E-commerce Coordinator

ID® Identity A/S - Midtjylland
Motiveres du af at skabe resultater med afsæt i dine kreative og banebrydende idéer samt dine spidskompetencer inden for onlinesalg og -markedsføring? Vil du have en indflydelsesrigrolle hos en ambitiøs, international tekstilvirksomhed, hvor du får mangeartede opgaver inden for den digitale og grafiske verden? Så læs med her!

Profilbeklædning med identitet og synlighed i centrum

ID® Identity A/S skaber og leverer identitet til virksomheder og begivenheder med afsæt i Corporate Wear, private label og tekstilservice. Med udgangspunkt i din ekspertise inden for B2B E-commerce skal du stærkt bidrage til udviklingen af virksomhedens digitale profil samt styrkelsen af den nuværende E-commerce platform.

Du får som E-commerce Coordinator følgende nøgleopgaver:

  • Ansvarlig for foto af packs i Style Shoot® samt billed- og videoredigering
  • Ansvarlig for udsendelse og koordinering af online nyhedsbreve
  • Tovholder på kommende onlineprojekter
  • Udarbejdelse af content til E-commerce platformen, herunder landing pages og kampagnesider
  • SEO-optimering af produkttekster og content i samarbejde med eksternt bureau

Din arbejdsgang bliver på domicilet i Holstebro, hvor som en del af marketingteamet, der tæller tre engagerede medarbejdere, refererer direkte til virksomhedens Marketing Manager.

Du kombinerer dine kreative evner og forretningsforståelse

Med et hjerte bankende for onlinemarkedsføring og -salg samt den digitale verdens mange muligheder formår du hurtigt at etablere dig i rollen som virksomhedens kreative og udfordrende E-commerce Coordinator. Din sans for detaljer bruger du til at sikre kvaliteten i alt content på de digitale platforme, og med din proaktivitet tager du teten og følger dine opgaver og onlineprojekter til dørs.

Du bliver praktisk udførende på mange forskelligartede opgaver, hvorfor det er vigtigt, at du evner at strukturere din arbejdsdag, så du kommer i mål med opgaverne inden deadline. Din flair for kommunikation bruger du blandt andet i det tværorganisatoriske samarbejde og i sammenspillet med leverandører og samarbejdspartnere til at sikre service i verdensklasse.

Virksomheden forventer, at du har erfaring med B2B E-commerce samt User Experience hos en større, international onlineforretning. Har du yderligere erfaring med B2C-onlinesalg, vil det være et plus. Din grafiske værktøjskasse er ajourført, og du er superbruger af Photoshop, InDesign og Illustrator, ligesom du har praktisk erfaring med videoredigering og udsendelse af nyhedsbreve fra eksempelvis MailChimp.

En af Europas førende producenter af Corporate Wear

ID® Identity A/S vil til hver en tid bestræbe sig på at være branchens bedste samarbejdspartner inden for Corporate Wear ved at bringe kvalitet, logistik og viden ind i samarbejdet. 85 medarbejdere beskæftiges på det moderne og velindrettede domicil i Holstebro.

Hos ID® Identity A/S bliver du en del af et trygt og spændende arbejdsmiljø med plads til forskelligheder. Der er et klart, resultatorienteret sigte, og virksomheden prioriterer de små ting, der styrker samarbejdet, sammenholdet og arbejdsmiljøet. Læs yderligere om ID® Identity A/S på deres hjemmeside og LinkedIn.

Interesseret?

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte nedenstående konsulent. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

For at komme i betragtning til dette job, skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet her'. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Vil du høre mere om jobbet?

Spørgsmål til jobbet kontakt os gerne

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte den ansvarlige headhunter.

HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.
Marlie Hede

Marlie Hede

Headhunter & Co-owner

Med mange års ledelseserfaring, blandt andet som direktør i tekstilbranchen, og som selvstændig inden for virksomheds- og karriererådgivning, har Marlie opbygget et stort netværk. Kombineret med en bred uddannelsesmæssig baggrund, er Marlie skarp på analyse af virksomheder og deres behov, og da hun samtidigt er en sand menneskekender, som bruger sin intuition er grundlaget for stærke resultater sikret.

Marlie brænder for optimering og udvikling af virksomheder og mennesker i deres karriereliv. Med sin ambitiøse tilgang til at skabe værdi og resultater, bidrager Marlie med stærke faglige kompetencer og en vindende personlighed til gavn for hele holdet.