Group Finance Manager

Anonym - Jylland
Har du mod på en lige dele udfordrende og spændende stilling som Group Finance Manager hos en entreprenant og udviklingsorienteret digital virksomhed? Så kig nærmere på denne stilling, hvor du som en del af ledergruppen kommer til at spille en central rolle på den videre vækstrejse!

Solid markedsposition med stærkt vækstpotentiale

Vores kunde er en førende virksomhed på sit digitale felt, som har lagt en ambitiøs vækststrategi for de kommende år. Til at understøtte de store planer er virksomheden nu på udkig efter en stærk økonomisk profil, der i stor udstrækning får lov til at forme og udvikle egen rolle.

Fokus for den nye Group Finance Manager bliver at understøtte og påvirke den fremtidige organisatoriske udvikling på såvel et operationelt, taktisk og strategisk niveau – alt sammen i tæt parløb med CEO. I økonomiafdelingen får du desuden tætte kolleger i form af en bogholder og en controller, som refererer til dig.

Du kan se frem til følgende opgaver og ansvarsområder:

  • Det overordnede ansvar for koncernens- og forretningsenhedernes økonomistyring
  • Sikre udarbejdelse af månedlige, kvartalsvise og årlige rapporter samt forecast
  • Aktiv deltagelse i ledergruppeaktiviteter og bestyrelsesmøder/aktiviteter (inkl. forberedelse af økonomiske rapporteringer)
  • Personaleledelse- og udvikling af økonomiafdelingen
  • Sikre debitorstyring
  • Kreditvurdering af større kunder, sparring på finansielle sikkerheder mv.
  • Udarbejdelse af business cases ift. etablering af yderligere afdelinger

Du får reference til virksomhedens CEO og bliver en del af direktionen. Virksomheden er beliggende i Jylland.

Stærk økonomisk leder med gennemslagskraft

Vi er på udkig efter en stærk økonomisk profil med ledelseserfaring. Du har tidligere arbejdet med internationalisering og har en solid forretningsforståelse. Det falder dig naturligt at gå forrest, og du leder andre igennem anerkendelse, engagement og motivation.

Derudover er du dygtig til at spotte muligheder og løsninger, som du hurtigt begynder at handle på. Du er nemlig vant til at agere i et rum med høj kompleksitet og er ikke bange for at træffe beslutninger. Derfor anerkendes du af kolleger for din store gennemslagskraft og synlighed i organisationen.

Dagligdagen i virksomheden er præget af mange forskellige opgaver, problemstillinger og samarbejdspartnere. Du får derfor brug for en stærk teamplayer-mentalitet og gode diplomatiske evner for at kunne begå dig på alle niveauer.

Din baggrund kunne være en HD-R, cand.oecon., cand.merc.aud. eller tilsvarende. Du taler ubesværet engelsk og kan du også tale tysk, vil det være en klar fordel med internationaliseringen for øje. IT-mæssigt er du superbruger af Excel og har en solid forståelse for ERP-systemer.

Sammenhold og ekspertise

Virksomheden gennemgår i disse år en øget professionalisering som skal understøtte den fremtidige vækststrategi.

Kulturen er en blanding af resultatorienteret, åben og hjælpsom. Alle snakker med alle, og opgaverne løftes i flok. Det er vigtigt for ledelsen, at medarbejderne trives godt sammen, hvorfor det også er naturligt at investere i fælles oplevelser, således at sammenholdet og koblingskraften er i top.

Interesseret?

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte nedenstående konsulent. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

For at komme i betragtning til dette job skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Her kan du uploade dit CV samt beskrive din motivation for at ansøge. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Vil du høre mere om jobbet?

Spørgsmål til jobbet kontakt os gerne

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte den ansvarlige headhunter.

HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.
Steen Klindt Ejlertsen

Steen Klindt Ejlertsen

Headhunter & Co-owner

Fra sin erfaring fra nationale og internationale virksomheder, har Steen opnået stor ledelses- og forretningsmæssig erfaring. Med en både teoretisk og praktisk erfaring i bagagen, har Steen stærke kompetencer indenfor udvikling af organisationer og i særdeleshed i forhold til personale.

Igennem sin erhvervskarriere har Steen opbygget et stærkt og solidt netværk på tværs af brancher – især indenfor salg, produktion og reklame.

Steens personlige engagement, kommunikative egenskaber og gode humør, gør ham til en naturlig del af teamet her hos HumanTrust A/S.

Læs mere Læs mindre