Carina V Andersen 1200x628Hvad der startede som et jysk eventyr for den tilflyttende Carina Vesterboe Andersen, endte med at blive noget af en rutsjetur – karrieremæssigt. Efter grundigt og seriøst arbejde med HumanTrusts værktøjer har Carina fået gløden og gejsten tilbage og landet i, hvad hun selv kalder, sit absolutte drømmejob.

Inden Carina nåede dertil, var hun igennem en længere jobkrise.

- På det tidspunkt sidder jeg i et job, hvor jeg virkelig ikke er glad for at være. Det er første gang i min karriere, hvor jeg ikke har været glad for at gå på arbejde, fortæller Carina tydeligt berørt.

I et erhvervsnetværk møder hun partner og headhunter hos HumanTrust, Peter Bang Fasting Bauer. Han tilbyder Carina karrieresparring og introducerer hende for de værktøjer, som HumanTrust arbejder med i sine rekrutteringer.

Langsomt bliver Carina klar over, at hendes nuværende job langt fra er hendes drømmejob. Hun begynder derfor på at beskrive sit drømmejob, hvor specielt en seance står helt klart.

- Opgaven lød på, at jeg skulle beskrive mit drømmejob uden at lade mig begrænse af, hvad der kan lade sig gøre i virkeligheden. Det gjorde jeg på et kæmpestort stykke karton, hvilket var det første skridt på vejen mod at arbejde mig ind til benet af, hvilke jobfunktioner jeg trives i.

I kom-godt-videre forløbet bliver Carina præsenteret for 20/5 listen, som beskriver 20 ting, der gør, at man trives i sit arbejdsliv samt 5 elementer, der ikke skal være for meget af. Listen samt arbejdshjulet arbejder Carina på gennem flere måneder, da hendes job dræner hende for kræfter og energi. Det bliver tydeligt under en karrieresnak.

- Peter bemærker, at jeg ser ud til at være skidt tilpas og kommenterer, at lyset i mine øjne er helt slukket. Han spørger, om jeg er sikker på, at jeg fortsat skal arbejde i mit nuværende job.

I situationen kan Carina ikke give et svar, men ”nej” konstaterer hun nogle dage senere, hvorefter hun siger op.

Opsigelsen og Carinas efterfølgende arbejde med HumanTrusts værktøjer giver hende modet tilbage og til en jobsamtale, hvor HumanTrust er hyret ind som sparringspartner af den ansættende virksomhed, får Carina et selvtillidsboost af dimensioner.

- Til trods for at jeg bliver nummer to til jobbet, er jobsamtalen den fedeste, som jeg nogensinde har været til. Samtalen foregik super professionelt, og jeg følte, at HumanTrust var lige så meget min konsulent, som de var virksomhedens, fortæller Carina og uddyber.

- Under samtalen bliver jeg gentagne gange bekræftet i, at det jeg er kommet frem til ved at arbejde med selvstudiet og beskrivelsen af mit drømmejob, er det rigtige. Det gav mig et sindssygt selvtillidsboost, og jeg vidste, at det nu blot var et spørgsmål om tid, før jeg ville lande det rigtige job.

Hun føler sig overbevist om, at hendes arbejde med værktøjerne, har fået hende på ret kurs, hvilket hun har taget med sig ind i sit nye job.

- Så sent som i går havde jeg en medarbejdersamtale om fremtidens muligheder og her brugte jeg 20/5 listen som forberedelse. Da jeg kiggede på listen, kunne vi konkludere, at næsten alle 20 punkter var opfyldt. En næsten fuld plade er jo et udtryk for, at jeg er landet i mit absolutte drømmejob.

Læs også: 20/5 listen har gjort min jobsøgning skarpere.

I forbindelse med familiens flytning til Jylland valgte Carina at foretage et brancheskifte. Arbejdet med værktøjerne, og i særdeleshed 20/5 listen og arbejdshjulet, er stærkt medvirkende til, at Carina atter slår sine folder i bilbranchen.

Hun forklarer, at værktøjerne gjorde hende bevist om, at hendes næste arbejdsplads ikke skulle være hos et makeupbrand eller et modehus, men i stedet på en arbejdsplads med en mere direkte arbejdstilgang.

- Derudover blev jeg bevidst om, at jeg faktisk trives i en udadvendt rolle og med en større kontaktflade, end jeg har haft i mine tidligere jobs, siger hun.

Tilbage står Carina nu og puster lettet ud efter en turbulent tid med vished om, hvad der skal til, for at hun trives i et job og på en arbejdsplads, hvilket hun er meget tilfreds med.

- I bakspejlet er det en sand succeshistorie, som jeg er så glad for. Jeg er simpelthen så super heldig, at jeg stødte ind i Peter på det tidspunkt, og han præsenterede mig for HumanTrusts værktøjer. De har hjulpet mig frem til, hvor jeg er i dag.

Du kan tilgå vores kom-godt-videre forløb ved at klikke her.