HR-chef

Hornsyld Købmandsgaard A/S - Midtjylland
Vil du udvikle det fremtidige HR-fundament for en veldrevet virksomhed i Midtjylland, hvor medarbejderpleje er placeret øverst på agendaen? Så kan denne stilling være et match for dig, hvor du får en plads i ledergruppen som virksomhedens nye kreatør og sparringspartner på HR. 

Milliardomsætning med rødder i traditionelle dyder

Hornsyld Købmandsgaard. Navnet lyder måske beskedent, når det tages i betragtning, at det privatejede grovvareselskab omsætter for ca. 1,7 milliarder årligt. Men det er ingen tilfældighed, at navnet har hængt ved i 85 år, for både den lille by Hornsyld og den oprindelige Købmandsgaard er stadig kilden, hvor alle koncernens aktiviteter udspringer fra.

Virksomhedens tidligere HR-ansvarlig er stoppet efter to år i stillingen, og man er nu klar til at tage næste skridt i udviklingen af HR-funktionen. Derfor er der brug for en ”driver” og sparringspartner med stor erfaring på området, som kan udvikle virksomhedens fremtidige HR-setup og manifestere det i alle organisationsled.

Som HR-chef kan du blandt andet se frem til følgende ansvarsområder:

  • Kompetenceudvikling: Vedligeholde og udvikle ”programmer” for generel kompetenceudvikling
  • Kommunikation vedr. HR og strategi: Formidle løbende tiltag og værktøjer, der understøtter direktionen og lederne i deres arbejde samt opgaver omkring employerbranding
  • HR-jura: Overenskomster, lokalaftaler, kontrakter, tillæg, praktikaftaler, stillingsbeskrivelser osv.
  • Personalesager, sygefravær og § 56: Fraværsrapporter, refusion, tilbagevendingsplaner, fast track, eksterne samarbejdspartnere
  • Rekruttering og onboarding: Hjælpe til med jobprofiler, annoncering og assistance ved enkelte rekrutteringer

Du bliver en del af ledergruppen, der er organisatorisk forankret under direktionen. Din base bliver på virksomhedens domicil i Hornsyld, og du refererer til CEO, Henrik Hedegaard med ”stiplet reference” til CFO, Henrik Holm.

Du kender gamet – og tør udfordre det

Virksomheden skruer op for fokusset på HR-agendaen, og potentialet for at gøre en forskel er stort. Den mulighed griber du fra dag ét, da du ikke er bleg for at tage ejerskab over en bred vifte af HR-opgaver – lige fra kompetenceudvikling og strategi til hands-on opgaver på jurasiden.

Med dit strategiske overblik og evne til at arbejde med hænderne dybt i HR-værktøjskassen, optimerer du metoder og processer på personalesiden. Det gør dig til en inspirerende HR-chef, som bidrager positivt til organisationsudviklingen.

Det bliver dit ansvar at sætte HR på dagsordenen og sikre, at potentialet bliver udnyttet. Derfor er du en dygtig kommunikator, som forstår forretningens behov. Samtidig har du gennemslagskraft og mod til at udfordre både arbejdsgangene og ledelsen. Hurtigt skaber du succesfulde samarbejder, som f.eks. ses i den fleksible og positive tilgang, som du har til dine opgaver og kollegaer.

Vi forestiller os, at du kommer fra en lignende stilling og er vant til at være på og selv prioritere og planlægge din hverdag. Din uddannelse har formentligt rødder i en HD-O eller lignende, men personlighed og skabte resultater vægter højere end formel uddannelse. Sprogligt kan du dansk på højt niveau, og på IT-fronten er du superbruger på relevante værktøjer og systemer. Der er en ambition om at implementere et HR IT-system på sigt i virksomheden.

Holdånd og medarbejderpleje

Hornsyld Købmandsgaard A/S tæller 175 medarbejdere fordelt på fem forretningsområder: Grovvare, Totalbyg, Energi, Møllerens og Triple A. Missionen er at drive en bæredygtig virksomhed, som – både nationalt og på udvalgte områder internationalt – skaber løsninger af værdi til landbruget og fødevarekæden.

Du bliver en del af en stærk kultur med fokus på at give de ansatte råderum og plads til at udfolde sig. Alle medarbejdere skal have oplevelsen af, at de er en vigtig brik og har en betydning for, at det hele fungerer.

Det er vigtigt, at medarbejderne trives. Vi ved jo godt, at der arbejdes hårdt, og at der ydes en stor indsats. Derfor er det så afgørende, at vi har det godt på arbejdspladsen, og at alle føler sig værdsat.

- Charlotte Jepsen, medejer af Hornsyld Købmandsgaard

Personalefest, medarbejderårsmøde og sommermøde er fast integreret i kalenderen, ligesom mærkedage og jubilæer bliver markeret. Kombineret med en aktiv personaleforening og initiativer som et cykelhold, er det alt sammen med til at skabe trivsel og sammenhold på tværs.

Du kan blive klogere på Hornsyld Købmandsgaard på deres hjemmeside eller Facebook.

Interesseret?

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte nedenstående konsulent. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

For at komme i betragtning til dette job, skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Vil du høre mere om jobbet?

Spørgsmål til jobbet kontakt os gerne

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte den ansvarlige headhunter.

HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.
Peter Bang Fasting Bauer

Peter Bang Fasting Bauer

Headhunter & Founder

Det er ikke tilfældigt, at vi har udnævnt Peter til kvalitetschef. Kvaliteten af de forløb, vi gennemfører, skal konstant være i fokus for HumanTrust. Med Peter som anfører, er vi sikre på, at missionen bliver fuldført.

Peters erhvervserfaring spænder bredt inden for salg, afsætning og ledelsesudvikling, hvor han gennem 12 år har arbejdet målrettet med rekruttering- og headhunteropgaver. Han vil derfor primært stå for de virksomheder, der søger kandidater til tekniske områder, økonomi, fagspecialister, samt salg & afsætning.

De andre partnere ser Peter som en yderst struktureret person, der sætter mål – og når dem!