Controller

Anonym - Midtjylland
Er du kvalitetsbevidst, og leverer du controlling med forretningsudvikling for øje? Skaber du balance på kuglerammen, og kan du bistå ledelse og bestyrelse med fyldestgørende rapporteringspakker? Så bør du læse mere om denne stilling, da du får rig mulighed for at videreudvikle forretningsgange og udfordre arbejdsrutiner…

En virksomhed med samarbejde i højsædet

Virksomheden har specialiseret sig indenfor sin branche. Den er velkonsolideret og har en flot historie. Tiden er nu kommet til, at virksomhedens økonomiafdeling skal styrkes. Med særdeles stærke kompetencer inden for finans- og økonomifaget er du personen, der videreudvikler arbejdsgange, så virksomheden følger med udviklingen.

Som Controller får du følgende ansvarsområder:

  • Ansvarlig for alle bogføringsopgaver i egne selskaber, primært ejendomsselskaber
  • Finans-, debitor- og kreditorbogholder samt ajourføring af anlægskartotek
  • Månedsregnskab, moms og udarbejdelse af materiale til årsregnskab for egne selskaber
  • Selvstændigt forestå daglig bogføring og bankafstemning
  • Løbende procesoptimering og ansvarlig for månedlig rapportering for egne selskaber

Du bliver en del af virksomhedens økonomiafdeling og refererer direkte til virksomhedens økonomichef. Personen og dine øvrige kollegaer kommer du til at arbejde tæt sammen med for så vidt angår udviklingen af økonomiafdelingen.

Tal-ekvilibrist med stor faglig kompetence

Økonomidisciplinen og dens facetter mestrer du til fulde, og succesfuldt løser du dine opgaver. Din grundighed kombineret med din talforståelse gør dig til et stort aktivt – uanset om det drejer sig om hands on opgaveløsning eller økonomisk rådgivning. Du sætter handling bag dine ord, og med din løsningsorienterede approach bidrager du proaktivt til at udfordre det bestående med respekt for historien.

I tråd med virksomhedskulturen får du et stort ansvar fra dag ét, hvilket du trives med, da du er selvstændig og altid kommer i mål med dine opgaver inden for aftalt tid. Du er udadvendt og opmærksom på dine omgivelser, og du er altid klar på at give en hjælpende hånd med, når dine kollegaer har brug for dine kompetencer – også tværorganisatorisk.

Virksomheden forestiller sig, at du har erfaring fra en lignende stilling som eksempelvis revisor eller Controller. Vigtigst er, at du har beskæftiget dig med beslægtede finans- og økonomiopgaver, så du hurtigt kan udfylde rollen. Virksomheden anvender Microsoft Dynamics NAV, hvorfor det vil være at foretrække, hvis du har kendskab til systemet eller et tilsvarende. Kendskab til bygge- og anlægsbranchen er et plus.

Kvalitetsbevidst virksomhed

Virksomheden er en større virksomhed, der beskæftiger et stort antal medarbejdere. Med sin lange og flotte historie har virksomheden kæmpet sig til en stærk markedsposition, som den med tilføjelsen af dig skal blive ved med at have.

Fra direktion og ledelse er der stort fokus på at skabe motiverende rammer, hvilket over tid har skabt stort engagement blandt medarbejderne. Den enkelte får et stort ansvar og dermed mulighed for at præge sin egen stilling.

Interesseret?

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte nedenstående konsulent. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

For at komme i betragtning til dette job, skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Sommerferie

På grund af sommerferie gør vi opmærksom på, at det kan være vanskeligt at komme i kontakt med headhunter, Rolf Østergaard der varetager rekrutteringen.

Det skal dog ikke holde dig fra at søge jobbet, og løbende vil det være muligt at komme i dialog med os, hvis du har spørgsmål til jobopslaget.

Samtaler vil først blive afholdt efter sommerferien, hvor vi er tilbage med næsten fuld bemanding fra den 3. august 2020.

Rigtig god sommer.

Vil du høre mere om jobbet?

Spørgsmål til jobbet kontakt os gerne

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte den ansvarlige headhunter.

HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.
Rolf Østergaard

Rolf Østergaard

Headhunter

Gennem mere end 20 års erfaring med salg har Rolf opbygget et solidt kendskab til og netværk i forskellige brancher. Han har derigennem styrket sin værdifulde evne til at skabe tillid og personlige relationer, så kunderne oplever, at de kan få hjælp til at løse deres problemstillinger.

Rolf har et mål – et mål om altid at gøre tingene bedre end dagen før. Det gælder ikke bare personligt, men for hele holdet.

Som person er Rolf særligt kendetegnet ved sit engagement, sin professionalisme og ikke mindst sin ansvarlighed.