Bogholder/regnskabsansvarlig

H2O Sportswear A/S - Midtjylland
Motiveres du af en hverdag med økonomi, som består af en kombination af velkendte og planlagte opgaver samt adhoc projekter? Kunne du tænke dig at blive en del af den internationale, succesfulde lifestyle/modevirksomhed i hjertet af Aarhus? Så kunne stillingen som bogholder/regnskabsansvarlig hos H2O Sportswear A/S måske være noget for dig?  

Dansk lifestyle/modevirksomhed med mangeårig historie   

H2O Sportswear A/S er en dansk lifestyle/modevirksomhed, som blev etableret i 1982 af Jens Knud Lind. Lige siden har virksomheden udviklet sig i stor grad til i dag at være et anerkendt brand i sports og lifestyle segmentet. Som regnskabsansvarlig får du ansvar for regnskab og bogholderi. Du skal derfor være omstillingsparat og være klar på at få nye opgaver på skrivebordet.  

Du får blandt andet følgende arbejdsopgaver og ansvarsområder:  

  • Det fulde ansvar for regnskab og bogføring. 

  • Kontakt til banker, revisorer, forsikringer, Virk, Skat etc.  

  • Ansvar for kontering, betalinger, afstemninger og opfølgning på debitorer.   

  • Udarbejde og opretholde medarbejderkontrakter. 

  • Sparring med direktionen omkring økonomiske beslutninger. 

Som bogholder/regnskabsansvarlig bliver du en del af hele økonomiprocessen, og får din daglige gang på virksomhedens domicil, der er attraktivt beliggende i Aarhus. I stillingen får du reference til virksomhedens direktion Mikkel Christensen/Christian Trads Hansen.  

Erfaring med bogholderi og økonomi 

For at lykkedes i jobbet er det vigtigt, at du som person er omgængelig, teamorienteret og god til at kommunikere bredt i en organisation, da du får en bred kontaktflade. Du har gennemslagskraft og en konstruktiv tilgang til dine opgaver. I virksomheden er der ofte fart på, og derfor er det vigtigt, at du evner at holde hovedet koldt i pressede situationer og at du kan have flere bolde i luften.  

Din arbejdsstil er kendetegnet ved at være fokuseret, analytisk, struktureret og løsningsorienteret – hvilket er med til at sikre kvalitet og fremdrift i dine opgaver inden for regnskab. Din faglige tyngde kombineret med dit drive og din forretningsforståelse betyder, at du finder løsninger og kan optimere økonomi-processen i virksomheden.  

Du har en baggrund indenfor bogholderi eller erfaring med økonomifunktionen fra tilsvarende forretningsgang. Har du også tidligere været i en stilling indenfor tekstil og modebranchen i en virksomhed, der har arbejdet med agenter og distribution indenfor og udenfor EU, vil dette være en fordel. Du har derudover solid erfaring med IT. 

Kendetegnende skandinavisk design 

H2O Sportswear A/S blev grundlagt med den idé om at producere sportstøj i en enestående bomuldskvalitet, som samtidig har en ekstrem høj grad af funktionalitet og holdbarhed. Med afsæt i klassisk skandinavisk design udviklede H2O Sportswear sit helt eget kendetegnende farverige design med striber, en unik pasform og nyskabende designs. Virksomheden ser hele tiden vigtigheden i at udvikle sig og kvalitet er en vigtig faktor i deres designs hvilket ses tydeligt i deres forskellige kollektioner.  

Du kan læse mere om virksomheden på deres hjemmeside, Facebook og LinkedIn.  

Interesseret?

For at komme i betragtning til dette job skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Her kan du uploade dit CV samt beskrive din motivation for at ansøge. Vi glæder os til at høre fra dig.

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte vores Headhunter, Claus Hein Ruggaard. 

Vil du høre mere om jobbet?

Spørgsmål til jobbet kontakt os gerne

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte den ansvarlige headhunter.

HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.
Claus Hein Ruggaard

Claus Hein Ruggaard

Headhunter

Claus Ruggard har mange års erfaring med udvikling af organisationer. Som selvstændig i mange år har han i den grad fået medarbejdere til at arbejde sammen ved at skabe selvindsigt for den enkelte. Denne selvindsigt bruger han i sit arbejde som Headhunter, hvor han ved at lytte får både virksomhed og medarbejdere til at skabe en fælles forståelse.

Claus ved om nogen, hvordan kommunikation kan gøre den afgørende forskel i en rekruttering, og hans stille og lyttende facon gør Claus til en værdsat kollega.

Læs mere Læs mindre