Indkøber/disponent

Anonym - Horsens
Kan du løfte barren for indkøb af gourmetprodukter i en disponentrolle, hvor du fører dirigentstokken på ordrehåndtering og sikring af et optimalt vareflow? Har du et planlægningsgen udover det sædvanlige – en glimrende talforståelse – og det sorte bælte i Navision? Så må du ikke lade denne stilling som indkøber/disponent gå forbi dig…

Unik aktør med nye smagsoplevelser til danskerne 

For en anonym dansk virksomhed, der har etableret sig som ledende aktør i et aldeles efterspurgt og moderne markedssegment, søger vi en indkøber/disponent. Virksomheden har specialiseret sig i at sælge udenlandske delikatesser og gourmetprodukter til primært det danske marked.

Stillingen som ny indkøber/disponent kommer i kølvandet på et ønske om at professionalisere indkøbsflowet, udvikle samarbejdet mellem salg og indkøb og ligeledes højne rapporteringsniveauet. Dit ansvarsområde bliver disponering og indkøb af varer fra udenlandske leverandører (med undtagelse af selve prisforhandlingen) samt diverse rapportering og forecast.  

Du får bl.a. følgende arbejdsopgaver:

  • Ordreplacering og opfølgning på indkøbsordrer og leverancer
  • Optimering af indkøbsflowet
  • Diverse rapporteringer
  • Forecast i forhold til indkøb af varer
  • Booking af transporter/fragt fra udlandet
  • Check og opdatering af priser i Navision

Du bliver en del af et ungt team i en virksomhed, der slår dens folder i smukke omgivelser. Din reference går direkte til virksomhedens CEO.

Du ser muligheder fremfor begrænsninger

Med et skarpt øje for indkøbsflowet og naturlig flair og interesse for ”fine food” varer, sikrer du en ordrehåndtering af fineste karat. Det gør du med afsæt i dit strukturerede mindset og et planlægnings-gen, som giver dig forudsætningerne til at skabe et overblik over virksomhedens produktsortiment samt at prioritere og planlægge dit arbejde.

Du er nysgerrig – på mennesker såvel som på systemer. Du skaber således tætte relationer med kolleger og er vellidt blandt leverandører samtidig med, at du kan træde i karakter, når der er behov for det. På systemsiden evner du at skabe enkle opfølgningsværktøjer og rapporteringssystemer med afsæt i din eminente talforståelse.

Vi forestiller os, at du kommer fra en tilsvarende stilling med indkøb af færdigvarer – gerne hos leverandører i Europa og indenfor ”fine food” segmentet. Når det kommer til IT systemer, er Navision din store force, og du er hjemmevant i systemets indkøbsmodul. Kommunikationen med de fleste leverandører foregår på engelsk, og her bringer du dine engelskkundskaber i spil på forhandlingsniveau, ligesom du mestrer dansk i både skrift og tale.

Hop med på vækstrejsen i et ungt team

Med efterhånden mange Gazellestatuetter på hylden, lander du i en succesrig virksomhed i vækst. Her får du plads og rum til at udvikle dine faglige kompetencer og styrke din personlige profil. Du bliver en del af et ungt og inspirerende team, der inspirerer, støtter og værdsætter hinanden i en travl hverdag. Virksomheden arbejder hver dag på at yde den absolutte bedste service overfor kunderne. Kundeservice er ikke en afdeling, men en del af DNA’et, som teamet dagligt minder hinanden om.

Interesseret?

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte nedenstående konsulent. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

For at komme i betragtning til dette job, skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Vil du høre mere om jobbet?

Spørgsmål til jobbet kontakt os gerne

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte den ansvarlige headhunter.

HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.
Marlie Hede

Marlie Hede

Headhunter & Co-owner

Med mange års ledelseserfaring, blandt andet som direktør i tekstilbranchen, og som selvstændig inden for virksomheds- og karriererådgivning, har Marlie opbygget et stort netværk. Kombineret med en bred uddannelsesmæssig baggrund, er Marlie skarp på analyse af virksomheder og deres behov, og da hun samtidigt er en sand menneskekender, som bruger sin intuition er grundlaget for stærke resultater sikret.

Marlie brænder for optimering og udvikling af virksomheder og mennesker i deres karriereliv. Med sin ambitiøse tilgang til at skabe værdi og resultater, bidrager Marlie med stærke faglige kompetencer og en vindende personlighed til gavn for hele holdet.