Intern salgs- og ordrekoordinator til Secret Kitchen

Secret Kitchen - Horsens
Kan du sikre en professionel ordrehåndtering og sublim relation til supermarkeder, grossister og andre b2b-kunder? Og vil du med på en passioneret vækstrejse hos gourmetvirksomheden Secret Kitchen, som er agenter for den gode smag? Så er stillingen som intern salgs- og ordrekoordinator hos gourmetvirksomheden Secret Kitchen i Horsens lige noget for dig!

Den ultimative smagsoplevelse

Livet er for kort til kedelige smagsoplevelser. Derfor har den danske engrosvirksomhed, Secret Kitchen specialiseret sig i at introducere nyheder i form af delikatesser og gourmetprodukter fra ind- og udland, herunder produkter som Fever-Tree, Burts og Barú. Secret Kitchen er agenter for den gode smag, og de ved, hvad der er godt. Helt enkelt.

Som den nyeste tilføjelse til holdet bliver din vigtigste opgave at styre virksomhedens flow mellem ordrer, heriblandt EDI/supermarkedsordrer, og lager. Med din proaktive og løsningsorienterede tilgang sikrer du, at hjulene holdes i gang, og at der ikke opstår flaskehalsproblemer i den interne logistik, samt at den gode relation til supermarkederne opretholdes.

Dine nøgleopgaver som intern salgs- og ordrekoordinator bliver:

  • Ansvarlig for daglige forsendelser inkl. styring af forsendelseslisten, booking af fragt og fakturering m.m.
  • Kontakt og koordinering med lager, transportører og speditører
  • Håndtering af ordre fra supermarkeder, grossister og andre b2b-kunder
  • Indtastning i ordrebehandlingssystemet
  • Kundekontakt og håndtering af reklamationer

Du bliver en del af virksomhedens salgsafdeling i Serridslevgård v/Horsens, som er beliggende i smukke omgivelser. Din nærmeste leder bliver Secret Kitchens kontoransvarlige, Carina Nørgaard, men du vil i det daglige komme til at arbejde tæt sammen med alle dine kollegaer.

Solid forståelse for ordreflows og positivt livssyn

Secret Kitchen er en passioneret og entreprenant virksomhed, som hele tiden stiler efter at udvikle sig i en positiv retning. Så trives du i en hverdag, hvor du har mulighed for at præge din egen arbejdsdag og virksomhedens logistik, kan du se frem til at få et stort medansvar.

For at lykkes i rollen kræver det et godt overblik, en struktureret og kundeorienteret tilgang til dine opgaver og en evne til at følge tingene til dørs. Tidligere kolleger ville derudover beskrive dig som en entusiastisk person med et stort personligt drive. Vigtigst af alt, så har du en solid forståelse for ordreflows, deadlines og har lysten til at finde ud af, hvordan processen konstant kan effektiviseres.

Du kommer til at skulle sælge nogle af markedets fedeste brands, og derfor er det vigtigt, at du kan kommunikere på både dansk og engelsk. Er du en erfaren IT-bruger vil det være et plus, særligt hvis du er stærk til Excel og Navision.

Det vil være en fordel at du kommer fra en tilsvarende stilling eller en rolle som disponent med interesse for FMCG-produkter og kendskab til håndtering af ordreflow i forhold til supermarkedskæder og grossister.

Kom med på en passioneret vækstrejse

Med efterhånden mange Gazellestatuetter på hylden lander du i en succesrig virksomhed i vækst. Her får du plads og rum til at udvikle dine faglige kompetencer og styrke din personlige profil. Som virksomhedens nye salg- og logistikkoordinator kan du se frem til at blive en del af et ungt og inspirerende team på 17 medarbejdere, der motiverer, støtter og værdsætter hinanden i en travl hverdag.

Virksomheden arbejder konstant på at yde den absolutte bedste service overfor kunderne. Kundeservice er ikke en afdeling, men en del af DNA’et, som teamet dagligt minder hinanden om.

Har annoncen vakt din interesse, kan du læse mere om Secret Kitchen på deres hjemmeside, Instagram eller Facebookside.

Interesseret?

Det er vores headhunter Marlie Hede, som du skal tale med, hvis du har spørgsmål til stillingen. Vær opmærksom på, at Marlie holder ferie i uge 28, 29, 30 og 31. Derfor afholdes der først jobsamtaler i løbet af august. Rigtig god sommer.

For at komme i betragtning til dette job skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Her kan du uploade dit CV samt beskrive din motivation for at ansøge. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Vil du høre mere om jobbet?

Spørgsmål til jobbet kontakt os gerne

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte den ansvarlige headhunter.

HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.
Marlie Hede

Marlie Hede

Headhunter & Partner

Med mange års ledelseserfaring, blandt andet som direktør i tekstilbranchen, og som selvstændig inden for virksomheds- og karriererådgivning, har Marlie opbygget et stort netværk. Kombineret med en bred uddannelsesmæssig baggrund, er Marlie skarp på analyse af virksomheder og deres behov, og da hun samtidigt er en sand menneskekender, som bruger sin intuition er grundlaget for stærke resultater sikret. Marlie brænder for optimering og udvikling af virksomheder og mennesker i deres karriereliv. Med sin ambitiøse tilgang til at skabe værdi og resultater bidrager Marlie med stærke faglige kompetencer og en vindende personlighed til gavn for hele holdet.

Læs mere Læs mindre