnere.