Vær klar til et sporskifte på dit arbejde

Du skal tjekke retningen på dit arbejdsliv af og til – og være klar til at tage konsekvensen.

Et vejkryds kan også bruges til at vælge den retning, der umiddelbart synes mindst oplagt.

Det gælder, når man kører sydpå i ferien, og det gælder i mange andre forhold. For selvfølgelig er der en vis tryghed ved at blive på motorvejen, komme fremad i en fart og være omgivet af mange andre bilister – men de mest mindeværdige oplevelser ligger nogle gange ude af de uventede sideveje.

Sådan er det også i arbejdslivet. Ikke fordi du skal opgive alle tanker om din retning, men fordi der undervejs på turen kan være god fornuft i at spørge dig selv, om tempoet og omgivelserne er de rigtige. For hvad er det egentlig, der er målet med din køretur = dit arbejdsliv?

Når vi skal vejlede virksomheder og kandidater i retning af det rigtige valg, er det vigtigt, at begge parter har overvejet situationen nøje på forhånd.

Derfor er det altid positivt at møde personer, der har truffet et bevidst – og måske anderledes – valg med karrieren, end det der ellers virkede så oplagt; simpelthen fordi det bekræfter os i, at du lægger den bedste og mest professionelle indsats der, hvor du selv trives med at være.

Og det kan være forskellige elementer, der påvirker vores trivsel; alt efter hvor i livet vi befinder os.

En af dem, der havde mod til at mærke efter og dreje fra motorvejen ud i mere ukendt terræn, er Flemming Dufke. I dag er han 56 år og er virksomhedskonsulent med sit eget firma Dufke Result.

For godt en håndfuld år siden valgte han at sige farvel til et topjob i en stor, international konsulentvirksomhed – og det var der flere grunde til, fortæller han:

- Jeg mente selv, at jeg var en meget betydningsfuld brik i hele puslespillet, men i forbindelse med et direktørskifte i virksomheden blev jeg ikke valgt, selvom jeg var kandidat. Det satte nogle tanker i gang. Jeg kunne sagtens være blevet og taget 15 år mere i virksomheden, hvor jeg allerede havde arbejdet i 15 år, for jeg elskede det – men flere ting gjorde, at jeg besluttede mig for at skifte retning, siger han.

Årsagerne lå bl.a. i privatlivet og de børnebørn, der på det tidspunkt netop var kommet til.

- Jeg ville ikke ende som en af dem, der kvitter sit travle job sidst i tresserne, fordi man ”nu skal være noget for familien”. Men familien har ikke set dig ordentligt i årevis og barnebarnet på 17 kigger bare underligt på dig, når du pludselig vader ind af døren for at være sammen med ham. Så jeg spurgte mig selv, hvad jeg egentlig ville med resten af mit arbejdsliv, når nu der også var andre ting, der var vigtige – og så var valget faktisk ikke så svært endda, siger Flemming Dufke, der også havde mærket symptomer på bl.a. stress.

- Havde jeg fortsat i samme gear, havde jeg næppe kunnet holde til det rent fysisk, konstaterer han.

For ham var det logisk at blive selvstændig, fordi han ville undgå, at ”andre skaltede og valtede med mit job”.

- Jeg ville ta’ valgene selv og ikke være underlagt en bestyrelse. Det giver en enorm frihed, men indebærer også en risiko – og derfor siger mange nej til at tage springet. Selvfølgelig er jeg også, som de fleste andre, en form for tryghedsnarkoman, men jeg valgte at stole på mine evner, min flid og mit held. Og jeg ville aldrig få en bedre lejlighed til det, selvom jeg startede midt i finanskrisen, siger Flemming Dufke, der ikke har fortrudt sit valg.

Han understreger, at han ikke er mindre ambitiøs med sit arbejde, om end der kan være øvre grænser for størrelsen af opgaver.

- Selvfølgelig kan jeg ikke køre et udviklingsforløb for 100 mand på to måneder, men succes måles altså ikke kun i omsætning; den måles også i kvaliteten og den forandring, jeg kan skabe hos mine kunder, siger han.

Firmaet er i dag udvidet med en medarbejder – Flemming Dufkes yngste søn er kommet med ombord.

- Det har været en fantastisk oplevelse, og den ville jeg heller aldrig ha’ fået, hvis jeg ikke havde skiftet kurs. Jeg kan også selv beslutte, om jeg holder tidligt fri en dag og henter børnebørnene, men jeg skal så arbejde på andre tidspunkter, for den slags valg er ikke gratis. Pointen er, at valget er mit eget, og jeg har klart andre prioriteringer i dag end for 10 år siden – og det er mit arbejdsliv indrettet på.

Dette eksempel er hentet fra det virkelige liv. På bundlinjen står, at Flemming traf et bevidst valg, da han nåede et stort vejkryds. Du behøver ikke tage det samme valg – men du skylder dig selv og dine omgivelser, at du vælger aktivt. Måske betyder det et sporskifte, måske ikke. Men du har friheden til at vælge retningen selv.