Kontakt
HumanTrust

+45 70 20 00 68 kontakt@humantrust.dk
CVR: 35044922
Aarhus

Gammel Viborgvej 9A
8381 Tilst

Horsens

Vejlevej 27, 1. sal
8700 Horsens

Vi rekrutterer
i hele Danmark
...skal vi hjælpe jer med
at finde det helt rette match?
Steen Klindt Ejlertsen

Steen Klindt Ejlertsen

CEO & Partner

Fra sin erfaring fra nationale og internationale virksomheder har vores adm. direktør, Steen, opnået stor ledelses- og forretningsmæssig erfaring. Med en både teoretisk og praktisk erfaring i bagagen har han stærke kompetencer indenfor udvikling af organisationer og i særdeleshed i forhold til personale. Igennem sin erhvervskarriere har Steen opbygget et stærkt og solidt netværk på tværs af brancher – især indenfor salg, produktion og reklame. Steens personlige engagement, kommunikative egenskaber og gode humør gør ham til en naturlig del af teamet her hos HumanTrust A/S.

Læs mere Læs mindre
Peter Bang Fasting Bauer

Peter Bang Fasting Bauer

Founder & Partner

Det er ikke tilfældigt, at vi har udnævnt Peter til kvalitetschef. Kvaliteten af de forløb, vi gennemfører, skal konstant være i fokus for HumanTrust. Med Peter som anfører, er vi sikre på, at missionen bliver fuldført. Peters erhvervserfaring spænder bredt inden for salg, afsætning og ledelsesudvikling, hvor han gennem 15 år har arbejdet målrettet med rekruttering- og headhunteropgaver. Han vil derfor primært stå for de virksomheder, der søger kandidater til tekniske områder, økonomi, fagspecialister, samt salg & afsætning. De andre partnere ser Peter som en yderst struktureret person, der sætter mål – og når dem!

Læs mere Læs mindre
Marlie Hede

Marlie Hede

Partner

Med mange års ledelseserfaring, blandt andet som direktør i tekstilbranchen, og som selvstændig inden for virksomheds- og karriererådgivning, har Marlie opbygget et stort netværk. Kombineret med en bred uddannelsesmæssig baggrund, er Marlie skarp på analyse af virksomheder og deres behov, og da hun samtidigt er en sand menneskekender, som bruger sin intuition er grundlaget for stærke resultater sikret. Marlie brænder for optimering og udvikling af virksomheder og mennesker i deres karriereliv. Med sin ambitiøse tilgang til at skabe værdi og resultater bidrager Marlie med stærke faglige kompetencer og en vindende personlighed til gavn for hele holdet.

Læs mere Læs mindre
Søren Brixen

Søren Brixen

Partner

Søren har erfaringer fra job som kommunaldirektør, adm. direktør i en af landets største NGO´er og senest rådgivningsdirektør i bæredygtighed i en privat virksomhed. Derudover er Søren aktiv i en række private virksomheders bestyrelser. Tilsammen giver det et stort netværk og mange relationer, der kommer både kunder og kandidater til gode. Sørens spidskompetencer findes nok i forhold til politisk ledet organisationer og har på det seneste specialiseret sig i bæredygtighed og den grønne omstilling. Sørens lommefilosofi er, at kombinationen af tillid, vidensdeling og direkte, konkret sparring i øjenhøjde giver de bedste resultater. Søren forlanger ordentlighed og tror på, at brugen af den sunde fornuft og humoren er afgørende redskaber i hverdagen.

Læs mere Læs mindre
Rolf Østergaard

Rolf Østergaard

Headhunter

Gennem mere end 20 års erfaring med salg har Rolf opbygget et solidt kendskab til og netværk i forskellige brancher. Han har derigennem styrket sin værdifulde evne til at skabe tillid og personlige relationer, så kunderne oplever, at de kan få hjælp til at løse deres problemstillinger. Rolf har et mål – et mål om altid at gøre tingene bedre end dagen før. Det gælder ikke bare personligt, men for hele holdet. Som person er Rolf særligt kendetegnet ved sit engagement, sin professionalisme og ikke mindst sin ansvarlighed.

