Business Controller med forretningsmæssig indsigt og internationalt udsyn

Uponor - Brøndby
Kan du sikre en korrekt økonomisk rapportering og udførlige forretningsanalyser og trives du i en bred rolle, hvor du selv har stor indflydelse på din hverdag og samarbejder med kolleger på tværs af landegrænser? Så læs mere om stillingen som Business Controller hos Uponor her.

Uponor vil udnytte vandets muligheder for at bevare vor planet og skabe en bedre fremtid

Den næste generation har også ret til rent vand. Det er ambitionen hos Uponor, som udvikler højkvalitets VVS-systemløsninger til professionel installation samt skræddersyede løsninger til VVS-installatører, entreprenører, rådgivere og bygherrer. Som den nye Business Controller kommer du til at supportere Uponor Building Solutions danske afdeling og Uponors BLDs finansfunktion i Frankfurt.

Din fornemmeste opgave bliver at sikre en korrekt økonomisk rapportering og en gennemsigtig støttende struktur. Det gør du ved hjælp af udførlige analyser og evalueringer af salgstallene samt anbefalinger om eventuelle nødvendige tilretninger.

Mere konkret får du følgende arbejdsopgaver og ansvarsområder:

  • Udarbejde analyser på kunder og produkter, der supporterer den kommercielle agenda
  • Løbende rapporteringer, budgetopfølgninger, månedslukninger og årsregnskab samt udarbejde forecast mv.
  • Være det daglige bindeled mellem Group finansafdeling i Finland – samt deltage i projekt- og analysearbejde i samarbejde med BLDs finansfunktion i Frankfurt
  • Koordinere og samarbejde med Uponors regnskabsafdelinger vedrørende økonomiske og regnskabsmæssige forespørgsler
  • Være Business Partner for den lokale salgsorganisation herunder assistere salgsafdelingen med at indsamle, analysere og præsentere information om prissætning og dækningsbidrag af produkterne kontra konkurrenternes
  • Overvåge datakvalitet og opsætning i virksomhedens ERP- og BI-databaser og igangsætte systemforbindelser fra andre afdelinger, herunder følge kreditgrænser og risk review

Du får base på kontoret i Brøndby, hvor BLDs danske salgs- og marketingafdeling holder til. Du kan se frem til at blive en del af den lokale ledergruppe og får reference til adm. direktør Lars Rieck.

Akademisk og hands-on profil

Vi er på udkig efter dig, der både evner at sætte din akademiske værktøjskasse i spil og samtidig kan være hands-on og tage ejerskab på opgaven. Du er ikke bange for selv at forme din rolle – tværtimod motiverer det dig. Du kommer nemlig med gode analytiske evner, en stor forretningsforståelse og en proaktiv attitude, som tilsammen resulterer i både vilje og evne til at skaffe resultater.

Baggrundsmæssige har du formentlig en cand.merc./aud. samt erfaring med business controlling i en større international virksomhed med en salgsorganisation. Det har gjort, at du i dag er stærk i kunde- og forretningsvendte opgaver og har gode kommunikative evner på både dansk og engelsk.

IT-mæssigt er det vigtigt, at du er stærk i Office-pakken (særligt Excel) og har et indgående kendskab til Oracle (eller lignende ERP-system) samt BI-løsninger.

100 år med bæredygtigt fokus

Bæredygtighed har været en vital del af Uponors bestræbelser gennem mange år. Faktisk kunne Uponor i 2018 fejre 100-års jubilæum. Virksomheden har etableret sig som en af de førende deltagere i arbejdet med at skabe en bæredygtig forretning og løsninger til gavn for hele værdikæden i byggeriet. Det har ført til, at virksomhedens systemløsninger til VVS-branchen kontinuerligt sætter nye standarder i branchen.

Uponor har i dag ca. 80 ansatte i Danmark fordelt på divisionerne Building Solutions og INFRA, hvoraf 25 er ansat ved BLD (VVS) og har omkring 4300 medarbejdere internationalt fordelt i 30 lande. Nettoomsætningen på ca. 1,3 milliard € vidner om den sunde vækst, som Uponor oplever. Virksomhedskulturen er kendetegnet ved høj trivsel og lang anciennitet blandt medarbejderne. Det skal være sjovt at gå på job, og det er vigtigt internt i organisationen, at man spiller hinanden gode.

Læs mere om virksomheden på hjemmesiden og LinkedIn.

Interesseret?

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

For at komme i betragtning til dette job skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Her kan du uploade dit CV samt beskrive din motivation for at ansøge. Alle materialer behandles fortroligt, og vi følger gældende GDPR-regler. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Søg jobbet

Spørgsmål til jobbet kontakt os gerne

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os.
Steen Klindt Ejlertsen

Steen Klindt Ejlertsen

CEO & Partner

Fra sin erfaring fra nationale og internationale virksomheder har vores adm. direktør, Steen, opnået stor ledelses- og forretningsmæssig erfaring. Med en både teoretisk og praktisk erfaring i bagagen har han stærke kompetencer indenfor udvikling af organisationer og i særdeleshed i forhold til personale. Igennem sin erhvervskarriere har Steen opbygget et stærkt og solidt netværk på tværs af brancher – især indenfor salg, produktion og reklame. Steens personlige engagement, kommunikative egenskaber og gode humør gør ham til en naturlig del af teamet her hos HumanTrust A/S.

Læs mere Læs mindre