CFO med ansvar for shared services

furnipart A/S - Midtjylland
Er du en holdspiller, og vil du have det overordnede ansvar for økonomistyring og regnskaber hos en dansk designvirksomhed? Så har du mulighed for at sætte dit aftryk på resultaterne hos furnipart som deres nye CFO. Du lander i en betroet og central rolle som en del af direktionen og med et ben i bestyrelsesarbejdet.

Greb i højeste kvalitet

furnipart er en dansk designvirksomhed, der siden 1977 har designet og produceret greb af højeste kvalitet. Virksomheden samarbejder med internationalt anerkendte designere om nye kollektioner, som pryder skuffer, skabe og møbler i mere end 60 lande.

Direktionen i furnipart ønsker at blive endnu bedre til at spille hinanden gode og sparker derfor bolden over til en ny CFO, som skal være med til at realisere dette ønske. Det gør du med dit store økonomiske know-how og som tæt sparringspartner og wingman for CEO.

Som CFO får du bl.a. følgende ansvarsområder:

  • Overordnet ansvar for økonomistyring og rapportering, herunder løbende analyser, optimering og opfølgning på P&L samt KPI’er
  • Udarbejde forecasts, regnskaber og budgetter
  • Customer support, herunder kundeservice, ordreflow og processer
  • IT – fastholde og udvikle furniparts fokus på digitalisering omkring systemer og processer
  • Kontaktperson til bank, revisor, IT og samarbejdspartnere mv.

Du bliver en del af direktionen, som består af virksomhedens CEO, COO og Director for Sales & Marketing. I jobbet vil du opleve frie tøjler til at disponere på virksomhedens vegne – i tæt dialog med CEO, Rasmus Byriel, som du også refererer til. Du får ledelsen af to medarbejdere i økonomiafdelingen og fire medarbejdere i Customer Support.

Holdspiller og strateg med afslutningsevner af fineste karat

Du er en tal-ekvilibrist, kender til alle økonomiske discipliner og ved, hvordan de skal tackles. Det er viden og kompetencer, du har oparbejdet gennem tunge roller inden for økonomiopgaver, hvorfra du har erfaring med at være på og drive egne projekter. Selvom du er engageret og har hovedet dybt begravet i tal, processer, IT eller strategi, har du altid øje for dine omgivelser og kollegaer. Med andre ord; du forstår værdien af at spille hinanden gode.

Dine afslutningsevner slår sjældent fejl med den resultatorienterede og ambitiøse tilgang, som du lægger for dagen. Du evner at bevare overblikket i den løbende rapportering og forankring af furniparts økonomiske værktøjer samtidig med, at du har øje for strategien og kommunikerer den klart ud til organisationen. Dine stærke kommunikationsevner kommer dig også til gavn i den centrale rolle som sparringspartner for ledergruppen og din deltagelse i bestyrelsesarbejde.

Din kontaktflade bliver stor, og derfor forventes det, at du kan dansk og engelsk på højt niveau – og gerne tysk på et fornuftigt niveau. Hvad angår IT, er du superbruger af gængse ERP-systemer (gerne AX), 365-platformen og BI (Jet+Power-BI). Formentlig har du en højere videregående uddannelse som cand.merc.aud, cand.oecon, HD-R eller tilsvarende.

Mandat til at undersøge og udfordre

furnipart er en dansk designvirksomhed, men har ikke kun rødder i dansk design. Virksomheden har en international profil og samarbejder med både danske og udenlandske designere. Du bliver en del af en virksomhed, som undersøger, er nysgerrige og ikke er bange for at udfordre det bestående. Man rykker gerne grænserne for, hvad man plejer at gøre og skeler ikke til, hvad tendenserne siger – men skaber dem.

Som ny CFO lander du i en virksomhed, hvor 35 medarbejdere har deres daglige gang – og med en pæn lang anciennitet. ”Ordentlighed”, ”fairness”, og ”fagligt højt niveau” er blandt andet nogle af de værdier, der tegner de interne streger hos furnipart og leves ud blandt kollegaer og samarbejdspartnere. Du kan blive klogere på furnipart på deres hjemmeside, Facebook, LinkedIn, Instagram og Pinterest.

Interesseret?

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte nedenstående konsulent. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

For at komme i betragtning til dette job, skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Vil du høre mere om jobbet?

Spørgsmål til jobbet kontakt os gerne

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte den ansvarlige headhunter.

HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.
Christian Jonsbak Uttrup

Christian Jonsbak Uttrup

Headhunter, CEO & Founder

Vores engagerede administrerende direktør samt salgsansvarlige, Christian, har arbejdet med afsætning både i Danmark og internationalt. Hans brede erfaring inden for afsætning og ledelse i alle led af organisationen, stammer fra mange år i tekstilbranchen. De sidste 9 år har han arbejdet målrettet med rekruttering.

Reel, tillidsvækkende og grundig var nogle af ordene, som Christian fik med på vejen af sine partnere.

Marlie Hede

Marlie Hede

Headhunter & Co-owner

Med mange års ledelseserfaring, blandt andet som direktør i tekstilbranchen, og som selvstændig inden for virksomheds- og karriererådgivning, har Marlie opbygget et stort netværk. Kombineret med en bred uddannelsesmæssig baggrund, er Marlie skarp på analyse af virksomheder og deres behov, og da hun samtidigt er en sand menneskekender, som bruger sin intuition er grundlaget for stærke resultater sikret.

Marlie brænder for optimering og udvikling af virksomheder og mennesker i deres karriereliv. Med sin ambitiøse tilgang til at skabe værdi og resultater, bidrager Marlie med stærke faglige kompetencer og en vindende personlighed til gavn for hele holdet.