Projektchef til store byggeprojekter – Ambitiøs virksomhed – Midtjylland

Print jobopslag

Virksomhed
Jørgen Friis Poulsen a/s

Sted
Midtjylland

Kategori
Ledelse og personale

Søg jobbet her

Motiveres du af stort ansvar? Brænder du for projektledelse – og vil du gerne have indflydelse på din egen hverdag? Jørgen Friis Poulsen a/s (JFP) i Herning tilbyder en spændende projektchefstilling, hvor du får plads til familieliv og fritidsinteresser ved siden af!

Engageret og respekteret projektchef

Stillingen som projektchef refererer direkte til virksomhedens direktør, og du får ansvar for et stort eller flere mellemstore byggeprojekter – hvoraf de største har en projektsum på ca. 400 mio. kr. Det er således dig, der står i spidsen for økonomi, tid, kvalitet og ressourcer på projekterne. Du bliver daglig leder for teamet – og det er vigtigt, at du har en reel interesse i medarbejderne og viser vejen for at lykkes med opgaven.  
Du bliver en succes i jobbet, når du: 
  • Har skabt et godt overblik over igangværende og kommende projekter
  • Har taget 100 % ejerskab for egne projekter
  • Har lært organisationen godt at kende og arbejder ud fra det mindset, værdier og arbejdsmetoder, der er i JFP
  • Arbejder proaktivt og har en positiv tilgang til at yde en ekstra indsats
  • Har opnået de ønskede målsætninger

Professionel og vækstorienteret byggevirksomhed

Jørgen Friis Poulsen a/s er en større entreprenørvirksomhed med en sund økonomi. Virksomheden består af 90 funktionærer, der primært er ingeniører, konstruktører, projektledere, byggeteknikere og administrativt personale. Dertil kommer ca. 35 timelønnede håndværkere via datterselskabet JFP Murer og Tømrer. JFP står for et væld af boligbyggerier og erhvervsboliger både i Jylland og på Sjælland.  
JFP er tidligere blevet kåret som årets bedste lokale virksomhed i Herning, og man har i høj grad fokus på et godt arbejdsmiljø, sikkerhed, trivsel og sundhed for medarbejderne. Det er vigtigt for JFP, at den enkelte medarbejder kan udvikle sig, og derfor er organisationen kendetegnet ved en flad struktur med kort vej til ledelsen. Det giver rig mulighed for at få indflydelse, og jobbet vil udvikle sig i takt med dit engagement. Sidst men ikke mindst prioriterer virksomheden, at der skal være balance mellem familieliv og arbejdsliv.

Du får det bedste frem i dit team

Du har sandsynligvis en uddannelsesmæssig baggrund som ingeniør eller konstruktør – men din erfaring vægter højere end dit uddannelsesniveau. Det er altså vigtigt, at du er vant til at lede større projekter i en lignende stilling med +5 års erfaring på samme niveau.  
Foruden personalet vil du få en stor berøringsflade med kunderne i forbindelse med opstart, afvikling og aflevering af projekterne – og det er derfor vigtigt, at du er en god og nærværende kommunikator. Du motiveres af det store ansvar og arbejder struktureret, så der er styr på alle etaper af byggeprojektet. Som person er du vedholdende, da det kræver mange ressourcer at nå i mål. Du er en synlig ”people manager”, som inspirerer og motiverer teamet til at nå fremragende resultater som en samlet enhed.

Interesseret?

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte nedenstående konsulent. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

For at komme i betragtning til dette job, skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet her'. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Virksomhed
Jørgen Friis Poulsen a/s

Sted
Midtjylland

Kategori
Ledelse og personale

Søg jobbet via vores online annonce
http://humantrust.dk/job/jobopslag?jobid=66989

Søg jobbet her
Spørgsmål til jobbet?
Peter Bang Fasting Bauer
Mobil: +45 28 12 72 08
Spørgsmål til jobbet?
Rolf Østergaard
Mobil: +45 29 31 06 34

HumanTrust Aarhus
Bredskifte Allé 5, stuen tv.
8210 Aarhus V

HumanTrust Horsens
Vejlevej 27, 1. sal
8700 Horsens

HumanTrust A/S | CVR: 35044922 | Kontakt

+45 70 20 00 68
HumanTrust A/S
Bredskifte Allé 5, stuen tv.
8210 Aarhus V