Du starter med at liste (gerne i punktform) de 20 elementer, der beskriver:

  • Hvad der giver dig energi
  • Hvilke aktiviteter og kompetencer, som næste job gerne må rumme i overtal

Du lister efterfølgende (gerne i punktform) de 5 elementer, der beskriver:

  • Hvad dit næste job bestemt ikke skal indeholde (for meget af) - eller ting, der dræner dig for energi

Det skulle vel ikke være så svært at skrive sådan en liste, tænker du måske…? Men det kan det faktisk godt være – og særligt, hvis du har siddet i samme funktion i mange år, kan det være vanskeligt at tænke ud over de rammer, du kender. Det er her, du kan drage nytte af dine nærmeste som f.eks. ægtefælle, en god kollega, din gamle ven og spørg dem ud om, hvornår de synes, at du har befundet dig rigtig godt eller skidt. Du skal ikke blot tænke på jobbet, men også generelle situationer, hvor livet har været både godt og skidt.

Klik HER for at downloade vores 20/5 liste skabelon

Når du har listen i hånden, hvad så?

”Du skal bruge din 20/5 liste til at overbevise dig selv om, at det job du overvejer at tiltræde faktisk rummer flere plusser end minusser. Hvis det er tilfældet – hvis du kan overbevise dig selv om det – så kan du også overbevise din kommende arbejdsgiver.”

Hvis du derimod opdager for mange kompromisser, når du spejler et konkret job i din egen 20/5 liste, så skal du måske overveje, om det er en god ide at sige ja til jobbet.

Vi anbefaler faktisk vores ’kom-videre’ kandidater, at de skal medbringe 20/5 listen til jobsamtalen. 20/5 listen bliver dermed en form for tjekliste.

Du kan også bruge din 20/5 liste fremover som et ’jobmæssigt værdigrundlag’ – og ligesom dit CV, kan listen løbende trækkes frem og tilpasses. Livet er nemlig ikke statisk, og vi ændrer os gennem de oplevelser og erfaringer, vi får hen ad vejen.