PRESSEMEDDELSE: HumanTrust A/S ansætter ny Headhunter

Claus Hein Ruggaard tiltræder som Headhunter hos rekrutteringsvirksomheden HumanTrust A/S

Rekrutteringsvirksomheden, HumanTrust A/S, ansætter Claus Hein Ruggaard som Headhunter. Han har i knap 25 år været selvstændig erhvervsdrivende med virksomheden, Ruggaard – en virksomhed med speciale i ledelsesudvikling og -rådgivning samt teambuilding.

Med de kompetencer i bagagen føler den nytiltrådte headhunter sig overbevist om, at HumanTrust A/S og han er det rette match.

- Den moral og etik, som jeg oplever hos HumanTrust, har fanget mig. Derfor indledte jeg en dialog med ejerne om at blive en del af teamet. Jeg er overbevist om, at mine kompetencer indenfor ledelsesrådgivning og personaleudvikling kombineret med HumanTrusts måde at rekruttere på, kan være med til at hæve barren og rekrutteringsniveauet i Danmark, siger Claus Hein Ruggaard.

Claus Hein Ruggaard har løst ledelsesopgaver for virksomheder såsom LEGO A/S, Danfoss A/S og Deloitte. Hans erfaring med ledelsesrådgivning samt organisationsudvikling er nogle af de kompetencer, som Headhunter, CEO & Founder, Christian Jonsbak Uttrup, glæder sig over, at rekrutteringsvirksomheden nu får tilført.

-  Han har bred erfaring fra forskellige organisationer og koncerner med ledelsesudvikling på alle niveauer. Han er en gudsbenådet netværker, der ønsker, at alle medarbejdere trives, og jeg er sikker på, at han bliver en fantastisk sparringspartner for vores kunder og kandidater, siger Christian Jonsbak Uttrup.

I sin nu tidligere virksomhed har Claus Hein Ruggaard beskæftiget sig med at få teams og de enkelte teammedlemmer til at præstere bedst muligt. Evnen til at spotte menneskers egenskaber supplerer ifølge Headhunter & Founder, Peter Bang Fasting Bauer, HumanTrusts kerneforretning.

- Vores rekrutteringsfirma får i dag tilføjet nye perspektiver, som skal bruges til at analysere og vurdere vores kunder og kandidater. Ansættelsen af Claus Hein Ruggaard kommer til at styrke vores rekrutteringsproces, og vi ser frem til at få hans kompetencer og erfaring i huset.

Yderligere oplysninger om ansættelsen – kontakt da:
Christian Jonsbak Uttrup, Headhunter, CEO & Founder – 23476743
Peter Bang Fasting Bauer, Headhunter & Founder – 28127208
Claus Hein Ruggaard, Headhunter – 28864080

Tilbage til oversigten