1. Vi foreslår, at du som det første grundigt gennemgår dit CV. Du kan med fordel følge vores tips til, hvordan det skal se ud.

2.  Dernæst skal du benytte dig af 20/5 listen, som kan være en kæmpe hjælp i jobsøgningsprocessen.

3.  Lav evt. din egen jobbeskrivelse – dvs. hvilke overordnede ansvarsområder (strategisk, taktisk og operationelt) ønsker du at have i dit næste job, og hvilke konkrete arbejdsopgaver (de daglige) udmunder de i. Til det kan du benytte vores arbejdshjul.

4.  Gennemgang af “virksomhedslisten” (hvilke 30 virksomheder ønsker du at arbejde for, og hvilken rolle/funktion går du efter) – herunder snak om dine forbindelsesofficerer (hvem i dit netværk kan bringe dig i kontakt med/give dig viden om disse virksomheder), samt hvordan bruger du din liste proaktivt.

5.  Farvelæg dit LinkedIn netværk således, at du laver en liste med 40 navne, som du inddeler i rød, gul og grøn. De “grønne” er de kontakter, som du anser for vigtigst i forhold til at hjælpe dig videre i din jobsøgningsproces, og som du klæder rigtig godt på i forhold til, hvad du kan og hvad du vil fremadrettet. De skal meget gerne have dig top-of-mind hele tiden, hvorfor du ringer til dem min. én gang om måneden og gør opmærksom på at du stadig er jobsøgende (med 40 på listen giver det 2 grønne kontakter om dagen, som du skal give et ring). De “gule” kan måske hjælpe dig videre eller give dig et lead men sandsynligheden er ikke så stor. De “røde” skal du ikke bruge tid på, da sandsynligheden for, at de kan hjælpe dig videre, er lille.

6.  Forberedelse til den gode samtale.

7.  Vi håber med denne gennemgang, at du bliver godt klædt på til en proaktiv og målrettet jobsøgningsproces.

8.  Tag dig god tid til at søge job, til at mærke efter og til at være ærlig overfor dig selv.

– Hvis du undervejs i denne proces rammer en mur eller kommer i tvivl om noget, er du velkommen til at sende os en mail på [email protected] eller kontakte en i vores team.

Denne artikel er en del af en serie angående jobsøgning.
Læs også: