Hands-on økonomichef til Svane Køkkenet Midtjylland

Svane Køkkenet Midtjylland - Randers
Rummer din økonomiske værktøjskasse både kompetencer indenfor regnskab og økonomistyring samt udviklingen heraf? Trives du i en hands-on rolle, hvor du får balancen til at stemme på tværs af flere butikker? Og vil du med på en spændende vækstrejse hos en stærk spiller i køkkenbranchen? Så læs med her…

Ny power-enhed i køkkenbranchen

Som noget nyt er Svane Køkkenets butikker i Aarhus, Randers, Viborg og Silkeborg gået sammen som én samlet enhed, som tilbyder unikke løsninger til de midtjyske kunder under navnet Svane Køkkenet Midtjylland. Den nye power-konstellation omsætter tilsammen for et større trecifret millionbeløb og beskæftiger 62 medarbejdere.

Til at skabe en fælles økonomisk styring og ledelse på tværs af de fire butikker søges nu en stærk Økonomichef. I denne rolle får du det overordnede ansvar for økonomistyring og bogholderi, og du får desuden 3 bogholdere i direkte reference. Økonomifunktionen får ”fast sæde” i Randers, men medarbejderne arbejder på tværs af afdelingerne. Du bliver en del af ledergruppen og referer til virksomhedens adm. direktør.

Dine fornemmeste opgaver bliver blandt andet:

  • Drive en effektiv og stærk økonomiafdeling, der selvstændigt imødekommer forretningens krav
  • Sikre rettidig udarbejdelse af budgetter, budgetopfølgning og månedsbalancer for hele virksomheden
  • Daglig hands-on personaleledelse- og udvikling af økonomiafdelingen
  • udarbejde diverse økonomiske rapporteringer til bestyrelsesmøder
  • Sparring omkring virksomhedens HR-opgaver, herunder GDPR, forretningsgange mm.

Leder med faglig styrke indenfor regnskab, økonomistyring og rapportering

For at lykkes i stillingen er det allervigtigste, at du har styr på din økonomiske værktøjskasse inkl. fakturering, kreditorer, debitorer, månedsbalance og likviditetsstyring. Du kommer med en stærk økonomisk baggrund og en relevant uddannelse såsom en HD-R, cand.merc., cand.merc.aud. eller tilsvarende. Har du ovenikøbet erfaring med langvarige forbrugsgoder, er du ekstra godt stillet.

Du har en god fornemmelse for at agere i en virksomhed med mange forskellige opgaver og med fokus på økonomistyringen og udviklingen af samme. Da jobbet kræver, at du skal arbejde sammen med forskellige afdelinger, er det vigtigt, at du er en teamplayer med yderst stærke samarbejdsevner og gennemslagskraft. Lige så vigtigt er det, at du er åben overfor forandringer og trives i en hands-on rolle. Du er desuden superbruger af Excel og har gerne kendskab til Uniconta og ERP-systemet Flow.

Dansk design fra allerøverste skuffe

Siden 1992 har Svane Køkkenet hjulpet danskerne med at realisere deres køkkendrømme. Kæden tilbyder et bredt sortiment af dansk design og danskproducerede køkkener og bad i moderne design, der følger de nyeste trends. Der bliver kræset for detaljen, når Svane Køkkenets konsulenter går til opgaven, for kvaliteten skal sidde lige i skabet hver gang.

Interesseret?

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte nedenstående konsulent. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

For at komme i betragtning til dette job skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Her kan du uploade dit CV samt beskrive din motivation for at ansøge. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Vil du høre mere om jobbet?

Spørgsmål til jobbet kontakt os gerne

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte den ansvarlige headhunter.

HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.
Steen Klindt Ejlertsen

Steen Klindt Ejlertsen

Headhunter, CEO & Partner

Fra sin erfaring fra nationale og internationale virksomheder har vores adm. direktør, Steen, opnået stor ledelses- og forretningsmæssig erfaring. Med en både teoretisk og praktisk erfaring i bagagen har han stærke kompetencer indenfor udvikling af organisationer og i særdeleshed i forhold til personale. Igennem sin erhvervskarriere har Steen opbygget et stærkt og solidt netværk på tværs af brancher – især indenfor salg, produktion og reklame. Steens personlige engagement, kommunikative egenskaber og gode humør gør ham til en naturlig del af teamet her hos HumanTrust A/S.

Læs mere Læs mindre