CCO med fingeren på den digitale puls

POMPdeLUX - Midtjylland
Har du fingeren solidt placeret på pulsen, når det kommer til digitalt købmandskab? Og vil du have ansvar for vækstrejsen i en succesrig virksomhed, hvor passion går hånd i hånd med stilrent skandinavisk design i høj kvalitet? Så er du måske POMPdeLUX’s nye CCO.

Ægte kvalitet og store vækstambitioner  

Man kommer ikke uden om ordet kvalitet, når man skal beskrive POMPdeLUX. Det populære brand er dedikeret til at producere børnetøj designet fra bunden, hvor du kun behøver at handle ét sted for at få en komplet, gennemført kvalitetsgarderobe til dit barn.  

Med et skarpt fokus på online markedsføring og et direkte mål om vækst søger POMPdeLUX en skarp, digital købmand, der kan løfte opgaven med at fange næste generation af forældre. Hvis det er dig, vi leder efter, får du ansvaret for at udarbejde og eksekvere den kommercielle strategi, der skal få POMPdeLUX brandet og social-shopping konceptet endnu længere ud over rampen. Mere konkret kan du se frem til:          

  • Ansvaret for væksten af social shopping-koncept på de otte eksisterende markeder og sikre en værdifuld kunderejse i alle touchpoints
  • Udvikling og management af salgs- og markedsføringsafdelingen
  • Udvikling af strategien for øget digital tilstedeværelse på sociale medier med fokus på storytelling og CSR-relateret-content 
  • Et tæt samarbejde med eksterne, digitale bureauer med ansvar for den bedste udnyttelse af spend
  • Udarbejdelse af salgs- og markedsføringsbudgetter herunder budgetopfølgning og rapportering
  • Optimering og nytænkning i forhold til rekruttering af social shopping konsulenter
  • Aktiv deltagelse på salgsmøder og internationale events

Du får base på virksomhedsdomicilet i Søften, og du refererer til CEO Marianne Hoffmann Dyrbøl.

Digital købmand og motiverende leder

Vi er på udkig efter en CCO med et højt salgsdrive og en naturlig nysgerrighed på den nyeste viden inden for online salg og markedsføring, der ser mulighederne i virksomhedens koncept og produkter – og kan omsætte det til innovative tiltag, der giver genklang på bundlinjen. Hvis du kan sætte flueben ved det – og hvis dit CV afslører ledelseserfaring og dokumenterbare resultater inden for salg og marketing – så er det helt sikkert dig, vi søger.

Dine ambitioner er store, og du lykkes med at indfri dem på grund af din analytiske tilgang, din driftsforståelse og dit digitale mindset. Din ledelsesstil er empatisk og motiverende, og du forstår vigtigheden i at inddrage dine medarbejdere. Derfor får du dig hurtigt etableret som en tillidsfuld og resultatorienteret leder og et naturligt forbillede, når det kommer til det rette vækstmindset.  

Din uddannelsesbaggrund er mindre relevant end dit kendskab til branchen og dine evner indenfor online salg og markedsføring. Det forventes, at du jonglerer ubesværet med engelske gloser, og det er et plus, hvis du kan begå dig på tysk, norsk og svensk.

En ambitiøs og socialt ansvarlig arbejdsplads

POMPdeLUX blev grundlagt i 2006, og lige siden har virksomheden haft et unikt fokus på at producere kvalitetsbørnetøj i stilrent design, der kan gå i arv fra barn til barn. Produkterne sælges via social shopping og gennem et skønt community af freelance konsulenter.

Hos POMPdeLUX er CSR i højsædet, og som den nye CCO bliver du en del af et brand, der gør alt, de kan, for handle socialt ansvarligt – uanset om det gælder miljø eller produktions- og arbejdsforhold. Medarbejderne er – med rette – stolte af den kompromisløse kvalitet og det skønne univers, og derfor hersker en udpræget ”vi-kultur”, hvor man spiller hinanden bedre og skaber succeserne i fællesskab.  

POMPdeLUX har 70 dedikerede medarbejdere. Herudover er der cirka 300 freelance Shopping Advisors i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Holland, Tyskland, Schweiz og Østrig.  

Læs mere om virksomheden på deres hjemmeside, LinkedIn, Facebook og Instagram.

Interesseret?

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte nedenstående konsulent. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

For at komme i betragtning til dette job skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Her kan du uploade dit CV samt beskrive din motivation for at ansøge. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Vil du høre mere om jobbet?

Spørgsmål til jobbet kontakt os gerne

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte den ansvarlige headhunter.

HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.
Christian Jonsbak Uttrup

Christian Jonsbak Uttrup

Headhunter & Partner

Christian har arbejdet med afsætning både i Danmark og internationalt. Hans brede erfaring inden for afsætning og ledelse i alle led af organisationen stammer fra mange år i tekstilbranchen. De sidste 10 år har han arbejdet målrettet med rekruttering indenfor et bredt spektrum af brancher. Reel, tillidsvækkende og grundig var nogle af ordene, som Christian fik med på vejen af sine partnere.

Læs mere Læs mindre
Marlie Hede

Marlie Hede

Headhunter & Partner

Med mange års ledelseserfaring, blandt andet som direktør i tekstilbranchen, og som selvstændig inden for virksomheds- og karriererådgivning, har Marlie opbygget et stort netværk. Kombineret med en bred uddannelsesmæssig baggrund, er Marlie skarp på analyse af virksomheder og deres behov, og da hun samtidigt er en sand menneskekender, som bruger sin intuition er grundlaget for stærke resultater sikret. Marlie brænder for optimering og udvikling af virksomheder og mennesker i deres karriereliv. Med sin ambitiøse tilgang til at skabe værdi og resultater bidrager Marlie med stærke faglige kompetencer og en vindende personlighed til gavn for hele holdet.

Læs mere Læs mindre