Category Manager med CAPEX-erfaring

Daka Danmark A/S - Midtjylland
Har du mod på selvstændigt at styre større CAPEX-projekter? For Daka Denmark i Hedensted søger vi en Category Manager med teknisk indsigt og interesse samt gode samarbejdsevner. Er det dig, vi leder efter?

Førende virksomhed med fokus på det grønne kredsløb

Daka Denmark A/S er en af Danmarks største genanvendelsesvirksomheder, der producerer kvalitetsingredienser til eksempelvis fødevarer, dyrefoder samt energi- og landbrugssektoren. Produkterne fremstilles af animalske biprodukter og organiske restprodukter.

Til virksomhedens strategiske indkøbsafdeling i Hedensted søger Daka nu en Category Manager. I den nyoprettede stilling bliver dine vigtigste ansvarsområder at lede CAPEX-projekter. Det kunne være udvidelsen af et renseanlæg, udskiftning af en gaskedel eller investeringen i en ny vaskemaskine til en af fabrikkerne. Der er således tale om projekter i alle størrelser, hvor du bliver involveret i alle Dakas fire forretningsområder.

Som Category Manager bliver dine fornemmeste opgaver bl.a. at:

  • Supportere ved vurdering, prioritering og eksekvering af indkøbsopgaver, som nævnt primært på CAPEX-projekter
  • Bidrage til, at Daka har rammerne til at forhandle de rette indkøbsbetingelser, herunder pris, kvalitet og tid
  • Deltage i og bidrage til statusmøder – internt i teamet og på fabrikkerne samt ved eksterne samarbejdsrelationer – hvor du står i spidsen for procurement-delen af projekterne
  • Udføre leverandøranalyser, -evaluering og -udvikling.

Du bliver en del af et team på fire personer og får reference til Head of Strategic Procurement, Henrik Persen. Du får en meget bred kontaktflade, og du kan se frem til en del rejsedage, når du i forbindelse med større projekter besøger de forskellige fabrikker i Danmark.

Udtalelse fra Rikke Krogh, Category Buyer, Strategisk Indkøb: ”Jeg har været ansat i strategisk indkøb i godt seks år nu, og vi har et rigtigt godt team. Vi er en afdeling, hvor der er plads til udvikling, hvor man kan være sig selv, og hvor forslag og ideer bliver hørt, snakket igennem og brugt i det omfang, det giver mening”

Resultatorienteret indkøber med CAPEX-erfaring

Du kommer med minimum fire års erfaring med indkøb og CAPEX i en produktionsvirksomhed fra det mekaniske segment. Det har trænet dig i at håndtere større indkøbsprojekter og gør dig i stand til at sætte dig ind i de komplekse tekniske problemstillinger, som Dakas fabriksenheder står overfor i dagligdagen.

Som er person er du den helt rette blanding af relationsopbyggende, resultatorienteret og beslutningsparat, hvilket gør dig til en dygtig forhandler, der hjemmevant skaber gode aftaler til gavn for hele Daka.

Uddannelsesmæssigt har du formegentlig en professionsbachelor indenfor Purchasing Management, en HD i Global Logistics & Supply Chain Management eller lignende. Måske har du et eller flere forhandlings- eller projektledelseskurser på CV’et.

Du kan kommunikere med kolleger på alle organisatoriske niveauer og behersker engelsk i både skrift og tale. Derudover er du superbruger af Office-pakken – særligt Excel.

En attraktiv arbejdsplads med gensidig tillid

Som medarbejder hos Daka bliver du en del af en bæredygtig fremtid og får mulighed for at gøre en forskel hver dag på job. Intet går til spilde, alt kan bruges – det er Dakas filosofi, og fra dette udgangspunkt søger virksomheden konstant at værdifor­ædle produkter og finde nye anvendelser højere i bioøkonomipyramiden. 

Daka Denmark A/S er en del af den internationale SARIA-koncern. Virksomheden har fire forretningsområder: Daka Sarval A/S, Daka SecAnim A/S, Daka ecoMotion A/S og Daka ReFood A/S. Derudover hører datterselskabet Konvex AB, Sverige under Daka Denmark A/S.

Medarbejderstaben tæller ca. 300 ansatte spredt over otte lokationer, heraf ca. 85 medarbejdere på kontoret i Hedensted. Virksomhedskulturen er præget af engagement og gensidig tillid, som udmønter sig i en åben, ligeværdig og uformel kommunikation. Den høje anciennitet blandt medarbejderne vidner ligeledes om en høj trivsel.

Læs mere på virksomhedens hjemmeside samt LinkedIn.

Interesseret?

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte nedenstående konsulent. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

For at komme i betragtning til dette job, skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Vil du høre mere om jobbet?

Spørgsmål til jobbet kontakt os gerne

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte den ansvarlige headhunter.

HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.
Marlie Hede

Marlie Hede

Headhunter & Co-owner

Med mange års ledelseserfaring, blandt andet som direktør i tekstilbranchen, og som selvstændig inden for virksomheds- og karriererådgivning, har Marlie opbygget et stort netværk. Kombineret med en bred uddannelsesmæssig baggrund, er Marlie skarp på analyse af virksomheder og deres behov, og da hun samtidigt er en sand menneskekender, som bruger sin intuition er grundlaget for stærke resultater sikret.

Marlie brænder for optimering og udvikling af virksomheder og mennesker i deres karriereliv. Med sin ambitiøse tilgang til at skabe værdi og resultater, bidrager Marlie med stærke faglige kompetencer og en vindende personlighed til gavn for hele holdet.

Peter Bang Fasting Bauer

Peter Bang Fasting Bauer

Headhunter & Founder

Det er ikke tilfældigt, at vi har udnævnt Peter til kvalitetschef. Kvaliteten af de forløb, vi gennemfører, skal konstant være i fokus for HumanTrust. Med Peter som anfører, er vi sikre på, at missionen bliver fuldført.

Peters erhvervserfaring spænder bredt inden for salg, afsætning og ledelsesudvikling, hvor han gennem 12 år har arbejdet målrettet med rekruttering- og headhunteropgaver. Han vil derfor primært stå for de virksomheder, der søger kandidater til tekniske områder, økonomi, fagspecialister, samt salg & afsætning.

De andre partnere ser Peter som en yderst struktureret person, der sætter mål – og når dem!