Afdelingsleder

Super Dæk Service A/S - Åbyhøj
Har du benzin i blodet og en forkærlighed for forretningsudvikling, personaleledelse og salg? Motiveres du af forventninger til dit virke, og kan du sætte taktikken, som får maskinrummet til at gå den ekstra mil? Så bør du se nærmere på denne spændende lederstilling hos en af landets største dæk- og autoværkstedskæder…

Kundeorienteret dæk- og autoværksted

Super Dæk Service A/S (SDS) er et landsdækkende auto- og dækværksted, der løser opgaver inden for både mekaniske reparationer og dæk til landbrug, last- og personvogne. Som Formel 1-feltets dygtigste chauffør skal du være med til at indfri afdelingens strategiske ambitioner og vækstpotentiale.

Som afdelingsleder får du følgende ansvarsområder:

  • Personaleansvar for afdelingens i dag 8 personer
  • Overordnet ansvar for kontinuerlig udvikling og effektivisering af afdelingen
  • Udøve lokalt salgsarbejde og sambesøg med sælger til større kunder i området
  • Ansvarlig for udviklingen af den daglige driftsøkonomi, omsætning, profitabilitet og kundetilfredshed
  • Deltagelse i afdelingsledermøder og løbende dialog med regionschefen

Din racer bliver SDS-afdelingen i Åbyhøj, som tæller 8 mand. Din nærmeste leder er regionschef, Claus Ottesen. I samarbejde med ham og regionens andre afdelingsledere skal du bidrage til brandets udvikling.

Forretningsudvikling og mandskabspleje er dit kald

SDS-afdelingen i Åbyhøj deltager som pilotafdeling i nogle af koncernens større strategiske udviklingsprojekter. Det harmonerer med din forståelse for forretningsudvikling og dit resultatorienterede fokus, som du får brug for i stillingen, hvor du ikke bare skal fastholde markedspositionen. Du skal også videreudvikle den med nye initiativer, der generer overskud og øger kundetilfredsheden.

Hvad end der er tale om nye forretningsinitiativer eller dit personale, er du altid open-minded. Det gør dig relationsskabende, og da du tilmed er beslutningsfast og ikke er bange for at træffe beslutninger, fremstår du som en stærk og empatisk leder, der samler teamet. Ledelsesdisciplinen mestrer du, og du er hurtig til at danne dig et overblik over, hvordan du får det bedste frem i den enkelte medarbejder og i teamet som enhed. Det gør dig tillidsfuld og tillidsskabende.

For at blive en succes i stillingen er det essentielt med interesse for forretningsområdet og erfaring fra et lignende job i autobranchen. Hos et større bilhus eller en større autokæde har du tidligere haft et stort ledelsesansvar, og du kan dokumentere resultater af, hvordan du har løftet og udviklet forretningen samt personalet. Du behersker gængse IT-systemer og har kendskab til AX2012, som virksomheden anvender eller et lignende ERP-system. Lederkurser og projektorienteret indsigt vil være store plusser at kunne fremvise.

Hele Danmarks autoværksted og dækcenter

Super Dæk Service er hele Danmarks autoværksted og dækcenter. Med mere end 63 afdelinger fordelt over hele landet er virksomheden en af Danmarks største dæk- og autoværkstedskæder. Som værksted og dækcenter betjener virksomheden private, virksomheder, industrien og landbruget.

En ting, som gør Super Dæk Service til en stærk markedsaktør, er virksomhedens forretningsfokus og kundeorientering. Kombinationen af de to ting samt medarbejdernes høje engagement sørger for, at kunderne altid er sikret service og løsninger af højeste karakter. Læs mere om virksomheden på deres hjemmeside, LinkedIn, Facebook og Instagram.

Interesseret?

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte nedenstående konsulent. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

For at komme i betragtning til dette job, skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Vil du høre mere om jobbet?

Spørgsmål til jobbet kontakt os gerne

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte den ansvarlige headhunter.

HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.
Steen Ejlertsen

Steen Ejlertsen

Headhunter & Co-owner

Fra sin erfaring fra nationale og internationale virksomheder, har Steen opnået stor ledelses- og forretningsmæssig erfaring. Med en både teoretisk og praktisk erfaring i bagagen, har Steen stærke kompetencer indenfor udvikling af organisationer og i særdeleshed i forhold til personale.

Igennem sin erhvervskarriere har Steen opbygget et stærkt og solidt netværk på tværs af brancher – især indenfor salg, produktion og reklame.

Steens personlige engagement, kommunikative egenskaber og gode humør, gør ham til en naturlig del af teamet her hos HumanTrust A/S.