
COO til ambitiøs, succesrig virksomhed
Når innovation og kvalitet går hånd i hånd
Viljen til at innovere kombineret med produkter i høj kvalitet og dygtige, engagerede medarbejdere har givet virksomheden en ledende position på markedet – og nu kan du få en central rolle på det stærke hold.
Som den nye COO hos den succesrige virksomhed, bliver din vigtigste opgave at optimere og udvikle forsyningskæden, produktionen og kvalitetsområdet. Du vil få en vigtig ledelsesrolle med strategisk ansvar og stor indflydelse på virksomhedens udvikling. Mere konkret vil du få følgende ansvarsområder og arbejdsopgaver:
- Udvikling og eksekvering af strategi samt sikring af optimeret drift på supply chain-området
- Optimering og strukturering af S&OP-processer, ’end-to-end’
- Nærværende ledelse og organisationsudvikling samt ansvar for at støtte og udvikle lokale ledere
- Kontinuerlig styrkelse af forretningsprocesser bag vigtige vækstdrivere således at virksomheden er skalerbar
- Ansvar for at sikre kapacitetsoptimering og være på forkant i forhold til fremtidige investeringsbehov
- Budgetansvar for driftsområder herunder investeringsbudgetter
Den nye COO kan se frem til 50-60 rejsedage årligt og vil referere direkte til CEO.
Strategisk, spillende træner med stærk driftsbaggrund
Vi er på udkig efter en COO med stærk supply chain- og/eller produktionsbaggrund, der mestrer sit ledelsesmæssige håndværk, er nysgerrig efter ny viden – og formår at omsætte innovative tiltag til målbare resultater ved brug af lean-principperne. Den nye COO hviler i sig selv og sin faglighed og er derfor handlekraftig, beslutningsdygtig og selvkørende.
Hvis det er dig, der skal være spillende træner for et ambitiøst hold i topform, skal du kunne sætte dine kompetencer inden for distanceledelse i spil, så du opleves som en nærværende leder. Du har ledelseserfaring fra en produktionsvirksomhed, der arbejder på tværs af grænser og kulturer, og du lykkes altid med at få medarbejderne med ombord. Det skyldes ikke mindst din nærværende, inddragende og motiverende ledelsesstil og din evne til at udfordre det eksisterende – med respekt for virksomhedens DNA og kultur.
Dit kendskab til supply chain og din erfaring med S&OP vægter tungere end din uddannelsesbaggrund. Du mestrer MS Office – især Excel – og begår dig desuden ubesværet på engelsk.
Mange års erfaring og viljen til innovere
Virksomheden stræber efter at udvikle produkter i højeste kvalitet ved at være på forkant inden for deres felt. Med årelang erfaring og viljen til at innovere skaber virksomheden værdi for både partnere og kunder – som altid tænkes ind i produktudviklingen.
Som den nye COO bliver du en del af en ambitiøs, international virksomhed, hvor kulturen bærer præg af, at medarbejderne nærer stor faglig stolthed, har stor indflydelse på beslutningerne og brænder for det, de laver.
Interesseret?
Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte nedenstående konsulent. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.
For at komme i betragtning til dette job skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Her kan du uploade dit CV samt beskrive din motivation for at ansøge. Vi glæder os til at høre fra dig.
Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.
Vil du høre mere om jobbet?