Group Controller til familieejet koncern

Schur International A/S / Midtjylland / Horsens
Kendetegner samarbejde, engagement og struktur din måde at tilgå dit arbejde på? Og vil du bringe dine kompetencer inden for økonomiområdet i spil i en anerkendt og international virksomhed med mere end 175 års erfaring? Så kig nærmere på stillingen som Group Controller hos Schur lige her!

Internationalt udsyn og familiære rødder

Den familieejede koncern Schur leverer skræddersyede totalløsninger indenfor emballering til en bred vifte af industrier og brancher. Mere end 175 års erfaring, høj kvalitet, innovativ tænkning og evnen til at skabe stærke relationer med kunderne er blandt årsagerne til, at Schur er førende på sit felt.

Til at varetage ansvaret for en bred vifte af opgaver inden for økonomi, controlling og compliance leder Schur efter en Group Controller. Hvis det er dig, kan du mere konkret se frem til disse ansvarsområder og arbejdsopgaver:

  • Sikre korrekt og rettidig månedsafslutning samt rapportering for moderselskabet og øvrige selskaber i koncernen
  • Deltage i udarbejdelse af koncernregnskab
  • Klargøre materiale til årsafslutning og revision
  • Udarbejde transfer pricing-processer og dokumentation
  • Ansvar for kvartalsvis opdatering af fondsregnskaber
  • Deltage i controllingbesøg i koncernens datterselskaber
  • Bidrage til udviklingsprojekter herunder digitalisering og optimering af arbejdsgange og processer
  • Diverse ad hoc-opgaver inden for skat, moms årsregnskabsloven mv.

Med base på virksomhedsdomicilet i Horsens kommer du til at løse opgaver i tæt samarbejde med økonomiteamet, som består af 11 medarbejdere. Du får reference til Group Finance Manager.

Analytisk controller og engageret kollega

Vi leder efter dig, som med din analytiske og strukturerede tilgang har øje for såvel detaljen som det overordnede billede. Initiativ og ansvar kendetegner din måde at arbejde på, og du driver selvstændigt dine arbejdsopgaver i mål. Samtidig lader du dig ikke slå ud, hvis der kommer ændringer på dagens to do-liste. Du er nemlig både omstillingsparat, fleksibel og ikke mindst positiv.

Som medarbejder er du en ægte teamplayer, der motiveres af at lykkes i fællesskab. Dine kommende kolleger vil derfor hurtigt opleve, at du er engageret i samarbejdet, og at du yder et stort bidrag til det sociale fællesskab med gode snakke, højt humør og humoristiske indspark.

Du kommer med en relevant uddannelsesbaggrund som f.eks. cand.merc.aud., cand.negot. eller lignende samt erfaring fra en lignende stilling. IT-mæssigt er du stærk og har kendskab til Excel, økonomisystemer, Navision og Microsoft FO D365. Sprogligt behersker du både dansk og engelsk.

Mere end 175 år med innovation og stolte traditioner

I Schur har de en vilje til kontinuerligt at udvikle sig, men samtidig er man stolt af det, man har skabt. Netop krydsfeltet mellem innovation og stolte traditioner sikrer, at Schur holder fast i sine solide værdier, men ser fremad hvad angår teknologi og nye tendenser – med høj kvalitet og tilsvarende kundetilfredshed som resultat.

Som den nye Group Controller bliver du en del af en familie og en virksomhed, der prioriterer de i alt ca. 900 medarbejderes trivsel og udvikling højt. Tonen er uformel og humoristisk, og dine kolleger værdsætter gode snakke og grin sammen. Man hjælper hinanden, viser respekt og løser opgaverne sammen.

Som medarbejder i Schur tilbydes man desuden kantineordning, medarbejderrabatter, aktiviteter igennem personaleforeningen, fysioterapeut og fri afbenyttelse af nyåbnet fitnesscenter.

Interesseret?

For at komme i betragtning til dette job skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Her kan du uploade dit CV samt beskrive din motivation for at ansøge, inkl. hvad du specifikt brænder for ved det pågældende job. Få konkrete tips til dit CV her.

Er du interesseret i at vide mere om stillingen forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

Rekrutteringsprocessen foregår i et tæt og fortroligt samarbejde med vores kunde. Alle materialer behandles fortroligt, og vi følger gældende GDPR-regler.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Søg jobbet

Spørgsmål til jobbet kontakt os gerne

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os.
Marlie Hede

Marlie Hede

Partner

Med mange års ledelseserfaring, blandt andet som direktør i tekstilbranchen, og som selvstændig inden for virksomheds- og karriererådgivning, har Marlie opbygget et stort netværk. Kombineret med en bred uddannelsesmæssig baggrund, er Marlie skarp på analyse af virksomheder og deres behov, og da hun samtidigt er en sand menneskekender, som bruger sin intuition er grundlaget for stærke resultater sikret. Marlie brænder for optimering og udvikling af virksomheder og mennesker i deres karriereliv. Med sin ambitiøse tilgang til at skabe værdi og resultater bidrager Marlie med stærke faglige kompetencer og en vindende personlighed til gavn for hele holdet.

Læs mere Læs mindre
Steen Klindt Ejlertsen

Steen Klindt Ejlertsen

CEO & Partner

Fra sin erfaring fra nationale og internationale virksomheder har vores adm. direktør, Steen, opnået stor ledelses- og forretningsmæssig erfaring. Med en både teoretisk og praktisk erfaring i bagagen har han stærke kompetencer indenfor udvikling af organisationer og i særdeleshed i forhold til personale. Igennem sin erhvervskarriere har Steen opbygget et stærkt og solidt netværk på tværs af brancher – især indenfor salg, produktion og reklame. Steens personlige engagement, kommunikative egenskaber og gode humør gør ham til en naturlig del af teamet her hos HumanTrust A/S.

Læs mere Læs mindre