Konstruktionsingeniør til virksomhed med puls og rockmusik om fredagen

Print jobopslag

Virksomhed
Rønslev ApS - Rådgivende Ingeniører

Sted
Midtjylland

Kategori
Ingeniør og teknik

Søg jobbet her

Motiveres du af at være chef for eget skrivebord? Har du lyst til at blive en del af et ungdommeligt miljø med et særdeles stærkt fællesskab, og hvor man holder ”heavy” fredag på kontoret med rockmusik?

Kompromisløs grundighed

I jobbet som konstruktionsingeniør bliver du selvstændigt ansvarlig for driften af egne opgaver fra start til slut. Gennem dit engagement får du desuden en central rolle i forhold til udviklingen af forretningen, og du bliver sparringspartner for direktøren såvel som dine øvrige kollegaer. 
Du bliver en succes i jobbet, når du: 
  • Har lært kollegaer, systemer og virksomheden at kende – og er blevet en naturlig del af virksomheden
  • Af kunderne betegnes som en kompetent, tilgængelig og behagelig rådgiver
  • Har taget fuldt ansvar for egne kunder
  • Har tilført nye tanker og kompetencer til virksomheden

Den fantastiske arbejdsplads – Rønslev

Du tilbydes en unik mulighed for at præge udviklingen i et økonomisk solidt og veldrevet ingeniørfirma, der har ”mod” som en af sine kerneværdier. Virksomheden har desuden høje faglige kompetencer, og du får rig mulighed for personlig udvikling – eksempelvis via forskellige teambuilding events. Der er en meget stor grad af frihed, fleksible arbejdstider – og man er ikke bundet til nogen forudbestemt måde at gøre tingene på. Det må godt være sjovt at gå på arbejde – også i et ingeniørfirma! 
Med en vision om at blive Danmarks skarpeste rådgiverteam, bliver du en del af et yderst dedikeret og ungt team, som vil fremad og yder deres bedste. Organisationsstrukturen er flad, og det stærke sammenhold, samt den gode, ungdommelige stemning blandt medarbejderne, danner en solid base for et exceptionelt arbejdsmiljø. Der tages udgangspunkt i den enkelte medarbejders motivation, og det er kun din egen fantasi, som sætter grænser for dine faglige og personlige udviklingsmuligheder. Du kan måske endda tilbyde noget, som virksomheden slet ikke har set endnu.

Humørfyldt konstruktionsingeniør, som bidrager til fællesskabet

Du er vant til at tage et stort ansvar og trives godt med det. Du er endvidere vant til at arbejde selvstændigt, hvilket har gjort dig til en god sparringspartner med mange perspektiver. Foruden din uddannelse som diplom- eller civilingeniør har du nogle års erfaring med projektering af bærende konstruktioner fra et andet ingeniørfirma. 
Da fællesskabet hos Rønslev er i højsædet, vægtes din attitude og indstilling som person naturligvis højt. Som person er du derfor uhøjtidelig, humørfyldt og ambitiøs på egne såvel som andres vegne. Du er serviceminded, og din arbejdsstil er præget af struktur. Sammen med din høje stresstærskel gør disse egenskaber dig i stand til at levere rådgivning fra øverste hylde – hver gang.

Interesseret?

Er du interesseret i at vide mere om denne udfordring forud for din ansøgning, er du velkommen til at kontakte nedenstående konsulent. HumanTrust A/S arbejder målrettet med at gennemføre rekrutteringsprocessen til dette job hurtigst muligt. Vi arbejder derfor ikke med ansøgningsfrist.

For at komme i betragtning til dette job, skal du søge stillingen via knappen 'Søg jobbet her'. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk at jobannoncen løbende genindrykkes på diverse jobportaler. Dette er udelukkende udtryk for, at rekrutteringsprocessen ikke er afsluttet, og ikke at den er startet forfra.

Virksomhed
Rønslev ApS - Rådgivende Ingeniører

Sted
Midtjylland

Kategori
Ingeniør og teknik

Søg jobbet via vores online annonce
http://humantrust.dk/job/jobopslag?jobid=66974

Søg jobbet her
Spørgsmål til jobbet?
Rolf Østergaard
Mobil: +45 29 31 06 34
Spørgsmål til jobbet?
Peter Bang Fasting Bauer
Mobil: +45 28 12 72 08

HumanTrust A/S
Bredskifte Allé 5, stuen tv.
8210 Aarhus V
CVR: 35044922

+45 70 20 00 68
HumanTrust A/S
Bredskifte Allé 5, stuen tv.
8210 Aarhus V