Accounting Manager

Kosan Gas - Aarhus
Kunne du tænke at prøve dine finansielle kompetencer af på øverste hylde i en amerikansk virksomhedskultur? Har du en forretningsoptimerende approach, og bliver du motiveret af at optimere interne og eksterne økonomiprocesser? Så kan du nu få en indflydelsesrig rolle hos en dansk, markedsledende aktør…

En førende gasleverandør i Norden

Kosan Gas er en moderne, fremtidsorienteret virksomhed og en af Nordens førende leverandører af LPG i tanke og flasker. Finansorganisationen skal geares og videreudvikles, hvorfor den amerikanskejede koncern nu søger en empatisk og beslutningsdygtig wingman til virksomhedens Nordic Finance Manager.

Som Accounting Manager får du følgende strategiske ansvarsområder:

  • Regnskabsansvarlig, herunder udarbejdelse af års- og månedsregnskaber (local og US-GAAP)
  • Ledelse af Accounting teamet bestående af 4 FTEs
  • Ansvarlig for optimering af arbejdsgange samt grundig beskrivelse af disse
  • Kontakt til eksterne interessenter såsom revisorer samt Told og Skat
  • Ansvarlig for digitalisering og automatisering i afdelingen – på sigt implementering af nyt IT-system

Virksomhedens nordiske HQ ligger i Aarhus, og her bliver du en del af koncernens finansafdeling. Din indflydelse bliver stor, idet du kommer til at indgå i et tæt samarbejde med virksomhedens Nordic Finance Manager.

Finansiel faglighed bag optimerende forretningsbeslutninger

Dit blik for tal og økonomi er stort, og du har en solid forretningsforståelse. Det gør dig i stand til at analysere processer og igangsætte de initiativer, der skal til for at udvikle koncernens finansafdeling. I kombination med dit resultatorienterede fokus og din stærke pondus eksekverer og afslutter du dine igangsatte udviklingsinitiativer indenfor de aftalte deadlines.

Det er essentielt, at du opnår opbakning fra dine medarbejde og øvrige interessenter til de udviklingsprojekter, du igangsætter, idet ansættelsen af dig skal være med til at skabe en stærk, dynamisk og proaktiv finansafdeling med øget lønsomhed som mål. Dit team er ambitiøst, hvilket du formår at håndtere med din ledelsesstil, der er åben, dialogbaseret og nærværende. Dine lederevner skaber et motiverende miljø for dine medarbejdere, og jeres kollektive performance resulterer hurtigt i fælles succes.

Kosan Gas forventer, at du har erfaring fra en lignende stilling hos en international koncern som f.eks. økonomichef, regnskabschef eller revisor, og at du har beskæftiget dig med regnskab og rapportering. Med virksomhedens profil in mente er det et krav, at du kan dansk og engelsk på højt niveau. Kendskab til de nordiske sprog samt fransk vil være et klart plus.

Kort om Kosan Gas

Kosan Gas er en af Nordens førende leverandører af gas i tank og flasker. Virksomheden har rødderne dybt forankret i den danske gashistorie og har leveret energiløsninger til virksomheder og private forbrugere i 90 år. Kosan Gas er ejet af det amerikanske energiselskab UGI Corporation. Det nordiske hovedkontor ligger i Viby J ved Aarhus, og fyldestationen er placeret i Esbjerg. Man har salgskontorer i Oslo, Gøteborg og Helsinki og beskæftiger i alt 80 medarbejdere.

Du bliver en del af en markedsledende virksomhed, der er kendetegnet ved et højt serviceniveau og kvalificeret rådgivning. Det høje faglige niveau gør, at sparring er en naturlig og vigtig del af arbejdsdagen, hvilket vil sige, at du kommer til at arbejde tæt sammen med de nordiske afdelinger. Læs yderligere om Kosan Gas på deres hjemmeside, LinkedIn eller Youtube.

Interesseret?

Vil du vide mere om stillingen forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte konsulenten nedenfor. Hos HumanTrust A/S arbejder vi målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til jobbet hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med en ansøgningsfrist.

For at komme i betragtning til jobbet, skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet'. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk: Jobannoncen genindrykkes løbende på diverse jobportaler. Dette er ikke et udtryk for, at rekrutteringsprocessen er startet forfra.

Vil du høre mere om jobbet?

Spørgsmål til jobbet kontakt os gerne

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte den ansvarlige headhunter.

HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.
Rolf Østergaard

Rolf Østergaard

Headhunter

Gennem mere end 20 års erfaring med salg har Rolf opbygget et solidt kendskab til og netværk i forskellige brancher. Han har derigennem styrket sin værdifulde evne til at skabe tillid og personlige relationer, så kunderne oplever, at de kan få hjælp til at løse deres problemstillinger.

Rolf har et mål – et mål om altid at gøre tingene bedre end dagen før. Det gælder ikke bare personligt, men for hele holdet.

Som person er Rolf særligt kendetegnet ved sit engagement, sin professionalisme og ikke mindst sin ansvarlighed.

Peter Bang Fasting Bauer

Peter Bang Fasting Bauer

Headhunter & Founder

Det er ikke tilfældigt, at vi har udnævnt Peter til kvalitetschef. Kvaliteten af de forløb, vi gennemfører, skal konstant være i fokus for HumanTrust. Med Peter som anfører, er vi sikre på, at missionen bliver fuldført.

Peters erhvervserfaring spænder bredt inden for salg, afsætning og ledelsesudvikling, hvor han gennem 12 år har arbejdet målrettet med rekruttering- og headhunteropgaver. Han vil derfor primært stå for de virksomheder, der søger kandidater til tekniske områder, økonomi, fagspecialister, samt salg & afsætning.

De andre partnere ser Peter som en yderst struktureret person, der sætter mål – og når dem!