Det er dumt at sætte din arbejdsgiver en pistol for panden

Det kan få konsekvenser, hvis du bruger et jobtilbud til at presse din nuværende chef.

Denne gang begynder vi med et konkret eksempel fra vores egen virkelighed. Et eksempel, der ikke er til efterfølgelse, men mere beregnet på at drage erfaring af – kort sagt et eksempel på, hvordan man som ansat ikke bør gøre.

For et stykke tid siden var vi i gang med en rekruttering til en dansk virksomhed og havde fundet den – efter vores mening – helt rigtige kandidat, som passede helt rigtigt fagligt og menneskeligt.

Vi var kommet så langt i forløbet, at han faktisk stod med kontrakten i hånden. Der manglede blot den sidste underskrift, før jobbet var hans. Men han skrev ikke under.

I stedet fortalte han os pludselig, at han slet ikke ønskede jobbet, fordi han havde brugt vores interesse og den kommende ansættelse til at presse sin nuværende chef til en lønstigning.

Derfor ville han blive i sit nuværende job, og så måtte vi ellers ha’ pænt tak for interessen.

Én ting er, at vi skulle ud og finde en anden kandidat til det ledige job – det er, i denne sammenhæng, faktisk den mindst alvorlige del. Der var jo heldigvis flere andre egnede kandidater, vi kunne vende tilbage til.

Værre er det omdømme, som kandidaten efterlod hos sin arbejdsgiver, den anden virksomhed og os. At holde en pistol for sin chefs pande og trække processen helt til målstregen, inden man springer fra, er respektløst.

Det er fair nok, at man går i tænkeboks efter den første henvendelse og derpå kan vende tilbage med et ”Nej tak”. Et jobskifte er ikke altid lykken, og selvom det kan være smigrende at få et andet tilbud, er smiger ikke i sig selv nok til at sige ja. Man skylder alle involverede, ikke mindst sig selv, at tænke sig grundigt om. Så langt, så godt.

Problemet i denne sammenhæng var todelt: For det første timingen, som jeg har været inde på; for det andet, at det alene blev til et spørgsmål om løn, der fik kandidaten til at brænde den interesserede bejler af.

Jeg har sagt det før og gentager det gerne: Løn er vigtigt og skal naturligvis afspejle jobbets indhold og ansvar. Men højere løn er en kortsigtet motivationsfaktor, hvis jobbet ikke er det rigtige. Så vil du efter kort tid miste gnisten igen.

Der har aldrig været noget i vejen med at bede om en højere løn, hvis det kan forsvares med dine kompetencer og resultater. Men at bruge et andet jobtilbud som løftestang for mere i løn, er at sætte din arbejdsgiver en pistol for panden – og den slags trusler virker sjældent ret godt i længden.

Jo, måske får du mere i løn, fordi chefen ikke kan overskue at skulle finde din afløser og i øvrigt næsten synes, at du er uundværlig – men når du én gang har presset ham på den måde, begynder han uvægerligt at fokusere meget mere på, hvad han får for pengene. Dermed kan din gevinst blive kortsigtet.

Samtidig har du sået tvivl om, hvad der egentlig er din motivation for at møde på jobbet. De fleste chefer i dag betaler gerne en god løn, men først og fremmest vil de gerne have medarbejdere, der er engagerede, motiverede og føler et medejerskab. Ikke medarbejdere, der har øjnene stift rettet på lønsedlens nederste linje.

En meget væsentlig pointe er også, at en højere løn i denne forbindelse ikke er gratis. Din opførsel som kandidat er med til at farve det billede, andre har af dig, og dine faglige styrker kan ikke kompensere for det, hvis du optræder med mangel på respekt undervejs.

Og da Danmark er et ganske lille land, sker det jævnligt, at man løber ind i forbindelser fra fortiden; enten som kunder eller leverandører – og i det tilfælde kan en respektløs handling få temmelig langsigtede konsekvenser.

Ikke mindst kan det få betydning ved den næste jobsøgning, hvor der bliver trukket referencer – og, tro mig, det bliver der.

Her vil det typisk komme frem, hvis du tidligere har brugt en kontrakt fra en anden virksomhed til at sætte din chef en pistol for panden i forhandlingen om en højere løn.

En bevidst handling som den gør det ikke nemmere at blive udvalgt til et nyt, spændende job et helt tredje sted.