Digitaliseringsansvarlig – IKT/IPP/BIM

Dansk Boligbyg a/s - Horsens
Er du på udkig efter et job, hvor du i tæt samarbejde med ledelsen skal sætte retningen for virksomhedens digitalisering? Så kan du godt indstille jagten! I denne nyoprettede stilling skal du bruge din digitale ekspertise og systemforståelse til at hæve organisationens IT-færdigheder ved at undervise og lære fra dig…

Landsdækkende aktør indenfor privat og offentligt byggeri

Dansk Boligbyg a/s udfører bolig- og institutionsbyggeri samt renoveringsopgaver i hoved- og totalentrepriser i Danmark. Du får en rolle som IT-superbruger, og du skal være dine kollegaers trusted advisor. Via fokus på øget digitalisering giver du forretningen et kompetenceløft, som understøtter virksomhedens vækst.

Som digitaliseringsansvarlig får du herunder følgende ansvarsområder:

  • Ekspert på nuværende systemer og undervise i brugen af CHISA, AjourKS, AjourInspect, AjourBox, AjourUdbud, Last Planner, Vico Office og Schedule Planner samt kommende værktøjer
  • Udvikling med fokus på digitale løsninger, der forbedrer konkurrenceevnen og sikrer høj kvalitet
  • Overordnet ansvarlig for samarbejdet med CHISA, Ajour System, Exigo og Optimise

Du bliver en del af virksomhedens administration, som har kontor i Horsens, og du refererer direkte til virksomhedens CEO. Din indflydelse bliver stor, og da du skal vejlede samtlige af virksomhedens ansatte rundt i landet, kan du forvente cirka 15 årlige rejsedage med overnatning.

IT-ekspert med brugerne for øje

Når spørgsmålet kommer til digitalisering og brug af IT i Bezzerwizzer, er du eksperten, alle vil være på hold med. Du er oprigtig optaget af teknologiens udvikling, og nyheder på Computerworld er old news for dig, idet du allerede ved, hvilke tekniske IT-tiltag, der kan forbedre forretningen. Det er vigtigt, idet du bliver sparringspartner for direktionen og ledelsen, hvad angår udvælgelse af nye systemer samt deres implementering.

Netop implementering og brugen af IT-systemer optager dig, fordi du ved, at digitaliseringens muligheder skal være lette at anvende, før de for alvor skaber værdi i forretningen. Du holder derfor meget af at supervisere dine kollegaer, så de får maksimalt udbytte af de muligheder, som systemerne giver. Du er god til at sætte dig i dine kollegaers sted, når du lærer fra dig, og med dine forbilledlige kommunikative evner lykkes du med at hæve organisationens faglige IT-niveau med udgangspunkt i den enkelte bruger.

Fordelagtigt har du arbejdet med flere af de IT-værktøjer og programmer, som virksomheden anvender. Du har måske en baggrund med IKT-ledelse, IPP-ledelse eller som BIM-koordinator. Alternativt skal du være så stærk inden for faget, at du hurtigt kan danne dig et overblik og igangsætte de rette undervisningsinitiativer. Har du kendskab til byggebranchen, så du ved, hvordan digitaliseringen kan understøtte byggeprocessen, vil det være en fordel. Det forventes, at du kan dansk på højt niveau og kan begå dig på engelsk.

Yderst veletableret virksomhed

Dansk Boligbyg a/s er landsdækkende med afdelinger i flere større byer. Det moderne domicil er beliggende i Horsens, og på landsplan har virksomheden i alt 100 medarbejdere.

Selvom virksomheden er en af branchen største, er der ikke langt fra idé til beslutning, da organisationskulturen er præget af frihed under ansvar. Der opereres i et fleksibelt, uformelt miljø, hvor DNA-kulturen gror på værdierne kundetilfredshed, ansvarlighed, troværdighed, selvledelse, arbejdsglæde og samarbejde, der skinner igennem alle virksomhedens aktiviteter. Du kan læse mere om Dansk Boligbyg a/s på deres hjemmeside og LinkedIn.

Interesseret?

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte nedenstående konsulent. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

For at komme i betragtning til dette job, skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Vil du høre mere om jobbet?

Spørgsmål til jobbet kontakt os gerne

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte den ansvarlige headhunter.

HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.
Peter Bang Fasting Bauer

Peter Bang Fasting Bauer

Headhunter & Founder

Det er ikke tilfældigt, at vi har udnævnt Peter til kvalitetschef. Kvaliteten af de forløb, vi gennemfører, skal konstant være i fokus for HumanTrust. Med Peter som anfører, er vi sikre på, at missionen bliver fuldført.

Peters erhvervserfaring spænder bredt inden for salg, afsætning og ledelsesudvikling, hvor han gennem 12 år har arbejdet målrettet med rekruttering- og headhunteropgaver. Han vil derfor primært stå for de virksomheder, der søger kandidater til tekniske områder, økonomi, fagspecialister, samt salg & afsætning.

De andre partnere ser Peter som en yderst struktureret person, der sætter mål – og når dem!