Adm. direktør

River Online Group ApS - Sydjylland
Har du en kommerciel schweizerkniv med skarpe blade indenfor udvikling og internationalisering? Kan du håndtere den på øverste ledelsesniveau hos et sammentømret marketingbureau, som anfører for at videreudvikle en ambitiøs vækst case på det internationale marked? Så er denne executive stilling måske dit næste karrierestep?

Stærk markedsposition med stort vækstpotentiale

River Online er et online marketingbureau, der blev skabt i 2012 med målet om at flytte grænserne for online marketing ved at opfinde nye og bedre måder at gøre tingene på. Det blev afsættet for en imponerende vækst uden brug af eksterne midler og med stærkt fokus på samtidig at kunne tjene penge.

Få år efter River Onlines stiftelse nåede medarbejdertallet op på 40. Ejerne så herefter vækstpotentialet i at lægge flere ressourcer i udvikling – og ikke i et stigende antal medarbejdere. Med samme antal medarbejdere er det således lykkedes River Online at etablere en stærk udviklingsafdeling, der udvikler værktøjer og systemer, og som i dag optimerer, digitaliserer og automatiserer forretningen og skaber værdi for kunderne.

Netop disse systemer og digitale værktøjer giver River Online klare fordele, og derfor er de nu klar til at træde speederen helt i bund. Det sker blandt andet med afsæt i en 7 års strategi, som viser stort potentiale udenfor Danmark. Målet er ikke at blive den største – men den bedste aktør – som gør sig gældende på flere markeder.

Samtidig ønsker stifter og majoritetsejer, Jesper Riber at skifte direktørstolen ud med en rolle som bestyrelsesformand. Det frigiver en plads til en adm. direktør, der har stor international erfaring.

Stillingen er for dig, der kommer med en stærk kommerciel ledelsesprofil. Igennem innovative strategier og go-to marked planer skal du indfri potentialet og vækstmålene for River Online Group og datterselskaber. Er det en opgave, du har evnerne til at løfte samtidig med, at du får ejere, board, ledelse og medarbejdere med på rejsen, vil du med afsæt i strategien stå i spidsen for en virksomhed med meget ambitiøse vækstmål.

Som adm. direktør får du bl.a. følgende ansvarsområder:

  • Det komplette ansvar for virksomhedens drift, inkl. top- og bundlinje 
  • Overordnet ledelse af River Online Group, herunder ledelse af ledergruppen og sikre at denne efterlever virksomhedens strategi
  • Sikre fortsat ekspansion, bl.a. ved at stifte og drive nye selskaber internationalt
  • Sikre fortsat udvikling af forretningen, ydelser, løsninger, organisationen og medarbejdere
  • Indfri vækstmålene for River Online Group

Din base bliver på River Onlines domicil i Kolding, og du refererer til bestyrelsesformand, Jesper Riber. Du skal forvente årlig rejseaktivitet på ca. 100 dage.

Relationsskabende leder, der sætter udvikling i centrum

Som overordnet ansvarlig for den daglige drift forventes det, at du er en dygtig taktiker, som har det forkromede overblik over aktuelle og fremtidige actions. Med dine kommercielle kompetencer identificerer du, hvor der skal sættes ind, og dine medarbejdere oplever hurtigt at udvikle sig under dit hands-on lederskab.

Du er vant til at arbejde med strategier og har god sans for at træffe de vigtige beslutninger på de rigtige tidspunkter. Dit sæde i kontroltårnet bliver dog aldrig varmt, da du aktivt arbejder med en høj eksekverings- og implementereringsevne og altid står til rådighed for dine medarbejdere. Dermed etablerer du dig som en nærværende leder, der ikke går på kompromis med en høj grad af trivsel og effektivitet.

Du tænker instinktivt udvikling i alle led af forretningen. Den tilgang lykkes du med ved at dykke ned i produkt- og servicepaletten, markedsforhold, konkurrentsituationen og strategien, hvorfra du udarbejder de første konkrete go-to marked planer.

Din uddannelse er ikke vigtig. Det er dine skabte resultater og tidligere succeser derimod. Har du samtidig arbejdet med internationalisering og kan sætte flueben ved forretningsudvikling, er du godt på vej ind under huden på River Online.

Du skal vide noget om online marketing, SEO, Google Ads og Facebook annoncering. Ikke nødvendigvis til bunds, men du skal vide, hvad det er. Samtidig har du tilstrækkelig erfaring med udvikling af systemer og ved, hvad det betyder, når vi siger ”C#, PHP, Javascript”, osv. Det kræver ikke, at du kan kode, men du ved, hvilket sprog udviklerne taler. Du kan dansk, engelsk og gerne tysk.

Stærkt sammenhold på vej mod nye markeder

River Online drives med egen udviklingsafdeling, hvor automatisering, digitalisering og distruption er i fokus. I 2021 lancerer virksomheden et nyt selskab, som arbejder med automatiseret online marketing. Det betyder, at River Online i 2021 går på markedet med et nyt produkt.

Automatisering er en vigtig brik i den fremtidige strategi, hvor River Online skal åbne afdelinger i flere lande. Strategien kan udelukkende lade sig gøre ved samtidig at fokusere på udvikling, sikre og optimere interne systemer og en fortsat optimering af algoritmer, AI og driftsforretningerne. Som ny direktør har du mulighed for at ændre eller tilføre til planen, hvilket skal godkendes af bestyrelsen.

Kulturen er resultatorienteret. River Online er en ung virksomhed, og det kan mærkes. Åbenhed tegner stregerne på et kontor, hvor alle snakker med alle. Ånden er positiv og hjælpsom. Denne kultur bærer især præg af to årlige ture til syden, skitur eller sommertur, hvor folk for alvor bliver rystet sammen. Dermed betegner de fleste kollegaer hinanden som venner mere end kollegaer.

Læs mere om River Online på deres hjemmeside, LinkedIn og Facebook.  

Interesseret?

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte nedenstående konsulent. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

For at komme i betragtning til dette job, skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Vil du høre mere om jobbet?

Spørgsmål til jobbet kontakt os gerne

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte den ansvarlige headhunter.

HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.
Steen Ejlertsen

Steen Ejlertsen

Headhunter & Co-owner

Fra sin erfaring fra nationale og internationale virksomheder, har Steen opnået stor ledelses- og forretningsmæssig erfaring. Med en både teoretisk og praktisk erfaring i bagagen, har Steen stærke kompetencer indenfor udvikling af organisationer og i særdeleshed i forhold til personale.

Igennem sin erhvervskarriere har Steen opbygget et stærkt og solidt netværk på tværs af brancher – især indenfor salg, produktion og reklame.

Steens personlige engagement, kommunikative egenskaber og gode humør, gør ham til en naturlig del af teamet her hos HumanTrust A/S.

Peter Bang Fasting Bauer

Peter Bang Fasting Bauer

Headhunter & Founder

Det er ikke tilfældigt, at vi har udnævnt Peter til kvalitetschef. Kvaliteten af de forløb, vi gennemfører, skal konstant være i fokus for HumanTrust. Med Peter som anfører, er vi sikre på, at missionen bliver fuldført.

Peters erhvervserfaring spænder bredt inden for salg, afsætning og ledelsesudvikling, hvor han gennem 12 år har arbejdet målrettet med rekruttering- og headhunteropgaver. Han vil derfor primært stå for de virksomheder, der søger kandidater til tekniske områder, økonomi, fagspecialister, samt salg & afsætning.

De andre partnere ser Peter som en yderst struktureret person, der sætter mål – og når dem!