Læs mere Læs mindre
Marlene Borgkvist

Marlene Borgkvist

Headhunter

Med mange års erfaring inden for ledelse og forretningsudvikling i den kreative branche har Marlene opbygget en stor indsigt i både organisationer og medarbejdere. Marlene stortrives i den fortrolige rolle som rådgiver, hvor hun får lov at dykke ind under facaden og afdække såvel virksomhedens som kandidatens behov. For hende er det allermest meningsfulde at være med til at skabe det gode og langsigtede match, hvor kemi, faglighed, værdisæt og ambitioner stemmer overens – og med sin store nysgerrighed, empati og dedikation er hun godt rustet til at sikre netop dette.

Læs mere Læs mindre
Rolf Bonde Petersen

Rolf Bonde Petersen

Headhunter

Med mange års ledelses- og marketingerfaring – blandt andet fra større koncerner som Arla og Mars Inc. samt ejerledede virksomheder som ZUPA og effectlauncher – har Rolf solid indsigt i mange forskellige typer af organisationer. Rolfs CV afspejler en solid erfaring med strategi, forretningsudvikling og rådgivning i en bred vifte af virksomheder, og i kombination med hans stærke netværk og oprigtige interesse i mennesker er han godt rustet til search & selection. Som person er Rolf udadvendt, nysgerrig og ansvarsfuld, og han værdsætter strukturer og processer, som en væsentlig katalysator for en vellykket rekruttering. Man kan derfor trygt stole på, at med Rolf ved roret kommer man sikkert i mål med en vellykket rekruttering.

Læs mere Læs mindre
Camilla Ravnsborg

Camilla Ravnsborg

Recruitment Coordinator

Camilla har hele sit liv beskæftiget sig med service og er motiveret af at gøre en forskel for menneskerne omkring sig – kolleger såvel som kunder og kandidater. Med en baggrund som cand.ling.merc. i engelsk og bred erfaring inden for reception, planlægning og kundeservice fungerer Camilla som den administrative og koordinerende support til HumanTrusts headhuntere. Her får hun i det daglige rig mulighed for at bringe sin overbliksevne og imødekommende personlighed i spil – hvilket du hurtigt vil opdage, hvis du stifter bekendtskab med Camilla på vores Horsens-kontor eller over telefon / mail.

Læs mere Læs mindre
Eva Dam Jørgensen

Eva Dam Jørgensen

Communication Officer

I rollen som Communication Officer får Eva i dén grad brugt sin kreativitet og sit strategiske mindset. Hun har nemlig ansvaret for, at HumanTrusts interne og eksterne kommunikation spiller. Her trækker hun på sin uddannelsesbaggrund som cand.ling.merc. i Corporate Communication fra Aarhus BSS samt flere års erfaring inden for digital kommunikation, tekstforfatning og sociale medier. Som person er Eva omhyggelig, analytisk og ansvarsfuld, hvilket også ses i hendes tekster. Indholdet er nøje researchet, og kommaerne makker altid ret.

Læs mere Læs mindre
Line Christensen

Line Christensen

Communication Officer

Lines evner til at kommunikere strategisk og vinkle skarpt kommer hende til gode i rollen som Communication Officer, hvor hun er ansvarlig for HumanTrusts interne og eksterne kommunikation. Med en cand.mag. i Medievidenskab og tilvalgsfag på Danmarks Medie og Journalisthøjskole samt flere års erfaring med rekruttering, sociale medier, tekstforfatning og kommunikationsrådgivning er Line den helt rette til at understøtte HumanTrusts rekrutteringsprocesser med kreative, kommunikative indspark. Line er engageret og ansvarsfuld, og du møder hende sjældent uden et stort smil på læberne. 

Læs mere Læs mindre
Mie Pedersen

Mie Pedersen

Research & Communication Officer

Med erfaring indenfor search efter kandidater, udarbejdelse af stillingsannoncer og SoMe-strategi er Mie den helt rigtige til at bestride rollen som HumanTrusts Research & Communication Officer. Mie stortrives i krydsfeltet mellem research og kommunikation, hvor hun særligt trækker på sin analytiske og strukturerede arbejdsstil. For hende er det allervigtigste at give kandidaterne et godt førstehåndsindtryk i mødet med HumanTrust og samtidig bistå kollegerne i hele rekrutteringsprocessen.

Læs mere Læs mindre

Hold dig opdateret!

På vores LinkedInside og i vores nyhedsbrev kan du holde dig opdateret på de seneste nye ledige stillinger, samt få inspiration til både rekruttering og jobsøgning.
bubble