Head of E-commerce

Anonym - Midtjylland
Banker dit hjerte for e-commerce? Og kan du skabe en online markedsplads i særklasse, som får kunderne til at handle igen og igen? Så kig nærmere på jobbet som Head of E-commerce i Midtjylland hos en af Skandinaviens største fashionleverandører, hvor du kommer til at stå i spidsen for onlineforretningen.

Succesfuld tøjkoncern med stærk international markedsposition

Virksomheden er en moderne tekstilvirksomhed, der består af flere højtprofilerede designbrands. Kendte og respekterede brands, som historisk set har et godt gennemslag hos kunderne, både inden- og udenfor Danmarks grænser.

En betydelig del af tøjkoncernens salg sker gennem e-handelsplatformen, som du som Head of E-commerce skal udvikle til nye højder med dine stærke salgsevner og up-to-date forståelse for e-commerce. I det daglige leder du onlineteamet, og sammen hæver I barren for awareness, trafikgenerering og leadkonvertering på de eksisterende onlinekanaler. På sigt får du desuden en absolut nøglerolle i at få salgsplatformen udbredt til flere lande og sprog, så endnu flere kunder kan få glæde af tøjkoncernens mange, spændende brands.

Dine primære arbejdsopgaver og ansvarsområder bliver:

  • Stå i spidsen for strategi og drift af onlineforretningen
  • Sammensætte og udvikle et stærkt onlineteam
  • Overordnet ansvarlig for egne online salgskanaler samt for salget på eksterne market places
  • Ansvarlig for social media kommunikation

Digital købmand, som får kunderne til at handle

Du har et bankende hjerte for e-commerce og et nysgerrigt sind. Derfor interesserer du dig for de forskellige dele af kunderejsen, og hvordan man kan opnå effektive kæder af trafik og konverteringer ved hjælp af effektivt UX, SEO og content creation.

Din uddannelsesmæssige baggrund er derfor sekundært i forhold til din store indsigt og erfaring med
e-commerce. Ideelt set har du været en integreret del af at føre en eksisterende onlineforretning til next level. Du har stor indsigt i market places og sociale medier og ved, hvordan du skaber succes på de forskellige platforme. Det skyldes blandt andet din evne til at personificere markedsføringen, så det føles relevant og aktuelt for kunden, som i retur handler igen og igen.

Du er vant til at løfte et stort ansvar og til at veksle mellem det strategiske og operationelle. Med aktiviteter internationalt og en vision om at udvide webshoppen til nye markeder og sprog, er det et must, at du er velformulerende i skrift og tale på engelsk og dansk. Har du derudover erfaring med at håndtere flere webshops – inkl. udviklingen af disse – så er det en stor fordel.

En flot historie og ambitiøs fremtid

Virksomheden er kendt for at have mange års erfaring med design og kvalitet og er en attraktiv fashionleverandør. De respektive brands sælges i dag over hele Europa.Du bliver en del af en proaktiv og attraktiv virksomhed med et robust bagland.

Vil du høre mere om jobbet?

Spørgsmål til jobbet kontakt os gerne

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte den ansvarlige headhunter.

HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.
Marlie Hede

Marlie Hede

Headhunter & Partner

Med mange års ledelseserfaring, blandt andet som direktør i tekstilbranchen, og som selvstændig inden for virksomheds- og karriererådgivning, har Marlie opbygget et stort netværk. Kombineret med en bred uddannelsesmæssig baggrund, er Marlie skarp på analyse af virksomheder og deres behov, og da hun samtidigt er en sand menneskekender, som bruger sin intuition er grundlaget for stærke resultater sikret.

Marlie brænder for optimering og udvikling af virksomheder og mennesker i deres karriereliv. Med sin ambitiøse tilgang til at skabe værdi og resultater, bidrager Marlie med stærke faglige kompetencer og en vindende personlighed til gavn for hele holdet.

Læs mere Læs mindre
Christian Jonsbak Uttrup

Christian Jonsbak Uttrup

Headhunter, CEO & Founder

Vores engagerede administrerende direktør samt salgsansvarlige, Christian, har arbejdet med afsætning både i Danmark og internationalt. Hans brede erfaring inden for afsætning og ledelse i alle led af organisationen, stammer fra mange år i tekstilbranchen. De sidste 10 år har han arbejdet målrettet med rekruttering.

Reel, tillidsvækkende og grundig var nogle af ordene, som Christian fik med på vejen af sine partnere.

Læs mere Læs mindre