
COO med økonomisk baggrund
Populær private label partner
Scan Wear er en populær private label partner, der siden etableringen i 2004 har produceret kvalitetsprodukter til hele familien. Virksomheden sælger i dag sokker, undertøj, loungetøj og sportstøj til hele familien via kunder primært i Skandinavien. Udover private label arbejder Scan Wear med 2 brands; Pure Lime og Tinyone. Fælles for både private label og de to brands er den gode pasform og materialevalget med fokus på komfort, velvære og miljøet.
Der er fart på i hverdagen, og derfor søger Scan Wear nu en COO, som bliver højre hånd og tæt sparringspartner til virksomhedens CEO. Du får ansvaret for den daglige drift af virksomhedens administrative og operationelle opgaver og vil i særlig grad have fokus på økonomiområdet.
Dine ansvarsområder og arbejdsopgaver
- Ansvar for driftsoptimering, effektivisering, udvikling og sikring af procedurer og forretningsgange
- Budgetansvar og løbende controlling
- Sikre retvisende og rettidig månedsrapportering
- Fastlægge og kommunikere klare mål for organisationen
- Udvikle og eksekvere på handlingsplaner
Hands-on økonomi og strategisk forretningsudvikling
Du kommer med en stærk økonomisk baggrund kombineret med en håndfuld års erfaring fra en lederstilling. Derfor er du vant til at løfte et stort ansvar og træffe mange daglige beslutninger. Du er kendt for dit drive og energiniveau, og som leder sætter du en ære i at udvikle og motivere dine medarbejdere.
Du trives i en hands-on rolle, hvor du kan få lov at veksle mellem det strategiske udviklingsarbejde og de mere praktiske hverdagsproblemstillinger. Du ved lige præcis hvor, der kan skrues på forretningsgange og processer, så de bliver endnu mere effektive, og du er ikke bange for at udfordre det eksisterende – men gør det med respekt for den etablerede kultur og grundlæggende DNA.
Du er desuden flydende på både dansk og engelsk, er stærk IT-mæssigt (særligt Excel) og har også gerne kendskab til Navision.
Bæredygtighed, pasform og komfort
Din base bliver på virksomhedens hovedkontor i Vojens. Udover det danske kontor har Scan Wear også kontorer i Kina, Bangladesh og Indien. Det er vigtigt for virksomheden, at deres produkter lever op til de internationale standarder for social compliance, arbejdsforhold og kemikalierestriktioner. Derfor er der et kontinuerligt fokus på at sikre et sikkert, ordentligt og etisk arbejdsmiljø for alle involveret i produktionen med et minimalt miljøaftryk.
Du bliver en del af en arbejdsplads med en flad struktur, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Arbejdsmiljøet er præget af en uformel, humoristisk tone, for det må hjertens gerne være sjovt at gå på arbejde. Samtidig er der generelt en stor lyst til kollegial sparring, og faglig udvikling prioriteres højt.
Interesseret?
Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte nedenstående konsulent. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.
For at komme i betragtning til dette job skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Her kan du uploade dit CV samt beskrive din motivation for at ansøge. Vi glæder os til at høre fra dig.
Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.
Vil du høre mere om jobbet?